Blog
2   19

Anerkend rugbrødet og få lagkage

Abonner på nyt om Skoleleder Jan Bjergskov i dit personlige nyhedsbrev.


Hør, hvor vi gungrer! - sagde musen til elefanten, da de krydsede træbroen

Lad mig bare indrømme, at jeg bliver meget stolt, når elever og lærere på skolen lykkes med et stort projekt. I denne uge er det fx den kommunale CRAFT konkurrence, hvor skolens 7. årgang er repræsenteret med 3 elever, som har lavet et fantastisk projekt.

Jeg bliver dog også meget stolt, når jeg ser, at en indsats omkring en klasses sociale udvikling bærer frugt, ligesom jeg bliver meget stolt, når en lærer lykkes med undervisning i nogle helt banale læsefærdigheder.

Artiklen fortsætter under banneret

I en tid, hvor kampen om at komme i medierne med de gode og succesfulde historier fra skoleverdenen, er det oftest historien om det succesfulde CRAFT forløb (”lagkagen”), som løber af med sejren. Skolen er dog fuld af gode hverdagshistorier ”rugbrødet” – hvorfor ikke fortælle lidt flere af disse historier? Hvorfor ikke sætte fokus på de medarbejdere, som hver dag passer deres arbejde og på deres egen måde stille og roligt udvikler skolen i den retning, som vi skal.

Lidt kynisk kunne jeg skrive, at det er ingen sag at lave en ordentlig lagkage og slå det stort op. Men det er sin sag at lave det daglige rugbrød og så stadig have tid, overskud, rammevilkår til at lave lagkager en gang i mellem.

En af mine opgaver som leder er at give tid og rum til, at lærere og elever flere gange om året kan lave lagkage. Forudsætningen for det er, at der nænsomt kæles for den surdej, som er fundamentet for det gode rugbrød. Opskriften på det gode rugbrød ændrer sig også løbende og kravene til rugbrødet bør hele tiden justeren. Det er en fælles opgave og en ledelsesopgave.

Ledelsesopgaven er svær og kompleks. Men det nytter ikke at give op og kun fokusere på lagkagerne. Ledelsesopgaven må ikke negligeres i jagten på den store presseomtale - af endnu en lagkage - imens arbejdet med hverdagens mange gøremål sker i al ubemærkethed.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