Bogen er en vejledning til dem, der har gennemgået en kræftbehandling, og som nu er erklæret raske. Den er skrevet på forfatterens erfaringer som klinisk diætist på rehabiliteringscenteret Dallund.

Første del giver råd til dem, der er i behandling eller netop har afsluttet en behandling og af den grund har forskellige gener. Dernæst er der afsnit om fødevarer og næringsstoffer, om overvægt, om planlægning og til sidst et opskriftsafsnit.

Forfatteren balancerer mellem at anbefale de tidligere kræftpatienter blot at spise af lyst for at genvinde appetitten og at hjælpe dem til sunde madvaner. De sunde madvaner tager for det meste udgangspunkt i kostanbefalingerne, som vi kender dem fra de otte kostråd, men indimellem også i "egne" anbefalinger, som fraviger disse, uden at det forklares hvorfor (fedtindhold i mælk/syrnede mælkeprodukter, anbefalinger for indtag af fed/mager fisk med flere). De otte kostråd og de nye fødevaremærkninger (Fuldkornsmærket og Nøglehulsmærket) kunne ellers være gode redskaber for den, der skal til at omlægge sine madvaner.

Bogens sprog og brug af betegnelser kan af og til stå i vejen for forståelsen. Som for eksempel brugen af ordene "korn, kerner og frø". Hvornår tales der om de kerner, der er en naturlig del af mel, og hvornår tales der om dem, som i kapitlet "Kerner i brød" udelukkende betegnes som tilsatte fede frø/kerner. Forvirringen bliver ikke mindre med sætningen: "Hvis bare brødet primært består af grove meltyper, må der meget gerne også være gode sunde kerner".

Opskriftsafsnittet indeholder en del kendinge som "farsbrød", "torskegratin" og "broccolitærte", men også mere eksotiske retter som "kalkun med fersken og chili" og "ferskensuppe". Alle opskrifter indeholder tips til, hvordan retten kan gøres mere protein- og energirig.