KL
7   10

KL-møde: Lærere har brug for billeder på, hvordan en ændret skoledag kan se ud

Når en lærer har undervist i tysk i 45 minutter ad gangen i 20 år, kan det være svært at se sig selv stå foran en klasse i en hel dag. Lærere har brug for eksempler på, hvordan en ændret skoledag kan bidrage til mere læring og trivsel, lød det på KL-topmøde.

Målet om en mere motiverende og varieret skoledag giver anledning til at gentænke organiseringen af skoledagen og skoleåret. Det rører ved faste grundpiller som klasser, fag og lektioner. Derfor kan det være svært for lærere at se sig selv ind i en radikalt ændret skoledag.

"Den traditionelle skoledag sidder i kroppen og i væggene. Jeg mødte engang en tysklærer, som sagde, at hun ikke kunne undervise en klasse i tysk en hel dag, for hendes bog var inddelt til 45 minutter ad gangen. Hvis jeg havde været tysklærer i 20 år, ville jeg også have hjælp til, hvordan jeg kunne lave god undervisning på en anden måde. Derfor tager det tid at ændre skoledagen markant, og det skal man tage alvorligt", sagde områdechef Lise Tingleff Nielsen fra Danmarks Evalueringsinstitut i afrundingen af et temamøde på KL's Børn & Unge Topmøde i Aalborg om, hvordan en ny organisering af skoledagen kan bidrage til mere læring og trivsel.

Artiklen fortsætter under banneret

Lys i elevernes øjne har gjort fredag til fast fordybelsesdag

På mødet i går fortalte to skoler, hvordan de har indrettet sig anderledes. Først gik skoleleder Katrine Ørnebjerg Larsen på scenen sammen med to af sine lærere på Møldrup Skole ved Viborg.

"Vi havde et højt elevfravær, især i overbygningen. Mange elever manglede motivation for læring, men da jeg mødtes med elevrådet, fortalte medlemmerne om en uges læringsprojekt, de havde for tre år siden. Når man efter en endt skoledag spørger eleverne, hvad de har lavet, kan de færreste huske det, men elevrådet fortalte med lys i øjnene om, hvad de havde lavet i projektugen", fortalte skolelederen.

Det har fået Møldrup Skole til at gøre fredag til fordybelsesdag for alle klassetrin. På hver årgang ligger skemaet parallelt, så klasserne kan samarbejde. Dagen giver eleverne færre skift, fordi de har det samme fag og ofte også samme lærer dagen igennem.

"Selv om vi ikke har nogen at spejle os i, tror vi på, at det lykkes for os at øge elevernes læring og trivsel, for alle er vilde med ideen. Vi går på en fælles vej med en fælles struktur", sagde lærer Lone Korsholm.

Prøven i naturfag har været udsat for mange tilnærmelser

Det er vigtigt at informere elever og forældre, når hverdagen ændrer sig, understregede Lone Korsholm.

"Vi sender et fagdagsbrev hjem til forældrene i god tid, så de kan se dagens program, og hvad eleverne skal lære, og vi viser resultaterne med opslag på væggene, eller ved at elevene fremlægger for hinanden. Til sidst evaluerer vi dagen sammen med eleverne".

En fagdag kan bruges til at indlede eller afrunde et forløb, som kører i ugens øvrige timer eller til et nedslag i et bestemt emne. Eller som Lone Korsholm sagde: "I udskolingen har naturfagsprøven været udsat for mange tilnærmelser". Dagen giver også mulighed for at tage ud af huset, fordi lærerne har eleverne i alle timer.

"Lærerne taler i langt højere grad om didaktik og pædagogik med hinanden, fordi de skal vælge emner til fagdagen", sagde skoleleder Katrine Ørnebjerg Larsen.

Fremtiden er her nu

I Sønderborg går Sønderskov-Skolen endnu mere radikalt til værks. Skolen er ved at indfase en model, hvor eleverne arbejder projektbaseret fremfor med fagopdelt undervisning. I år sker det på 1., 4. og 7. klassetrin og udbygges så derfra.

