Debat

Anne Marie Helgers hyldesttale til Svesken på Disken-prisen

En hyldesttale til Sveskens venner og til alle landets Folkeskolelærere. Sveskeprisen 2017 overrækkelse d. 25 – 1 - 2018

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hyldesttale er bragt for Anne Marie Helger efter aftale:

Svesken på Disken.

Det betyder at man siger hvad man mener, man pakker ikke noget ind, man tør tale lige ud af posen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Folkeskolelærere fortjener næsegrus beundring og de bliver behandlet af H til.

Verdens Bedste Danske Folkeskole bliver maltrakteret.

Så er det sagt. Jeg taler direkte fra leveren.

Jeg kan ikke lade være.

Tak af hjertet kære, kære, kære

Folkeskolelærere

Tænk at det var det I ville være

Folkeskolelærere

Jer skal vi i sandhed ære,

I skulle have så mange forgyldte hæders-ære-

medailler, at dem ku I slet ikke bære.

Nå men sådan skulle det så ikke lige være

Ikke lige for tiden – ikke endnu – meeen lad os nu se…

Når nu I tvunget af de barske omstændigheder igen bliver presset ud i nye strejker, og de har varet tilstækkelig længe, så kan det nok være rigtig mange  kommer i tanke om, hvor meget I gør for deres snottede unger. Hvis ikke visse  andre magtfuldkomne elementer ulovligt lockker jer out som sidst, midt i forhandlingerne. Hvis de gentar det forbudte kneb, så sætter vi en giga gruppe-crowed flok funding i gang. Æv bæv bussemand – sure tær i saftevand!

Når det lærde ros –byder snot-dum-magten trods –er det nødvendige demonstrationer – til gavn for kommende generationer.

Lær af fortiden – lev i nutiden – virk for fremtiden.

Er der noget I gør, så er det at virke for fremtiden.

I ved bedre end nogen at man lærer så længe man har elever.

Derfor er det de praktiserende skolelærere der har stafetten.

Vi må jo aldrig glemme at: Man skal ikke lede længe efter de lede ledere, men man skal lede ret længe efter de retledende retsindige retfærdige retlinede rette ledere.

Tænk hvis Svesken Venner nominere den ledeste leder, der har skadet Den danske folkeskole mest muligt i de sidste skal vi sige siden 2013 bare for at ta et tal. Årh om jeg kan huske dengang i 2013 eller var det 14 hvordan de såkaldt røde blitzblå Thorning Slidt eregeringsmedløbere sad der med KL og konspirerede mod skolelærerne og planlage det der lyssky lovindgreb i deres moderniseringsråd-ne Lukkede fora eller fo-ri eller fo-rå. Jeg blev såmænd selv berørt af sagen, for jeg skulle op til Ålborg på et dejligt indbringende, ikke Robin Hood men Robin Hit med det hele job, og optræde for alle KL medlemmerne til deres overdådige årsmøde, og det glædede jeg mig sådan til. Jeg havde forberedt et svirpende ætsende giftrødt show. Pludselig ville de ikke ha mig. De ville meget hellere have Jan Gintberg. De havde måske fået nys om at jeg gik og kaldte KL for Klamme Lus mellem neglene på en blåpandet Coridonsk regering under rødt bekvemmelighedsflag. Jeg sagde bare det folk tænkte. Svesken på Disken! Sådan! Tag den! Og den har det med at lukke døre, i hvertilfælde for sådan en som mig. Hvis man smækker for mange Svesker på disken, ender man med at blive tiet ihjel eller Gostet som det bliver kaldt nu om stunder.

For øvrigt har jeg har altid hadet det med nomineringer, men her i dag blandt jer kultiverede Sveskens Venner foregår det på en ordentlig måde. Alle de nominerede får hver deres sveske, ovenikøbet en hel pose. De har i forvejen fået at vide at de var ikke vinderen, så de behøvede ikke at forberede en hjerteskærende pinlig takketale.

Jeg har taget en gave med til jer alle. Til Vinderen og til de Nominerede. Det er en sjikaneret billedbog om mit virke og mine kostumer. Mit mand- eller Kvind-ifest. Den hedder Råberober.

Skolelærere er så heldige, de behøver ikke andet kostume end det persolige daglige kluns de går og står i nu for tiden. Skuespillere skal være i behørig maskering og kostumeudklædning. Men ellers har vi det til fælles vi skuespillere og skolelærer, at vi er på for fuld skrue. Både når vi skuespillere optæder og når I skolelærere underviser. Hvis vi ikke gir alt hvad vi har i os af engagement, ildhu, professionalisme, udenadskunnen, specialtricks og egenart har vi ikke en chanse. Forskellen er bare den, at som regel har vi skuespillere kun et enkelt show om dagen – en folkeskolelærer har mindst en 5, 6, 7, stykker eller mere vil jeg tro. Hvordan holder I dog til det. Det er overmenneskelige prestationer i dagligt udfører. Tænk hvis I skulle honoreres efter fortjeneste – det var noget der ville give Statsmedisteren og hans Kvotekonger baghjul.

