Debat

Den nye moderne kommuneskole.

Er vi blevet koblet helt af udviklingen - overtager private virksomheder den fremtidige skoleudvikling?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tilbage i historien sådan cirka omkring 2013 skete der bl.a. det, at Folketinget vedtog en ny offentlighedslov. Landspolitikerne var trætte af, at de skulle gøre rede for alt, hvad de foretog sig. Så der blev effektivt lukket ned for informationsstrømmen. Den demokratiske proces blev ganske enkelt mere repræsentativ, end den nogenside før havde været. Når I nu har valgt os, så gør vi det nødvendige og det mulige. Men bland jer ikke for meget, vi har styr på det. Den proces har så bredt sig og stemmekvæget skal levere stemmerne og ellers ikke blande sig på anden måde end at de skal levere stemmer så politikerne kan blive genvalgt. Det seneste påfund er at politikerne nu er så sikre på deres egen fortræffelighed, at de kun vil give få interview om året. Hvorfor skal vi borgerne vide noget?

Før 2013 sket der også noget andet. Det blev jeg opmærksom på, da jeg læste Christian Wadstrups facebookopdatering https://www.facebook.com/groups/501250243260397/permalink/1803055499746525/. Det var en øjenåbner - inden skolereformen har kommunerne og Rambøll lagt grundstenene til den nye moderne kommuneskole. Rambøll har udviklet et datavarehus, der nu hedder Hjernen&Hjertet - der er link nederst i artiklen og i facebookopdateringen. Dette dækker over systematisk indsamling af data, som sammen med nogle forskeres modeller fremover vil kunne bruges til bl.a. at identificere børn i vanskeligheder langt tidligere. Det sammenkoblet med indsamling af de informationer, vi som lærere og pædagoger i dag leverer i TOPI, nationale test, læringsplatforme og trivselsundersøgelser, så er der ved at tegne sig et billede af den nye moderne kommuneskole. Baseret på strukturerede data indsamlet via præfabrikerede spørgeskemaer eller checkskemaer, der løbende skal udfyldes, og som derefter bearbejdes i datavarehuset. Siden 2013 til idag er der ca 60 kommuner i Danmark, der anvender hele eller dele af systemet.

Vi har brug for effektivitet, men er det denne form for udvikling, vi har stemt for ved de seneste valg? Eller vil vi - som borgere - gerne kobles på udviklingen og ikke mindst fortolkningen af data? Ved ethvert valg er der også et fravalg, men hvem skal bestemme og have indflydelse?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hjernen&Hjertet: http://www.hjernenhjertet.dk/

Mere om Rambøll: https://www.folkeskolen.dk/572480/i-anonymitetens-land

Hvorfor vælger flere kommuneskolen fra? https://www.dengodeklassekammerat.dk/2018/01/22/kommuneskolen-eller-friskolen/