Blog
0   3

Er læringsportaler en ressource, og hvad kan undervisningsmetoden ”Flipped learning”?

Abonner på nyt om Mayamarie Munkholm i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Læreprocesser

Jeg har til daglig adgang til en række naturfagsportaler bl.a. biologi-, fysik-kemi- og www.geografifokus.dk. På portalerne er der udarbejdet nogle undervisningsforløb, som guider eleverne igennem læringsmål, formål, små tekster, interaktive opgaver, forsøg og evaluering. I vores naturfaglige team på 8. årgang har vi valgt at arbejde med 2-3 tværfaglige forløb i år, der er rettet med afgangsprøven. Vi har aftalt, hvad vi hver især vil byde ind med i forhold til det fag, som vi repræsenterer. Det gør vores samarbejde mindre tidskrævende også i forhold til nye kollegaer, og at vi kan koordinere indholdet ud fra et fælles udgangspunkt.

Til andre forløb må jeg indrømme, at jeg oplever, at det let kan gå hen at blive en ”sovepude”, at jeg først skal gennemse hele forløbet og læse vejledningen, og det er ikke altid, at det sker. Jeg vil gerne gøre det på en anden måde, hvor min tid og kompetencer kommer mere i spil. Det handler bl.a. om den didaktiske tilgang til undervisningen, og om elevernes udbytte i sidste ende. Jeg har fornylig været på kursus i undervisningsmetoden ”flipped learning, og i den forbindelse har jeg opdaget, hvad der skal til, for at jeg kan få frigivet flere kræfter til at være en med- og modspiller i dialogen med eleverne og være en faglig person, der blander sig og udfordre eleverne. Det går i al sin enkelhed ud på, at i stedet for, at jeg bruger tid på at gennemgå teorien på tavlen, så ser eleverne en video der hjemme forud for undervisningen, som læreren har optaget med sin mobiltelefon eller en video optaget med Screen-o-matic, og som eleven kan se flere gange. Filmen sendes sammen med et spørgeskema med læringsmål og faglige spørgsmål, som eleven skal svare på og sende til læreren inden timen. Og når vi så mødes i klassen har vi fået skabt en fælles forforståelse og plan for, hvad der skal ske i timen. På den måde opstår der mere tid til, at eleverne er aktive og arbejder med de naturfaglige undersøgelsesmetoder, modeller og perspektiver, og som i øvrigt også er sammenfaldende med elevernes interesser. Jeg har afprøvet det i min undervisning, og eleverne har taget godt imod det, og jeg vil helt klart fortsætte med det.

Artiklen fortsætter under banneret


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.406 andre er allerede tilmeldt