Nå men for at bøde lidt på alt det I har til gode i amtskomune og statskasser, har jeg taget gaver med både til sveskevinderen og nominanterne og nominøserne. der er så kun en, men hvilken en: Anette Lind. En kvinde der virkelig forstår at slaske svesken på disken. Anette tør ta en debat så det batter. Også mer end en. Hun giver sit be7 med, også mere end 7. ”Hvem er det der ejer og leder folkeskolen?” Spørger Anette nok så sveskesødt. Det har Anette og vi andre endnu ikke fået svar på. Vi håber stadig på at få lov at sidde, selv med de værste folkeskoleforrædere med jaklaphattene fikst på sned i en rundkredspædagoisk konsensusene samdrægtighed og stemme for en flad stuktur.

Nominantgiganten Per Fibæk Lauersen siger selv: drop al det opkørte evidens og effektforskningshysteri. Lad dog lærerne være ligeså originalt personlige og vildt engagerede og i ligeså heftig en ærlig dialog med eleverne så det står ud af kasketlågene, det er jo det der er rygraden i den danske folkeskole. Det er derfor den er i verdensklasse

En anden stjerne nominant Anders Kronborg, kommende folketingeligelatkandidat for suisidalmokratiet har på sin egen krop og sjæl prøvet at være lock outed. Og han har nærlæst og forstået ”Søren og Mette i benlås” og blevet ikke så lidt klogere, og han synes det ville stå til socialdemokratluskerne at komme ud af busken med noget selvransagelse her 5 år efter lockouten og lovindgrebet.

For slet ikke at tale om Kaare Dybvad Bek – forfatteren til debatbogen ”De lærdes Tyranni”. Han får også i den grad skovlen under ulligheden i uddannelsespolitiken, og kalder den en omvendt Robin Hood. Fru Plask Plaskenskjold har jo aldrig været bange for at ”Slaske Svesken på Disken” og sige det de rigeste tænker: ”Den der har skal mere gives – Den rige skal beriges. Den der intet har skal alt fratages – Den fattige skal plages – Derom kan der ikke klages”. Lad falde hvad ikke kan står!

Og så er der sidst men ikke mindst svedsken i pølseenden: Peter Kofod! Sveskevinderen himself. Manden der som den 4. første fik et interview igennem med selve kron wistlebloweren Edward Snowden. Stor knæbøjning herfra. Peter Kofod –det er dælme en modig journalist, dem skal vi forgylde for de er en sjælden forekomst her til lands. Peter Kofod tør forholde sig kritisk til magthavernes fortielser og misinformationer. Ikke alene til forløbet op til Irakkrigen (Peter Larsen kører igen med ”Sandheden om Irakkrigen” både til marts i Århus og på Det Kongelige her til efteråret)

Peter Kofod har heller slet ikke holdt sin kæft om alt det snavs, der gemmer sig i den rystenden gyserperiode, hvor den daværende regering og KL havde et farligt rollesamspil, og medierne fortrinsvis kørte medløberiske dækning af hele forløbet op mod genneføelsen af lov 409.

Nu er tiden kommet til en lille sang. Det løfter sindet. Lad os synge sammen. Det er så befriende. Den vi stod nok så pænt og velfriserede og sang ved siden af vores små lakerede skolepulte ude i Charlattenland på Maglegårdsskolen hvor jeg gik i 50erne. Den sang tror også der er mange af jer der stadig kan:

Nu er timen tilende

Og fra skole vi gå

Hvad vi lærte herhenne

Skal vi nok huske på             Her kommer så min nye tekst på samme melodi

Nu er den sorte skole til ende

Kun den sublime er at få

At den koster penge

Kan selv en djøffer forstå

Den strenge skole er til ende

Verdens bedste kan vi nå

Blot ingen er der for længe

Det skader store og små     

Og nu til en anden sang hvor jeg ikke tror I kender melodien, så det er måske bare et lille lidt for naivistisk ønske digt. Vi må aldrig holde op med at ønskedrømme:

Børn og unge er særlige

Også de besværlige

Børn og unge er herlige

Blot de får ærlighed

Og livsklog kærlighed

En undervisning der er noget ved

En folkeskole der er fed

Folkeskolelærere er særlige

også de besværlige

Lærere er herlige

blot de får ærlighed

og en masse kærlighed

fra elever der er noget ved

på en Folkeskole der er fed!

Tak til alle jer frivillige der knokler med og for Sveskens Venner og Svesken på Disken. Det er et ætsende voldsomt vigtigt projekt. Det sådan nogen som jer Sveske Venner der giver os andre tro på at ærlighed varer længst.

Ret ryggen (hvis du kan) og tal Sandhed (hvis du tør).

Med godt skal ondt fordrives!

Her får I lige mit yndlingscitat for tiden af den engelske Militærhistoriker Liddel Hart:

”Intet har hjulpet det stædigt usande og de onder, der er dets følge, mere end gode menneskers uvilje til at stille sig på sandheden side, når den forstyrrede deres selvbehagelige tryghed.”

Kærlig hilsen

Anne Marie Helger

Svesken 2017 på Disken

Prisoverrækkelse til vinder og nominerede

Salon K

Huset i Magstræde

D. 25- 1-2018

----

Ovenstående hyldesttale er bragt for Anne Marie Helger efter aftale. Du kan også se en video af hendes tale her:

https://youtu.be/kbhdLVtM7DU