"Vi har altid arbejdet på at gøre eleverne så dygtige, de kan, men skolereformen giver os nogle andre muligheder. I første omgang gav vi bare eleverne mere af det samme, men så var vi så heldige at møde fonden bag Leaps-modellen", fortalte skoleleder Rasmus Andreasen.

Leaps står for læring og engagement gennem autentiske projekter med fokus på science.

"Vi er ikke en scienceskole, men science må gerne fylde mere, for vi har brug for flere tilgange til læring. Amazon.com er begyndt at bringe varer ud i tyndt befolkede områder med droner og med små robotbiler i byerne. Det viser, at fremtiden er her nu, og det er vi nødt til at forholde os til Derfor lader vi os inspirere af Leaps", uddybede skolelederen.

Der er ikke plads til middelmådighed og leverpostej

Et projekt begynder med en appetitvækker til eleverne i form af et spørgsmål, de skal undersøge. Ud fra det danner de sig en hypotese, som de fordyber sig i. De skal også altid fremstille et produkt, fortalte lærer Caja Fournaise.

"Eleverne laver et ideoplæg, som de får feedback på. Derefter laver de et nyt udkast og får igen feedback, for produktet skal præsenteres for et autentisk publikum. Hvis eleverne øver sig i at skrive breve, skriver de altid til en konkret person, så der er et formål. Det indgår også, at eleverne skal reflektere over, hvad de har lært, og hvad de kan gøre bedre næste gang".

Caja Fournaise underviser i 1. klasse og har arbejdet projektorienteret siden august. Hun oplever, at arbejdet med produkter får mange elever til at blomstre.

"Vi opnår mange kvaliteter gennem fordybelsen, og derfor sætter vi god tid af til at fremstille produkterne, så vi opnår en god kvalitet".

"Hvad er så svært" spurgte Rasmus Andreasen og besvarede selv spørgsmålet.

"Lærerne skal være i stand til at arbejde sammen på årgangen, og de skal være omstillingsparate, når et projekt ikke går som forventet. Er der brug for mere tid til fordybelse, skal de finde plads til det. Lærerne skal være dygtige didaktikere, så der er ikke plads til middelmådighed og leverpostej og det, der ligger under. Lærerne skal være dygtige, og de skal ville det".

Ugentlig fagdag gør skolen konkurrencedygtig

Det er vigtigt, at alle har ejerskab til ændringerne, sagde Lise Tingleff Nielsen fra Eva i temamødets afsluttende debat. Det gælder også elever og forældre.

På Møldrup Skole ved Viborg har det gjort overgangen lettere, at fordybelsesdagen ligger på en fast ugedag, sagde Lars Bech, formand for skolebestyrelsen. Det betyder dog ikke, at forældrene har taget imod fornyelsen uden bekymringer.

"Kan eleverne nå nå det faglige, og kan de klare sig til afgangsprøverne? Igen: Når de bruger fagdagen på en prøveeksamen, kan de nå at få afrundingen med. Vi er omgivet af fire-fem friskoler, som kører rundt med busser og samler elever op. Den ugentlige fagdag er et bud på, hvordan vi gør vores skole konkurrencedygtig", sagde han.

Tålmodighed er en dyd, tilføjede Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.

"Det kræver både tid og mod at forandre. Man skal forestille sig, hvor man vil være om tre-fire år, og så inviterer man forældre, elever og medarbejdere med til, hvad det er for en skole, man vil have".

Det aspekt er Lise Tingleff Nielsen enig i.

"Forandringer stiller både praktiske, logistiske og økonomisk krav, men man skal begynde med formålet, inden man forfalder til at håndtere det praktiske: Hvorfor gør vi det?"


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Folkeskolen.dk er lukket for indlæg og kommentarer fra 6. juli og i uge 28 og 29 - vi åbner igen mandag den 23. juli. God ferie!

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.792 andre er allerede tilmeldt