Debat

Kommende formand - kom frit frem . . .

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerstuderendes Landskreds (LL) finder, at det kommende formandsvalg i DLF på mange måder er skelsættende. DLF bør i den kommende periode definere rollen for en fremtidsorienteret og visionær fagforening i det kommende århundrede. Denne nye identitet bør skabes i tæt kontakt til alle medlemmer. Skiftet bliver næppe problemfrit. LL mener derfor, at den kommende formand ikke alene bør have en selvstændig vision, men at vedkommende skal stå i spidsen for en fælles vision. En medlemmernes vision. Det er der ingen af de nuværende kandidater, som entydigt har overbevist os om, at de magter. For at kunne foretage et valg, ønsker vi et bredere grundlag at kunne træffe en beslutning på. Derfor stiller vi følgende spørgsmål til formandskandidaterne:

- Hvorledes kan det sikres, at DLF i fremtiden sætter en pædagogisk dagsorden for folkeskolen?

- Mener I personligt, at DLF har en pædagogisk vision for fremtidens folkeskole?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

- Set i lyset af de seneste kommunale forslag på folkeskoleområdet, hvordan kan DLF så sikre folkeskolen tilstrækkelige ressourcer i fremtiden?

- Hvordan forholder I jer til den, for os åbenlyse, blokdeling i hovedstyrelsen?

- Hvordan vil I forklare denne blokdeling, når de politiske forskelle mellem jeres valgoplæg nærmest er ikke eksisterende?

- Hvorvidt har vægtningen mellem pædagogik og faglighed i læreruddannelsen indflydelse på jeres visioner om en fremtidig folkeskole?

- Hvor højt skal kvalificeringen af teamsamarbejdet prioriteres i DLF's fremtidige politik?

- Hvordan kan DLF i fremtiden sikre, at samtlige lærerstuderende får en kvalificeret og udbytterig praktikundervisning af uddannede praktiklærere? - Og har DLF's kommende ledelse gjort sig tanker om, hvordan praktikken generelt kan forbedres på læreruddannelsen?

- Hvordan forestiller I jer, at DLF kan medvirke til at løse problemerne omkring integration af elever og lærerstuderende med anden etnisk baggrund end dansk?

- Hvordan forestiller I jer, at DLF kan sikre, at samtlige lærere har kvalifikationer til at benytte informations- og kommunikationsteknologi (IKT) som en integreret del af undervisningen?

- Hvordan forestiller I jer, at den didaktiske, pædagogiske og psykologiske del af grunduddannelsen for lærere kan få et kvalitativt løft i de kommende CVU'er (center for videregående uddannelse)?

- Hvordan forestiller I jer, at der skal prioriteres mellem efter-/videreuddannelse og grunduddannelsen i de kommende CVU'er?

- Hvordan forestiller I jer, at forskningen fra det kommende Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) tilknyttes folkeskolen?

- Hvordan kan DLF sikre læreruddannelsens integritet i de kommende CVU'er?

- I hvor høj grad har I tænkt jer, at DLF skal påvirke strukturen i de kommende CVU'er?

- Hvordan forestiller I jer, at kommunikationen mellem DLF's og LL's respektive udvalg skal fungere i fremtiden?

Vi ses til kongressen . . .

På vegne af

Lærerstuderendes Landskreds

Morten Wettergren

Odense Seminarium

Tine Nørgaard Pedersen

Skårup Statsseminarium