Job&karriere
0   0

A-kassen: Overvej, om du vil have din efterløn udbetalt

Ligesom i 2012 har mange tusinde lærere nu mulighed for at få indbetalte bidrag til efterlønnen udbetalt skattefrit. Gør dig klart, hvad der bedst kan betale sig på lang sigt, lyder rådet fra Lærernes a-kasse.

Kort før jul besluttede regeringen og Dansk Folkeparti, at det i januar 2018 skal være muligt skattefrit at få udbetalt de penge, man har indbetalt til efterløn. I 2012 havde man samme mulighed. Der fik man den dog, fordi der blev gennemført ændringer i efterlønnen. Det bliver der ikke i denne omgang.

Artiklen fortsætter under banneret

I Lærernes a-kasse råder man de cirka 25.000 medlemmer, der har mulighed for at få den skattefri udbetaling, til grundigt at undersøge, hvilken effekt det vil have på økonomien på længere sigt.

»Både alder, sted i arbejdslivet og pensioner spiller en rolle«, forklarer Rune Thorup, vicesekretariatschef i Lærernes a-kasse, og opfordrer til, at man anvender følgende tommelfingerregel:

»Hvis man har indbetalt i få år, er der typisk ikke den store skattefri gevinst at hente, hvorfor det vil være en god ide at lade pengene stå og fortsætte indbetalingen, til man har et mere sikkert overblik over, hvordan ens pension kommer til at se ud«.

»Har man derimod indbetalt til efterløn i mange år, har man allerede en gang vurderet mere konkret, hvorfor man fortsat er i ordningen, og hvad man kan gå glip af senere, hvis man forlader den«.

Farvel til efterlønsordningen

Hvis man vælger at få udbetalt sine efterlønsbidrag, siger man samtidig farvel til muligheden for at gå på efterløn, ligesom man afskriver sig særlige muligheder for at få et seniorjob, hvis man har opbrugt retten til dagpenge, nogle år før efterlønsalderen.

»Tidligere undersøgelser har peget på, at mange lærere har haft gavn af ordningen, hvis de nogle år før pensionsalderen har haft problemer med stress og arbejdsmiljø. Ellers vil det være et spørgsmål om, hvorvidt man kan blive godkendt til førtidspension«, siger Rune Thorup.

Endelig kan man ende med at miste penge på længere sigt, hvis man vælger den skattefri udbetaling nu, da gevinsten ved eventuelle skattefrie præmieportioner ved arbejde frem mod pensionsalderen er større end det indbetalte efterlønsbidrag, som man får udbetalt.

»Derfor råder Lærernes a-kasse dig til at fortsætte indbetalingen til efterlønsordningen, hvis du kan se, at det samlet set er økonomisk fornuftigt«, slutter Rune Thorup.

Lærernes a-kasse sender information ud til alle berørte medlemmer om, hvordan man bedst muligt tjekker sine efterløns- og pensionsoplysninger. Cirka 25.000 medlemmer af Lærernes a-kasse er med i efterlønsordningen, og cirka 14.000 af dem har mindre end ti år, til de kan gå på efterløn. A-kassen forventer, at få af dem vil benytte tilbuddet, da de allerede gjorde overvejelserne i 2012. Beskæftigelsesministeriet forventer, at cirka 14 procent af alle, der har muligheden, vil gå efter udbetalingen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks