Debat

På opdagelse i litteraturen

Min artikel er en kommentar til det forsøg, der igangsat vedr. opdagende litteraturundervisning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Birte Sørensen

På opdagelse i litteraturen

Man bliver glad, når man ser, at der nu igangsættes et forsøg, der sætter dannelse og æstetik på dagordenen. Efter en del år med fokus på læsefærdigheder og nationale test, der slet ikke har været i stand til at indfange det særlige ved de litterære tekster, kan man kun hilse det nye forsøg, Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet sætter i gang velkommen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Et par artikler i Folkeskolen har introduceret forsøget, og mit indlæg skal forstås som en kommentar til det, jeg kan læse her.

Esben Christensen har interviewet dansklærere og læsevejleder på Kulsbjerg Skole, og i artiklen fremstår det, som om den opdagende litteraturundervisning er noget ganske nyt. Og det er komplet uforståeligt for mig som litteraturlærer såvel i folkeskolen, på læreruddannelsen og kurser på Lærerhøjskolen og DPU gennem mange år, at et sådant synspunkt kan gøres gældende. Helt fra slutningen af 1970’erne – introduceret af en gruppe litteraturforskere fra Lund Universitet - og frem til hysteriet med de nationale test tog fart, har litteraturdidaktikken taget sit afsæt i mere eller mindre receptionsorienterede arbejdsformer. Elevernes første oplevelser, deres spørgsmål til teksterne, deres arbejde med at finde ”spor” i teksterne og selv skrive videre på teksterne har været afsættet for arbejdet. Wolfgang Iser, Umberto Eco og flere amerikanske litteraturforskere har inspireret en hel generation her i landet. Umberto Eco har med sin tanke om den litterære tekst som en skov, hvor eleverne kan gå på opdagelse, været fortaler for den åbne tekst. Dette har påvirket opgaverne i mange af de lærebøger, der er blevet udgivet i årene fra 1990 og frem. Diskussionen har først og fremmest stået mellem dem, der mente, at elevernes oplevelse har været det afgørende og dem, der som jeg selv gerne vil skabe en balance mellem tekstens indbyggede strukturer og elevernes oplevelse og opdagelser i teksten – altså med et krav til eleverne om altid at kunne argumentere ud fra teksten. Jeg synes derfor, at det er udtryk for en meget ringe historisk viden, hvis man nu lancerer dette som noget ganske nyt i stedet for at glæde sig over at kunne videreføre de erfaringer, der før er gjort. Og det er mig ubegribeligt, at en læsevejleder kan udtrykke, at lærerne er opdraget til at arbejde ud fra en biografisk metode i folkeskolen og også i gymnasiet. Det er simpelthen nedladende over de mange dansklærere, jeg har truffet i mit arbejde i begge skoleformer, på læreruddannelsen og på lærerhøjskolen. I mit arbejde med ”En fortælling om danskfaget” har jeg endda erfaret, at flere litteraturdidaktikere tilbage til ”Den blå Betænkning” har eksperimenteret med en opdagende litteraturpædagogik.

Det er naturligt og også ønskeligt, at en ny generation med begejstring kaster sig over anderledes måder at arbejde på, men lidt historisk bevidsthed vil gavne projektet.

For det andet er jeg skeptisk over for den mulighed, der vil være for, at man kan arbejde empirisk med en kontrolgruppe, der skal undervises ”normalt” over for en gruppe, der skal undervises ”opdagende”. Dels er der ufattelig mange ubekendte i det daglige arbejde med litteratur, dels vil det da være meget svært at finde frem til, hvad ”lærerne plejer” i kontrolgruppen. Det kunne jo være, at de lærere faktisk brugte de undersøgende metoder, der findes i mange lærebøger – eller der skete noget ganske uventet i de timer, hvor det skal gå efter den bestemte nye metode. Men selvfølgelig kan der sikkert indsamles megen relevant viden, og det er jo aldrig dårligt!

Med mindre – og det er mit tredje og sidste punkt: At det hele først og fremmest skal bruges i arbejdet med at udvikle nye test. Kunne det dog ikke være muligt at friholde litteraturen – at holde fingrene fra den glæde og følsomhed, der er forbundet med arbejdet med litteratur. Dannelsesudvikling – overskridelse af forståelse og bevidsthed - er vanskeligt at måle og bør være det!

Powered by Labrador CMS