”Det indgår i religionsfagets kompetenceområde, at tale om religiøse ritualer og om andre religioner", siger lærer Janne Skovbjerg, der ikke ser noget problem i at diskutere omskæring med eleverne.

Lærer efter Özlem Cekic-novelle: Undervisning i overgangsritualer er vigtig

Det har vakt stor debat, at en novelle til eleverne på mellemtrinnet sammenligner omskæring med dåb. "Debattonen blandt de voksne viser, at det er vigtigt at lære at debattere svære emner på en ordentlig måde i folkeskolen", siger lærer Janne Skovbjerg.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sjældent har en børnenovelle skabt så stor debat, som de ni sider midt i 2018-udgaven af LæseRaketten, der er skrevet af tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic.

"Stort set alle muslimske og jødiske drenge i folkeskolen er omskåret, og der er ikke nogen historier om det. Normalt bruger man børnelitteratur til at snakke om de her svære emner, fordi litteratur kan noget andet", sagde Özlem Cekic selv om baggrunden for at skrive novellen, da hun tidligere på måneden gæstede Aftenshowet på DR1.

Siden det for godt tre uger kom frem, at LæseRaketten indeholder en novelle, der handler om omskæring af muslimske drenge, har det vakt furore, at elever på mellemtrinnet i den danske folkeskole skal læse om omskæring af drengebørn.

Novellen handler om den muslimske skolepige Ayse, der får en lillebror, og hendes veninder Anne og Louise, der begge har svært ved at forstå, hvorfor den lille Isak skal have fjernet forhuden.

Særligt to passager i novellen har skabt røre:

Da veninden Anne spørger: "Er det ligesom kristne, der skal døbes?", svarer læreren Ingrid: "Ja. Både omskæring og dåb er en religiøs tradition. Men forskellen er, at i den ene religion får barnet vand på hovedet, mens i den anden skal drengene have skåret noget af deres forhud af".

I den anden passage spørger Louise: "Er det ikke farligt at omskære Isak?". Nej, svarer Ayse: "Ellers var det forbudt. Men det er det ikke", lyder begrundelsen.

Janne Skovbjerg underviser i religion på Brårup Skole ved Skive. Hun har i mange år diskuteret omskæring med sine elever.

"Jeg lader overgangsritualer indgå i et etisk dilemma. Religionen siger omskæring, samfundsopinionen siger nej. Hvem skal bestemme? Er det politikere, forældre eller barnet selv? Kan man overhovedet gøre noget ved et spædbarn, der ikke kan laves om? Hvor meget må religion bestemme i det moderne menneskes liv?", siger hun og fortsætter.

"Jeg bruger Abraham-fortællingen som religiøs tekst og finder to debatindlæg, artikler eller tv-indslag, der argumenterer for hvert sit synspunkt", fortæller Janne Skovbjerg.

Vil du selv bruge novellen i undervisningen?

"Nej, men det er, fordi jeg har de ældste elever. Den er for tynd til dem. Havde jeg haft mellemtrinnet, ville jeg helt sikkert bruge den. Her ville jeg diskutere det at være uenige om store spørgsmål, men stadig kunne være venner, og jeg ville tale om omskæring ud fra Abraham-fortællingen. Alt efter hvor modne børnene er, ville jeg overveje at starte den etiske diskussion", siger Janne Skovbjerg og fortsætter:

"Som udgangspunkt skal vi have om overgangsritualer på mellemtrinnet i en mere beskrivende form. Det bliver et fundament for den mere dybdegående analyse og fortolkning i udskolingen. Jeg er ikke sikker på, at eleverne er modne nok til at klare den etiske diskussion som 12-årige".

Stor debat om novellen

Udover at være lærer er Janne Skovbjerg også Folkeskolens faglige rådgiver på religionsnetværk på folkeskolen.dk. Hun skrev for to uger siden et blogindlæg, hvor hun netop argumenterer for, at omskæring kan bruges til en diskussion om etik i klasseværelset.

Blog: Omskærelse - en etisk diskussion om et religiøst ritual? 

Novellen har skabt stor debat på folkeskolen.dk. I skrivende stund er der 125 kommentarer til indlægget "Boykot Øzlems 'novelle'", som pt er det mest debatterede indlæg på folkeskolen.dk.

I debatsporet skriver pensioneret lærer Niels Christian Sauer: "Hvilket eklatant fejlgreb! Ved Özlem ikke, at ni ud af ti etniske danskere ønsker at forbyde rituel omskæring? Der er overhovedet ikke bases for nogen form for debat for og imod det her. Og da slet ikke i skolen".

"Det er en sag om, hvordan virkeligheden ser ud for det ikkeetniske mindretal, vi har i vores klasser. De skal ikke udskammes, og deres forældre skal ikke marginaliseres - heller ikke på basis af nogle etniske danskeres formodninger om, at de sikkert selv helst er fri for at blive fastholdt i nogle ikkedanske traditioner", lyder det omvendt fra lærer Morten Margolinsky i debatsporet.

Blog: Boykot Øzlems 'novelle' 

En undersøgelse fra 2016, foretaget af analyseinstituttet Megafon for Politiken og TV2 viste, at 87 procent af danskerne går ind for at forbyde omskæring for drenge under 18 og på sin hjemmeside skriver Lægeforeningen, at omskæring et "etisk uacceptabelt, hvis indgrebet foretages uden informeret samtykke", ligesom foreningen tidligere har meldt ud, at omskæring af raske børn kan være skadeligt for barnet.

Alligevel mener Janne Skovbjerg, at det er centralt for religionsundervisningen at undervise i overgangsritualer - herunder omskæring.

"Det indgår i religionsfagets kompetenceområde at tale om religiøse ritualer og om andre religioner. Så det er i høj grad vores opgave at undervise i religiøse overgangsritualer. Det er naturligt at arbejde i forståelsesspiraler sådan, at man fortæller Abraham-fortællingen i indskolingen, taler om overgangsritualer på mellemtrinnet og diskuterer dem etisk i udskolingen", siger hun og tilføjer:

"Debattonen blandt de voksne viser, at det er vigtigt at lære at debattere svære emner på en ordentlig måde i folkeskolen".

Du kan selv få syn for sagen og læse novellen i LæseRaketten herunder: