Blog
0   11

Tid og plads til arbejdet med måltidskultur!

Abonner på nyt om Ernæringskommentaren i dit personlige nyhedsbrev.


I oktober 2017 sendte Verdenssundhedsorganisationen WHO resultater ud fra et globalt studie, der melder om, at antallet af ekstremt overvægtige er øget dramatisk i de seneste 40 år og at antallet nu ligger på omkring 124 millioner ekstremt overvægtige børn i verden. Det er en problemstilling vi også må forholde os til i Danmark. Det nationale videncenter KOSMOS forsøger løbende at komme med bud på, hvordan man kan arbejde med og forbedre en mad- og måltidskultur.

Af: Elsebeth Fuglsig Helgesen, BA i ernæring og sundhed og Børge Koch, Videncenterchef i KOSMOS

Artiklen fortsætter under banneret

Denne artikel er således et eksempel på en mulig måde at arbejde med en måltidskultur på i kommunernes dagtilbud. For måltidskultur i dagtilbud rummer meget mere end en nul-sukker-politik!

I Danmark er hvert femte barn overvægtigt. På kort sigt kan det give en barndom med mistrivsel og på lang sigt kan det give et voksenliv med mistrivsel og livsstilssygdomme. Det ser ikke umiddelbart ud til, at det er nok blot at henvise til de officielle kostråd eller at indføre en nul-sukker-politik i det daglige arbejde med måltidskultur i dagtilbud.

Måltidskulturen skal bære præg af at være en reflekteret pædagogisk opgave med et langsigtet perspektiv. Den skal nå ud i praksis, og ikke kun ende som fornuftige ord i en mad- og måltidspolitik.

Fokus skal lægges på mulighedstænkning i stedet for risikotænkning, så nul-sukker-politik og restriktive fødevareregler ikke er med til at stoppe vores børns udvikling af kompetencer i forhold til maddannelse, madmod og madglæde.

I dag vælger nogle dagtilbud at droppe ”smør-selv-dag”, da restriktive fødevareregler gør, at børnene stort set kun må medbringe konserves fra hjemme fra. Men hvorfor holder man ikke på trods af restriktive fødevareregler fast i ”smør-selv-dag?” I stedet for at maden kommer hjemmefra, kan personalet sammen med børnene planlægge en menu, tage ud at handle, tilberede, anrette og præsentere maden. Her får børnene også mulighed for at udvikle madmod og spise mere varieret. Det er maddannelse ført ud i praksis!

Der er dog forskel på om et dagtilbud har madordning eller madpakkeordning. Dagtilbud med madordning, eget køkken og køkkenpersonale har større mulighed for at udfolde sig her. 54 % af børnehavebørnene i Danmark har dog stadig madpakke med hver dag, og her vil det være en opgave, der hviler på det pædagogiske personale.

Vi skal bl.a. maddanne vores børn via deres sanser, så de kan tilgå mad og måltider på en kritisk, reflekteret og bevidst måde. Horisonten omkring måltidskultur skal udvides, så måltidet ikke reduceres til en form for frikvarter, hvor der er fokus på madro, påfyldning af ny energi, samt om indholdet i madkassen lever op til nul-sukker-politikken. Udvikling af kompetencer, selvhjulpenhed, rammer, rutiner, pædagogen som rollemodel, madmod og madglæde, leg og læring, identitet, mangfoldighed og fællesskab er vigtige begreber, og nogle af de begreber, som personalet nu får mulighed for at komme i dialog omkring i forhold til arbejdet med etablering af måltidskultur via dialogredskabet ”Sund Pædagogik”.

”Sund Pædagogik” er et konkret dialogværktøj med 13 dialogkort med forskellige emner efterfulgt af spørgsmål, videns-indspark samt en case. Samtlige dagtilbud i Danmark får nu, via projekt ”Hoppeline”, mulighed for at gå i dialog og blive enige om værdier og retningslinjer for mad og måltider i det pædagogiske arbejde. ”Sund Pædagogik” læner sig op ad et holistisk sundhedsbegreb, hvor fysisk, psykisk og social sundhed er lige betydningsfuldt. Udvikling af værktøjet er sket med baggrund i nyere forskning og i tæt dialog med dagtilbud.

Målet er at fremme måltidskultur i dagtilbud samt lærings- og forandringsprocesser i personalegruppen. ”Sund Pædagogik” tilbyder en kontekstnær og seriøs faglig ramme for dialog. Det udfordrer og oplyser uden at give svar, og tilbyder en struktur for gennemførelse af pædagogiske innovative eksperimenter – forstået som aktiviteter og tiltag - hvor der arbejdes direkte med at skabe forandring. En forandring, der forhåbentlig kan føre til, at børnene opøver maddannelse, madmod og madglæde, som de kan tage med sig videre i livet. Værktøjet indeholder ud over dialogkort til måltidskultur også dialogkort til bevægelseskultur.

Vigtigst af alt er, at måltidskultur vægtes ude i praksis på lige fod med andre pædagogiske opgaver så som f.eks. inklusion, bevægelse, trivsel og sprog, og ikke blot opfattes som en daglig tilbagevendende rutine uden refleksion.  Det er altafgørende, at måltidskulturen udfolder sig som en reflekteret pædagogisk opgave med et langsigtet perspektiv.

”Sund Pædagogik” er en del af projekt Hoppeline, som er et sundhedsfremmende projekt for dagtilbud i hele Danmark. Projektet er støttet af Nordea-fonden og designet af Det Nationale Videncenter KOSMOS/UC SYD. Mere end en tredjedel af landets dagtilbud deltager på nuværende tidspunkt i projektet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.259 andre er allerede tilmeldt