Trivsel
0   7

Glade børn er grønne børn

På Gelsted Skole er trivslen sat i system med faste timer og en farvekode. Elever, som mistrives, får det hurtigt bedre, og lærerne er glade for redskabet, der bygger på deres observationer af børnene.

»I 1.c er vi alle sammen forskellige - men vi passer alligevel godt sammen«.

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan står der på døren til 1.-klassens lokale på Gelsted Skole i Middelfart Kommune. Trivsel er et område, skolen arbejder med hele tiden. Hver uge har klasserne en trivselstime, og fire gange om året vurderes hvert barns trivsel individuelt.

Bettina Bo Østerkær er klasselærer for 1.c, og hun begynder altid trivselstimen med nogle lege. Eleverne kender starten, de stiller op i rundkreds, så alle kan nå en klassekammerats ryg.

»Kniven skærer«, siger Bettina Bo Østerkær og kører sin hånds kant ned langs rygraden på eleven foran hende. Alle er med. »Blodet flyder«, siger hun, mens fingrene løber ned over ryggen. »Skelettet rasler« - og de ryster sig grinende.

Så kommer den populære med fladfisk, ål og krabbe. Fladfisken er to flade hænder på ryggen, ålen er fingrene, der kilder ned over ryggen, og så kommer krabben og bider i ballen. Den giver altid frydefulde grin blandt eleverne, og et par krabber må lige kaldes blidt til orden.

I dag introducerer Bettina Bo Østerkær en ny. Pegefingeren er en bi, der flyver rundt på ryggen. »Summe, summe lille bi, flyv hjem til dronningen, og skaf mig noget honning« - hænderne flyttes ud på kammeratens skuldre og arme, og man ender med at give et kram.

»Det er guld værd, at børnene får lov til at røre ved hinanden på denne måde«, siger Dorthe Lindegren Pedersen, hun er AKT-koordinator (adfærd, kontakt, trivsel) og med i klassens trivselstime.

Efter rundkredsen går eleverne ud i deres makkerpar og arbejder med klassens pausekort. Makkerparrene har aftalt en klar arbejdsdeling: Hvis én tegner, farvelægger den anden. Eleverne er kommet med forslag til forskelligt, som man kan lave i en kort pause, for at udvide repertoiret, så det ikke altid bliver en løbetur rundt i gården, når eleverne lige har brug for lidt luft. Man kan for eksempel lege på snurretoppen på legepladsen, lave parkour, hoppe på træstubbene på legepladsen, gynge, sjippe eller slappe af til stille musik.

Ahaoplevelser om barnet

Trivselsarbejdet er en del af Handleguiden. Et systematisk værktøj, der gerne skulle forhindre mistrivsel. Gelsted Skole har arbejdet med guiden i fire år. Det er konsulenter i kommunen, der har udviklet trivselsværktøjet, og undervejs er andre skoler kommet til.

»Trivselstimen er meget værd, og Handleguiden også. For børn, der ikke trives, kan ikke lære«, siger Dorthe Lindegren Pedersen, der er pædagog og underviser i børnehaveklassen i matematik. Som skolens AKT-koordinator er hun den person, som arbejder mest systematisk med trivselsværktøjet.

»Det handler om at gøre det så godt for barnet som muligt. Hvis vi oplever mistrivsel hos et barn, sætter vi os og ser 'rundt om barnet' og på barnet. Vi prøver at se nysgerrigt på barnet og prøver at besvare spørgsmål om, hvorfor dette barn udfordrer os. I hvilke situationer det sker. Vi prøver at få ahaoplevelser ved at tale sammen om det«.

Ofte vil det være skolelederen, der har opgaven med Handleguiden, men på Gelsted Skole er det AKT-koordinatoren. Skolen har et spor med 0.-6. klasse og er en del af Gelsted Børneunivers, der også tæller skolefritidsordning og daginstitution.

I Handleguiden bliver børnene vurderet efter, om de er i grøn, gul eller rød position. Grønne børn trives, mens gule og røde børn kalder på forskellige handlinger som beskrevet i guiden.

Hver klasselærer har mindst to trivselstimer med hver elev om året. Skolen bruger selvfølgelig også den nationale trivselsmåling, men kun til at se på trivslen på klasseplan, fortæller Dorthe Lindegren Pedersen.

»Vi har aldrig bedt om at få mere at vide ad den vej om et barn. Der står intet på barnets CPR-nummer om trivslen. Den nationale trivselsmåling kan indikere, om der er nogle ensomme elever i en klasse eller andre problemer på klassebasis, men vi har slet ikke brug for at få mere viden om enkeltelever via trivselsmålingen, for vi har jo vores trivselssamtaler, som klasselæreren står for. Dér taler vi med børnene om deres trivsel«.

Dorthe Lindegren Pedersen fortæller, at det har taget tid at få indarbejdet værktøjet på skolen. At få dokumenteret alt og finde tiden til trivselsarbejdet. Det går klart bedst i indskolingen, hvor alle lærere er meget fokuserede på, at børnene trives godt, og gerne bruger lektioner på trivselsarbejde. På mellemtrinnet, hvor det faglige mere er i højsædet, har det taget længere tid at engagere alle lærere i trivselsarbejdet.

»Men det er en gave at sætte sig sammen med kolleger og barnets forældre og se på, hvordan vi alle kan gøre noget, der er bedre for barnet. Vi kan tale om, hvorvidt det vil være godt at få psykologen til at observere barnet, og vi har en meget bedre kontakt til psykologen, der kommer her hver torsdag. Det betyder, at vi kender hinanden, og at et lærerteam for eksempel kan få sparring af psykologen, hvis der er brug for det«.

