"Det viser sig, at elever fra samme skole må bruge deres hjælpemidler til noget i én klasse, men i parallelklassen må de ikke, så lærerne har brug for at høre om, hvilke regler der rent faktisk gælder", siger Nina Kledal.

Festivaloverskud sender ordblinde elever og deres lærere på kursus i afgangsprøver

To gange i denne uge sidder 32 ordblinde elever fra 9. årgang på skoler i Holstebro på skolebænken for at lære, hvilke hjælpemidler de må benytte til afgangsprøverne – og hvordan de bruger dem. Også deres lærere sættes ind i rettigheder og redskaber.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Takket været tilskud fra forskellige fronter endte efterårets ordblindefestival i Holstebro med et overskud på 10.000 kroner. I denne uge omsættes pengene til et særligt kursus for ordblinde elever fra 9. årgang. Her hører de om deres rettigheder om at gå til prøve på særlige vilkår, og de får at vide, hvilke konkrete hjælpemidler de må bruge til prøverne i blandt andet retskrivning, skriftlig fremstilling og læsning.

Se, høre, røre og gøre kan være vejen frem for elever med læsevanskeligheder

"Før ordblindefestivalen sagde vi, at vi ville lave tiltag spredt ud over året, og vi vil gerne prioritere udskolingseleverne. Festivalen gav cirka 10.000 kroner i overskud, og da vi samtidig har fået et tilskud fra Netværkslokomotivet, har vi hyret Kompetencecenter for Læsning i Aarhus til at undervise op kurset", fortæller læsekonsulent Nina Kledal fra Holstebro Kommune.

Netværkslokomotivet er et uafhængigt netværk, som samarbejder med virksomheder, skoler og organisationer om test og vejledning af mennesker med læse-, stave- og regnevanskeligheder, mens Kompetence for Læsning i Aarhus er Aarhus Kommunes tilbud om et forløb til elever, der er i svære læse-skrivevanskeligheder.

Lærere har brug for at høre om elevernes rettigheder

De 32 elever kommer fra seks skoler, som betaler 200 kroner for hver elev, de har med.

"Det er ikke mange penge, skolerne skal give for to en halv dags kursus", siger Nina Kledal.

Eleverne begyndte på kurset i går. Her var danskfaget i fokus. Om formiddagen hørte eleverne om ordforslag og strategier til prøven i retskrivning, om tale til tekst og planlægning af tid i skriftlig fremstilling og om læseprøven.

Over middag fremlagde eleverne for deres lærere, hvad de havde gennemgået, hvorefter elever og lærere prøvede kræfter med prøverne i en time. I den sidste time fik lærerne et oplæg om elevernes rettigheder alene.

"Det viser sig, at elever fra samme skole må bruge deres hjælpemidler til noget i én klasse, men i parallelklassen må de ikke, så lærerne har brug for at høre om, hvad der rent faktisk gælder", siger Nina Kledal.

Nogle lærere er på alt bar bund

Mange lærere ved heller ikke, hvordan de kan hjælpe deres ordblinde elever med at bruge deres kompenserende hjælpemidler. Det gør især sprog- og matematiklærere ikke, men der er også dansklærere, som ikke kender ordforslagsprogrammets deltaljer og derfor ikke kan hjælpe deres elever med at skrive ord som psykolog og journalist, hvor man ikke kan høre det første bogstav, fortæller Nina Kledal.

"Nogle lærere er på helt bar bund, så det er godt, at de kan få et indblik i mulighederne i denne uge. Det er ikke nok, at eleverne har fået undervisning i deres hjælpemidler. De har også brug for lærere, som kan vise, hvordan de bruger værktøjet i de konkrete opgaver. Derfor har vi afsat tid til, at eleverne kan afgive ønsker til lærerne om, hvad de gerne vil kunne bruge hjælpemidlerne til", siger Nina Kledal.

Hun understreger, at hun ikke klandrer lærerne for deres manglende viden.

"Lærerne har brug for at komme på kursus, og det skal skolelederne og ledelsen i forvaltningen vide. Jeg kan slå alle de kurser op, jeg vil, men der er også økonomi i det, og det vil jeg tage en snak med skolechefen om. Måske kan vi søge nogle fonde".

Øget selvforståelse kan føre til bedre karakterer

Flere elever synes ikke, de har brug for hjælpeværktøjer. Den forståelse skal kurset være med til at ændre på. Målet er at stille eleverne bedre til afgangsprøverne, så de er mere uddannelsesparate.

"Nogle elever skal nok klare sig til prøverne, men vi vil også hjælpe dem, som tænker, at de bare skal gennemføre. Derfor gør vi meget ud af at forklare eleverne, at de med hjælpemidler kan skrive både fagudtryk og komplicerede ord, og det giver dem bedre karakterer. Det handler om at øge deres selvforståelse", siger Nina Kledal.

Samtidig opfordres lærerne til at bruge understøttende undervisning på at gå i dybden med det, de lærer om elevernes værktøjer på kurset.

"Det følger jeg op på i en mail til skolelederne, så de bakker op om det", siger læsekonsulenten.

Den næste festival afgør kursets fremtid

Kurset fortsætter på torsdag med de samme elever, men med andre lærere, da indholdet handler om prøverne i engelsk, tysk, fransk og matematik. Senere følger en tredje dag, hvor eleverne går i dybden med deres kompenserende hjælpemidler.

Om der bliver et tilsvarende kursus i næste skoleår, afhænger af den næste ordblindefestival.

"Efterårets festival var den første, vi holdt, og vi håber, at kommunen synes, det var et fantastisk initiativ, så den kan være med til at udbygge økonomien i dette års festival. Nogle gange skal kommunen lige se, hvad et arrangement er for noget, før den går ind i det, og her hjælper det med de gode tilbagemeldinger, vi har fået", fortæller Nina Kledal.

Læsekonsulenten arrangerede ordblindefestivalen under den internationale ordblindeuge i oktober sammen med en række aktører inden for uddannelse og arbejdsmarked.