BørneTelefonen får over to millioner fra bageglade børn

Bemærk: Denne tekst er rettet - ved en fejl havde vi tidligere skrevet sidste års resultat, Redaktionen. 85.000 børn og unge fra skoler og fritidsklubber over hele landet har i alt indsamlet 2.165.512 kroner til fordel for BørneTelefonen. Det skriver Børns Vilkår. Det er sket gennem initiativet 'Bag for en Sag', hvor børn og unge hvert år bager og sælger brød og kager, sælger bagværket, og donerer overskuddet til et godt formål. Det er initiativets største donation hidtil. ”Vi er meget taknemmelige for det flotte resultat. Det er helt fantastisk, at børn kan gøre en forskel for andre børn på den her måde. Det betyder, at vi fortsat kan hjælpe de børn, der ringer ind til BørneTelefonen,” siger Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børns Vilkår: Bagende børn støtter BørneTelefonen med rekordhøjt beløb