Klasselærer Bettina Bo Østerkær fortæller, at det betyder meget, at AKT-koordinatoren står for den fælles koordinering. Det er i høj grad med til, at arbejdet med Handleguiden fungerer så godt, og det er blevet lettere for lærerne, mener hun.

Farvekode viser trivsel eller mistrivsel

Fire gange om året vurderer klasselærerne børnenes trivsel og melder ind til Handleguiden. Grønne børn bruger man ikke mere tid på trivselsmæssigt, men hvis et barn bliver vurderet til at være gul eller rød, træder samarbejdet i Handleguiden til. Typisk vil der inden da have været kontakt mellem klasselæreren og hjemmet.

Skolen skal udarbejde en pædagogisk handleplan på et gult barn og derefter følge barnet. Vurderes et barn til at være rødt, går barnet direkte videre til en sagsbehandler, og man holder et tværfagligt møde med psykolog og forældre. Når man har holdt møde i det kommunale team, sætter man et mål og en ny mødedato.

Skoleleder Anders Fæster Nielsen fortæller, at det ikke er diagnosebørnene, der fylder i den røde gruppe.

»Et barn kan sagtens have ADHD og være grønt i vores dokumentation. Det er de andre trivselsproblemer, der fylder«, siger han.

Et barn må ikke være i rød position ret længe, mens et barn godt kan være i gul position i længere tid.

GRØN, GUL ELLER RØD

Et barn kan være i grøn position - det vil sige, at barnet trives, har en god og stabil kontakt til mindst en jævnaldrende, kan udvise empati og deltage i et fællesskab. Barnet har et godt selvbillede og indgår i dialoger.

Et barn kan være i gul position, og det betyder, at der er grund til at se nærmere på barnet. Det kan have svært ved kontakt og øjenkontakt, det er måske et barn, man ikke lægger mærke til, eller det er udadreagerende. Barnet er kun sporadisk en del af et fællesskab og er sjældent glad. Dette barn kræver et nysgerrigt blik fra de af skolens ansatte, der er tættest på barnet, og AKT-koordinatoren. Der skal udarbejdes en pædagogisk handleplan.

Hvis et barn er i rød position, er der grund til bekymring og handling. Barnet mangler måske relationer, deltager ikke i fællesskaber. Er trist eller vred, har lav selvfølelse og bærer muligvis på nogle problemer hjemmefra. Her skal der handles, og skolelederen skal inddrages. Det samme skal hjemmet.

»Hvis et barn er gult, kan vi for eksempel se på, hvor barnet sidder i klassen. Det kan være, at barnet skal have en anden plads i klassen. Og hvis vi har seks børn i gul position i en klasse, så skal vi se på, om vi kan gøre noget ekstra, og om problemerne hænger sammen eller ej. Vi evaluerer hele tiden, og vi ved altid, hvor mange børn der er inden for de forskellige farvetermer«, siger Dorthe Lindegren Pedersen.

Lærerne oplever, at børnene på denne måde hurtigt får det bedre, fordi de evalueres så tit, og skolen hurtigt reagerer på trivselsproblemer. Skole, skolefritidsordning og daginstitution overleverer informationer til hinanden om et barn, og det ser de ingen problemer i.

»Vi er så professionelle, at det ikke giver problemer. Det betyder, at vi bedre kan møde et barn, der har nogle udfordringer. Vi 'glemmer' ikke nogle børn, vi hægter os fast og undersøger, hvad vi kan gøre«, siger Dorthe Lindegren Pedersen om samarbejdet på tværs af Gelsted Børneunivers.

Tættere på familierne

To gange hver måned deltager Dorthe Lindegren Pedersen i et konsultativt teammøde. Her deltager de medarbejdere, der står med udfordringen, og eventuelle vejledere. Hvis det handler om et barn, der er i rød position, deltager en socialrådgiver og måske en psykolog og familiekonsulent.

»Der er en god stemning ved møderne. Vi ønsker alle at samarbejde og hjælpe barnet, lærerne og forældrene. Hvis en familie er i skilsmissekrise, så følger vi barnet. Vi viser det, at vi godt ved, at det er svært lige nu, og mor og far ved det også godt, så det er noget, vi kan tale sammen om«.

Klasselærer Bettina Bo Østerkær fortæller, at problemerne som regel rykker sig hurtigt, når forældrene er med i arbejdet.

»Alle kender til Handleguiden. Vi taler om den til forældremøderne, og alle ved, at den er en del af skolen. Vi kan få sparring af læringskonsulenter eller psykolog, og når vi samarbejder, kan gode ideer gå både fra hjemmet til skolen og omvendt«, siger Bettina Bo Østerkær. »Det er godt at få forældrenes bud, når vi som lærere har prøvet alt det, vi kunne finde på«.

Dorthe Lindegren Pedersen forklarer, at hvis hjemmet ikke vil samarbejde, kan lærerne henvende sig til det konsultative team og anonymisere barnet med problemer, som de beskriver. Men det sker sjældent. Lærerne understreger, at de er kommet tættere på familierne, der for eksempel tilbydes samtaler i kommunens familiehus.

Bettina Bo Østerkær fortæller, at trivselsarbejdet også stiller store krav til personalet. De er på kursus jævnligt og lærer at se på deres undervisning og lærerrolle. »Vi er åbne om de problemer, der opstår, og vi er opmærksomme på vores egen rolle i det«.

»Når vi holder møde ud fra Handleguiden med forældrene, er det ikke vores første kontakt med dem. Der er ofte tale om et lidt længere forløb. Men i handleplanen står jo flere ting om barnet - både gode sider og udfordringer. Vi vægter vores ord, sådan at det er let at modtage planen. Vi beskriver situationer fra undervisningen, så vi har nogle eksempler at tale videre ud fra, og vi er jo flere lærere, der beskriver forskelligt«, siger Bettina Bo Østerkær.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks