Turbo/camp-forløb
0   6

Plan T bygger bro fra camp til klasse

Turboforløbet Plan T hjælper elever og lærere med den svære overgang, når elever vender tilbage til deres klasse efter et ophold i læsecamp.

I fire uger bliver unge med læse- og stavevanskeligheder undervist og vejledt døgnet rundt på Jørgensø-kolonien - og så bliver de sendt tilbage i deres 7.- og 8.-klasse i folkeskolen. Men turboforløbet Plan T adskiller sig fra andre læsecamps. I stedet for at lade det intensive forløb og den almindelige skolegang være to separate konstruktioner, bestræber Plan T sig på at bygge bro imellem de to. For hvad er alle de gode erfaringer værd, hvis de bliver tabt på vejen tilbage?

»Det starter med et informationsmøde«, fortæller lærer Christina Skov Madsen. »Forældrene og eleverne bliver informeret om, hvad Plan T går ud på, og hvilke bøger de skal have med derned. Derefter skal eleverne i samarbejde med lærerne sørge for at have en kontaktperson i klassen, som de skal dele en digital opslagstavle med. Her kan de fortælle, hvad de har lavet på Plan T fra dag til dag, og klassekammeraten kan fortælle, hvad der sker i klassen, mens de er væk«.

Artiklen fortsætter under banneret

Fra sidelinjen til midtpunkt i klassen

Gitte Rudolf er læsevejleder på Hjalleseskolen i Odense, og det er hende, der foreslår eleverne at tage del i Plan T. Hun tager også selv med eleverne ned på læsecampen og er der den første uge af deres ophold. Senere i forløbet har lærerne fra klassen mulighed for at være med til en hel undervisningsdag. Og de besøg er populære, fortæller Christina Madsen og Stine Alsing Eriksen, der er lærer for Kristian, som netop har besøgt læsecampen.

»Jeg ville faktisk ønske, at vi havde mere tid dernede«, siger Stine Eriksen.

Når eleverne kommer tilbage i klassen, skal de forberede en præsentation af, hvad de har lavet i deres tid på Plan T, og det er en god brobygning for de elever, der har været af sted, at de aktivt kan få lov til at bære deres oplevelser med tilbage i skolen, forklarer læsevejleder Gitte Rudolf.

Stine Eriksen fortæller, at eleverne i klassen er meget interesserede i at høre om deres kammeraters oplevelser på læsecampen:

»Eleverne stiller spørgsmål som: 'Hvad hed ham, du boede sammen med? Hvad fik I til aftensmad? Sov I i køjeseng?' Efter præsentationerne tror jeg faktisk, at mange af de andre elever ville have ønsket, at de selv kunne komme af sted på et sådant forløb«, siger Stine Eriksen.

»Det handler meget om at turde kunne stå ved, at man har vanskeligheder«, fortæller Christina Madsen.

»Samtidig bliver de jo også eksperter på deres eget felt, og det betyder rigtig meget for dem«, tilføjer Gitte Rudolf.

Eleverne skal selv tage rattet

Brobygningen fortsætter i lang tid ud over velkomsten tilbage i klassen. Plan T indeholder også tolv samtaler med eleven, som kontaktlæreren afholder hver anden uge. Samtalerne tager cirka ti til femten minutter og foregår ud fra en fast skabelon.

»Det er vigtigt, at vi noterer, mens vi holder samtalen. Både for at vi ikke skal bruge tid ud over selve samtalen, og fordi eleverne får en følelse af, at det, de siger, også er det, jeg skriver, og at jeg ikke bagefter går ned på lærerværelset og skriver en analyse. Det giver en følelse af, at vi tager dem alvorligt«, siger Christina Madsen.

I samtalerne følger lærerne op på de mål, som eleverne selv har sat i slutningen af læsecampen.

»Kristians mål var blandt andet at have sin computer med hver dag og have sine hjælpemidler åbne hver dag. Sidst vi havde en samtale, vurderede han sig selv til otte ud fra en skala fra et til ti«, siger Stine Eriksen.

»Det skal vi selvfølgelig have op på en tier, men der vil altid være op- og nedture, for der er så mange andre ting, som de unge mennesker bliver lokket af. Computerspil, håndboldkampe og venner. Men samtalerne holder dem til ilden, for det giver dem indsigt i, at de selv skal tage rattet og styre«.

»Før blev eleverne meget hurtigt enige med sig selv om, at de ikke kunne finde ud af faget, hvis der var vanskeligheder«, tilføjer Christina Madsen. »Men nu gemmer de sig ikke væk mere. I stedet opsøger de os aktivt eller bruger deres hjælpemidler, hvis der er problemer«.

Generelt er både Gitte, Stine og Christina meget positive over for elevernes udvikling siden Plan T.

»Vi er også blevet inspirerede af, hvad de lavede dernede«, siger Stine Eriksen. »Det er ikke alt, vi kan føre over i grundskolen, for vi har ikke eleverne fireogtyve timer i døgnet ligesom på Plan T. Vi kan ikke gå ture på stranden eller mountainbike med dem, men vi tager det, som vi kan bruge, inden for de rammer, vi sidder med«.

Engang var det dem og os

»Hvordan understøttes elever i at fastholde og fortsætte en positiv læringskurve, når de vender hjem efter et læringsboost i et intensivt læringsforløb?« Således lyder spørgsmålet, som Odense Kommunes projekt »Læring for alle« med støtte fra Egmont Fonden har prøvet at besvare.

Birgitte Hestelund er læringskonsulent på projektet og har fulgt udviklingen for eleverne på blandt andet Hjalleseskolen.

»Ud over det faglige arbejder eleverne på forskellige måder med begreberne: integritet, vedholdenhed, optimisme, ejerskab og respekt. De fem begreber former campens idegrundlag, og det har en positiv betydning for elevernes udvikling af selvværd«, fortæller Birgitte Hestelund om begreberne, der er inspireret af Nicolaj Moltke Leths camptænkning.

Det er fire år siden, at Plan T begyndte at fokusere på overleveringen fra campen tilbage til skolen. Ambitionen har været at efterprøve forskellige metoder, som kan bygge bro mellem grundskolen og de intensive forløb. Elevcoaching i form af de tolv samtaler er en af metoderne.

»Særligt coachingen har vist sig at være rigtig vigtig, fordi eleverne her får en stemme i deres egen læringsproces. De kommer tilbage fra campen med en liste over målsætninger, som de selv har nedskrevet, og så er det vigtigt, at de selv tager ejerskab over, hvad de kan gøre, når de kommer tilbage på deres egen skole«, siger Birgitte Hestelund.

En anden af metoderne er lærernes besøg på læsecampen, hvor de bliver klogere på, hvordan de kan hjælpe eleverne hjemme i klasserne.

»Eleverne får her mulighed for at vise deres lærere de programmer, som de bruger på læsecampen. Det kan lærerne så vælge at lade sig inspirere af og tage med tilbage på skolen. Alle skolerne har været positive over for samarbejdet. Engang var det lidt dem og os - skoler og camp. En af vores kongstanker er, at vi ikke er et løst koblet element«, siger Birgitte Hestelund.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.359 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.366 andre er allerede tilmeldt
Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks