Debat Kommentar
3   370

Hvorfor lære tysk?

Tysk er det mest talte sprog i Europa. Vi er så tæt på hinanden, økonomisk og kulturelt - men især sprogligt - at det for danskere er nemt at lære tysk. Og det betaler sig.

Hvorfor lære tysk? Svaret er nemt: Fordi vi er så tætte på hinanden.

Artiklen fortsætter under banneret

Vi er geografisk tætte: Vi er naboer. Berlin er kun 45 minutter væk, og flybilletter er billige. Med Femernbælt-forbindelsen rykker vi endnu tættere sammen.

Vi er økonomisk tætte: Samhandlen udgør 200 milliarder kroner. Mange danske virksomheder har brug for tysktalende medarbejdere.

Vi er kulturelt tætte: Søren Kierkegaard og Georg Brandes har arbejdet i Berlin. I dag arbejder verdensberømte danskere som designeren Jeppe Hein og kunstneren Olafur Eliasson samt mange andre der.

Vi er historisk tætte: Vi har en lang fælles historie, som gennem århundreder har beriget os gensidigt. Der fandtesen tid, hvor mange danskere helt naturligt kunne tale tysk, og det var ikke den ulykkeligste tid. Uden tysk risikerer man at glemme en stor del af den danske kultur og historie.

Men det vigtigste: Vi er sprogligt tætte.

H.C. Andersen har betegnet tysk som dansks sproglige fætter. Mange ord er næsten de samme, så hver dansker kan med lidt øvelse læse tysk. Det danner et godt grundlag for en nem tilgang til tysk. Grammatikken er anderledes, men det skal vi ikke overvurdere. Det er kun et hjælpemiddel. Det er kommunikationen, der er vigtig!

Når undervisningen bygger på den tætte relation mellem dansk og tysk inden for kommunikation og mindre på grammatikken, så tror jeg, at det bliver nemmere at begejstre eleverne. Det vigtigste er, at de lige fra begyndelsen taler tysk i klassen uden frygt for fejl. Med en grammatikalsk grundstruktur kommer forbedringen næsten af sig selv. Vigtigt er et grundlag, som man kan bygge videre på, når man har brug for det. Det grundlag skal lægges i skolen.

Engelsk er ikke længere noget fremmedsprog. Det er et værktøj. Uden engelsk kan man ikke klare sig i vores globaliserede verden. Jo, der er tyskere, der taler engelsk, men det er kun de højtuddannede. Jo, firmasproget i store tyske virksomheder kan godt være engelsk, fordi de er globalt indstillede. Men tror man virkelig, at man kan forstå deres corporate identity uden tysk? Tysklands økonomiske styrke er netop de små og mellemstore virksomheder. Dér foregår al kommunikation på tysk.

Jeg ved godt, at der engang fandtes en dansk ligegyldighed og skepticisme over for Tyskland, men med genforeningen i 1990 er Tyskland blevet et af de mest spændende steder i Europa, hvor næsten alle tendenser mødes - øst og vest, nord og syd. Det skaber en »meltingpot«, der fører til stor kreativitet. I Berlin kan man opleve Europas yngste historie som under en lup. Her samledes den europæiske kultur fra opera til Tokio Hotel.

I fjor fejrede vi 20-året for Berlinmurens fald. Der var utrolig mange artikler og reportager i de danske medier, som beviser, at danskerne har genopdaget deres sydlige nabo. Mange danskere har købt lejligheder i Berlin, så jeg kunne godt forestille mig, at de generationer, som nu går i skole, igen får lyst til atlære tysk, fordi de gerne vil drikke en øl »in der Berliner Kneipe um die Ecke«.

Måske tager det lidt tid, indtil den nye interesse for Tyskland smitter af på interessen for at lære det tyske sprog. Denne »forsinkelse« skal vi overvinde. Vi skal sikre os, at der til den tid er tilstrækkeligt med tysklærere. Og den tid kommer snart, alt tyder på det. Det danske sprog overtager flere og flere tyske ord, og danske klubber vælger tyske navne.

Derudover åbner det at kunne tale og læse tysk mange muligheder. Tyskland er Europas største økonomi. Tysk er det mest talte sprog i Europa - ikke kun i Tyskland, men også i Østrig, Schweiz, Luxembourg, i dele af Belgien, Italien og Danmark! Tysk er sammen med engelsk og fransk arbejdssprog i EU. Tysk er kort sagt det europæiske sprog, og Danmarks fremtid ligger i Europa. Så det kan godt betale sig at lære tysk, fordi det åbner for mange muligheder.

Specielt for danskere er det nemmere, end mange tror.

»Med genforeningen i 1990 er Tyskland blevet et af de mest spændende steder i Europa, hvor næsten alle tendenser mødes - øst og vest, nord og syd«.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