Med cirka 80.000 brugere og 18.000 medarbejdere er det landets største forvaltning, socialdemokraten Jesper Christensen overtog ansvaret for, da nytårsklokkerne ringede 2018 ind.

Efter fire år som Socialborgmester vender han nu tilbage til børn- og ungeområdet, som han også var borgmester for i efteråret 2013, efter at Anne Vang (S) valgte at stoppe i politik. Han har en klar ambition for, hvor den københavnske folkeskole skal være om fire år:

"Trivslen skal op, fraværet skal ned, og karaktererne skal op. Det er kerneelementer. Jeg er glad for at karakterne stiger, og at trivslen går op, men vi skal videre og op over landsgennemsnittet", siger Jesper Christensen.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at trivselsniveauet i hovedstaden ligger nogenlunde på samme niveau som landsgennemsnittet, mens fraværet er markant højere. Selvom karaktergennemsnittet er steget de senere år, er det stadig en anelse lavere end i resten af landet. Ifølge den nye borgmester er de tre kerneelementer grundlaget for at gøre op med den måske største udfordring for de københavnske folkeskoler: At mange københavnere har mistet tilliden til folkeskolen.

"Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er nogle københavnere, der har valgt folkeskolen fra, fordi de var i tvivl om kvaliteten var høj nok", siger han.

Skolevalg: Reformen har givet nogle forældre mistillid til folkeskolen 

I modsætning til resten af landet er andelen af elever, der går i privatskole, stagneret de senere år, men i de store klasser har de københavnske folkeskoler svært ved at holde på eleverne. Mange af dem flytter til et privat skoletilbud, når de nærmer sig udskolingen. Ifølge Jesper Christensen skyldes det, at forældrene er bekymret for trivslen i folkeskolen:

"Hvis forældrene ser, at der er en trivselsudfordring, og at skolen ikke reagerer, så vælger de folkeskolen fra. Det er vigtigt at sige, at trivslen er en forudsætning for at lære. Derfor skal vi have skabt en skole, hvor det også er rart at være. Det er en kerneopgave på samme måde som det er at blive undervist i matematik", siger han.

Han vil have københavnerne til igen at vælge det kommunale tilbud til og privatskolerne fra:

"Den lokale folkeskole skal være førstevalget. Folkeskolen føder rigtig meget lokalt fællesskab, fordi det er der, vi mødes på kryds og tværs. Hvis store dele af et lokalområde fravælger det fællesskab, så betyder det noget for sammenhængskraften i vores by. Den tillid skulle gerne blive styrket ved at vi lykkes med vores mål om, at trivslen fortsat skal stige", siger han.

220 millioner skal fastholde eleverne i de københavnske folkeskoler 

Folkeskolen skal ikke være en krigszone 

Ifølge Jesper Christensen er de senere års tumult omkring folkeskolen en af hovedårsagerne til, at københavnerne fravælger folkeskolen. Han peger både på folkeskolereformen og lærerkonflikten i 2013:

"Hvis vi skal lykkes, så kræver det at den krigszone på folkeskoleområdet, som både Christiansborg og lærerkonflikten bidrager til, ikke får lov at fortsætte", siger han og fortæller, at politikerne ifølge ham blander sig alt for meget i detailstyringen af skolen: "Vi politikere skal skabe rammerne, sige hvilke resultater vi gerne vil opnå, og så skal skolerne finde ud af, hvordan det kan ske. Sådan bør det også være fra Christiansborg. Man kan ikke detailstyre og lave nye lovgivninger hele tiden. De har et ansvar for at skabe ro og sikkerhed omkring folkeskolen, i stedet for at ryste på hånden, lave om hele tiden og styre i detaljer", siger Jesper Christensen.

Han håber, at politikerkollegaerne på Christiansborg vil holde sig væk fra folkeskolen i den kommende tid.

"Jeg er bekymret for diskussionen om, hvad der skal ske med reformen. Man er nødt til at give det noget tid", siger han.

Længere skoledag: Eleverne går til færre aktiviteter i fritiden 

Han mener at man skal vende tilbage til det oprindelige formål med folkeskolereformen:

"Jeg synes intentionerne er rigtig gode. Det værste, der kan ske, er i virkeligheden, at man piller de elementer ud, der netop skulle gøre undervisningen mere levende og interessant - særligt med hensyn til bevægelse og den åbne skole. Det der skulle skabe fremtidens skole, hvor man ikke bare sidder i det samme klasselokale hele dagen. Jeg vil gerne skabe den skoledag, der var intentionen med skolereformen. Det handler om, hvad det er for en undervisning, vi stiller til rådighed for eleverne. Man kan sagtens have en lang skoledag, hvor man går opløftet og engageret hjem", siger Jesper Christensen om debatten om de lange skoledage, der har været det altoverskyggende tema i den skolepolitiske debat de senere år.

Status efter tre års reform: Trætte elever og ingen testfremgang 

Forældrene er nøglen til bedre integration

Et af de emner, der naturligt fylder meget på den kommunalpolitiske dagsorden i København, er integrationsområdet. Ifølge Danmarks Statistik er næsten hver fjerde indbygger i København enten indvandrer eller efterkommer af indvandrere, og i nogle kvarterer i byen udgør personer med anden etnisk herkomst end dansk en langt større andel af befolkningen. Ifølge borgmesteren gør kommunen i dag ikke nok for at få børnene integreret i folkeskolen. Han mener at skolerne skal være bedre til at bruge forældrene:

"Vi skal finde de veje, hvor det positive forældresamarbejde opstår. Tit har vi det sådan, at det er svært, fordi forældrene ikke kommer til møderne. Men hvis fraværet stiger og stiger, så nytter det jo ikke noget at vi bare siger, at vi har prøvet at ringe og der sker ikke noget. Man må jo tage det ekstra ryk", siger han og fortsætter:

Nytilkomne elever: Inddrag hjem og modersmål - og hav tålmodighed 

"Nogle af de her unge mister ét års skolegang på grund af fravær. Det er en kæmpe udfordring. Og her spiller forældrene en vigtig rolle. Vi skal være tydelige om, hvad vi forventer af dem, også i forhold til opdragelse".

Han er fast i troen på, at det kan lade sig gøre at få unge med anden etnisk baggrund op på samme faglige niveau, som unge med etnisk dansk baggrund. Jesper Christensen fortæller, at man ifølge ham skal fokusere på, at børn med anden etnisk baggrund eksempelvis kan et andet sprog og har viden om en anden kultur:

"Man er nødt til at tage udgangspunkt i de resurser, den enkelte elev har. Jeg tror ikke, at man skal lave så mange særlige indsatser og dele folk op i grupper. Vi er jo født ens. Derfor skal man også kunne få det samme ud af undervisningen, uanset om man bor i Tingbjerg eller på Østerbro", siger han.