Blog
1   8

Et læsemedie er ikke bare et læsemedie

Abonner på nyt om Nationalt Videncenter for Læsning i dit personlige nyhedsbrev.


Nationalt Videncenter for Læsning er i fuld gang med en film om Læsning på papir og læsning på skærm. I den medvirker blandt andet læseforskeren Gitte Balling, der fortæller om, hvad det er bogen og skærmen kan – og ikke kan – som medier for læsning. Læs vores interview med hende her.

Du læser måske et blad eller avisen om morgen. Om aften, inden du skal sove, kommer bogen eller e-bogslæseren frem. På arbejdet læser du trykte tekster – i bøger eller hæftet form - du læser på din computer eller tablet, og så tjekker du nok også lige beskeder og nyheder på smartphonen på vej hjem.

I løbet af en dag læser vi på mange forskellige medier. Hvad vi måske ikke tænker over er, at de ikke kun gør, at vi kan læse tekst. De giver os også nogle særlige muligheder for tekstlæsning ligesom de lægger nogle begrænsninger for samme.

Artiklen fortsætter under banneret

Men hvad er det bogen og skærmen kan – og ikke kan – som medier for læsning? Det har centeret spurgt læseforskeren Gitte Balling om. Gitte Balling er lektor på Institut for Informationsstudier på Københavns Universitet og optaget af hvad forskellige medier, læsemaskiner som hun kalder dem, tilbyder.

Bogen som medie for læsning 

- Bogen er en læsemaskine, der har fungeret i århundreder og stadig gør det. Det gør den til en helt unik teknologi, lægger Gitte Balling ud.

- Det den blandt andet giver os, er en helt særlig tekstfornemmelse, forklarer hun og tager samtidig en tyk, hardback bog ud af sin reol. Alene vægten og indbindingen – hun banker illustrerende på bogen et par gange – gør, at den signalerer seriøsitet.

- Samtidig giver den sin læser en tydelig fornemmelse af, hvor man er i teksten. Det at vi kan åbne og røre den gør, at vi ved om vi er i starten, midten eller slutningen, fortsætter Gitte Balling og lægger demonstrerende sine fingre ind i bogen.

- Det gør faktisk, at vi kan overskue læseprocessen og eksempelvis vide, hvor langt der er, inden vi er ”i mål” eller ærgre os over, at ”øv nu er den snart slut”. Det har også stor betydning, hvis man skal finde tilbage til en særlig tekstpassage, der har gjort et særligt indtryk.

- Bogen giver os også mulighed for at fordybe os i læsningen, fortæller hun videre. Her kan vi ikke blive forstyrret af lyde, notifikationer eller blive lokket væk fra teksten af eksempelvis reklamer eller sociale medier. Det gør selvfølgelig, at man kan kalde den et ensidigt medie. Den rummer kun én tekst. Omvendt gør det den særlig egnet, mener jeg, til læsning af skønlitteratur, da læseoplevelsen her kræver netop fordybelse og koncentration.

Skærmen som medie for læsning

- Når vi kigger på skærmen som læsemaskine, så er det jo en nyere teknologi og for at den skal virke kræver det, at der er strøm på og at der er wifi. Jeg vil næsten sige, at det er altafgørende. Men når det fungerer, så giver det adgang til næsten alle bøger i verden. Det er ligegyldigt, at jeg glemmer bogen, når jeg skal i sommerhus. Jeg kan bare hente den på nettet og læse på min smartphone, tablet eller computer.

- Skærme kommer i mange forskellige størrelser og kvaliteter, nøjagtig ligesom bogen, fortsætter hun, og det betyder, at nogle skærme egner sig bedre til at blive læst på end andre. Vi har længe døjet med genskin i tablets som generer læsningen og derfor synes mange, at især e-bogslæsere er gode. Blandt andet fordi de anvender e-blæk, eller e-ink, som er en teknologi der prøver at imitere papiret så godt som muligt.

- Endelig gør skærmen vores læsning anonym. Mens en bogs omslag tydeligt kommunikerer hvad indholdet er, så åbner vi for mange tekster, når vi tænder for skærmen og det betyder, at sidemanden i bussen eller kollegaen overfor lige pludselig ikke ved, hvad det er vi læser.

Med de muligheder og begrænsninger såvel papir som skærme har skulle man tro, at vi nøje valgte hvilket medie vi ønskede at læse på, men her mener Gitte Balling, at det er en helt anden logik, der hersker.

- Den her, svarer hun og tager sin smartphone op ad lommen, har forandret vores læsning radikalt. Den er altid lige i nærheden og den læsemaskine vi anvender alleroftest.

- Selvom mange, jeg selv inklusive, vil mene, at bogen er det bedste medie for skønlitteratur, så vælger vi ikke altid medie efter hvad det tilbyder os eller forhindrer os i – vi tager derimod det, der er tilgængeligt i situationen og det betyder, at vi også går på kompromis med kvaliteten.

- Så selvom skærmen på smartphonen er lille og vi skal scrolle mange gange når vi læser, så er det tilgængeligheden der gør, at den ofte bliver førstevalget, slutter hun.

Film om læsning på papir og læsning på skærm

Til foråret er Gitte Balling aktuel i en ny film om Læsning på papir og læsning på skærm.

Filmen er produceret af Nationalt Videncenter for Læsning i projektet Læsning på Digitale Medier, der er støttet af Styrelsen for IT og læring, Undervisningsministeriet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.012 andre er allerede tilmeldt
SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig et eller flere af nyhedsbrevene fra Folkeskolens faglige netværk og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Vinderen trækkes d. 25. juni.

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her