Kræftens Bekæmpelse udsender i dag Sorghandleplan 2.0. Den skal hjælpe skolerne til at blive endnu bedre til at håndtere elever, der rammes af sorg i forbindelse med dødsfald eller dødstruende sygdomme.

Når elever rammes af sorg: ”Vi lærere kan gøre en stor forskel”

Hvert år mister cirka 2.000 skolebørn en forælder. Nu får lærerne en ekstra hjælp til, hvordan de kan håndtere situationen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dag modtager alle landets skoler en pakke fra Kræftens Bekæmpelse.

I pakken finder de en udgivelse kaldet "Sorghandleplan 2.0". Det er en manual, som er blevet til efter interviews med en række børn, der selv har oplevet at miste mor eller far.

Den er fyldt til randen med idéer, skolerne kan bruge, når de skal opdatere deres sorgplan.

"Vi ved, at den nuværende sorghandleplan er rigtig god til at hjælpe lærerne, men vi kan også se, at børnene selv mener, at der er nogle udfordringer i planerne. Børnene vil gerne inkluderes i sorgberedskabet", fortæller Martin Lytje, der er projektleder i Kræftens Bekæmpelse, og som har været med til at skrive manualen.

"Vi har haft et misforstået ønske om at beskytte dem, men for børnene er det vigtigt at få at vide, hvad der kommer til at ske, og at de får mulighed for at sige fra, hvis der er noget de ikke har lyst til. Det er det vi sætter fokus på, med Sorghandleplan 2.0".

98 procent af landets skoler har allerede en sorgplan. Derfor er formålet med Sorghandleplan 2.0 at sætte gang i en diskussion på lærerværelserne om, hvordan man som lærer kan håndtere en elev, der er ramt af sorg:

"Alle danske lærere er utrolig gode til at håndtere sorgarbejdet. Måske nogle af de bedste i verden. I første omgang var fokus på lærernes behov, og når vi nu skal forbedre sorgberedskabet, så synes vi, at det logiske skridt er at fokusere på børnene", siger Martin Lytje.

Ph.D: Sådan hjælper du elever i sorg 

I den knap 100 sider lange udgivelse giver Kræftens Bekæmpelse en række gode råd til skolerne om lærerens rolle og kommunikationen med både barnet, klassen og den sorgramte familie.

"Hamrende vigtigt" at have en sorgplan

Lærer Michala Larsen oplevede for cirka 15 år siden, at et tvillingepar i en af de klasser, hun underviste i, mistede deres mor. I den forbindelse opdagede hun, at der var flere elever på skolen, der havde mistet en forælder. Derfor tog hun initiativ til at genoprette en sorggruppe på skolen.

"I sorggruppen fandt vi tid til at samle børnene, så de mødtes i et fællesskab. Det er ikke gruppeterapi, da vi jo ikke er terapeuter, men det virkede rigtig godt at give eleverne rum til at dele og sammenligne oplevelser", fortæller Michala Larsen, der er lærer på Sct. Jørgens Skole i Roskilde.

Sorggrupper på skoler kan hjælpe både børn og lærere 

Det er "hamrende vigtigt", at man har en sorghandleplan på skolen, siger læreren og tilføjer, at materialet fra Kræftens Bekæmpelse kan være en stor hjælp til at revidere den eksisterende.

"Sorghandleplan 2.0 er et rigtig godt opslagsværk, som kan bruges til inspiration og huskeliste. For eksempel vil jeg fremover bruge den individuelle handleplan. Det er utrolig vigtigt at man fra starten gør tingene rigtigt", lyder det fra Michala Larsen.

"En ting er, at barnet skal leve med sorgen, men det skal også leve med oplevelsen af, hvordan det blev tacklet, resten af livet. Der er jeg sikker på, at vi lærere kan gøre en stor forskel. Der synes jeg, sorghandleplanen er meget brugbar og er et godt arbejdsredskab".

På Sct. Jørgens Skole har de allerede en sorgplan, som skolen benytter sig af, hvis en forælder dør. Michala Larsen er ikke i tvivl om, at den er et godt værktøj for lærere, der oplever at elever i deres klasse rammes af sorg.

Den blinde passager

Et af de centrale punkter, som Kræftens Bekæmpelse med udgivelsen vil sætte fokus på, er, at tiden ikke læger alle sår. Sorgen vil altid være "den blinde passager", som det hedder i Sorghandleplan 2.0.

"En central tese er, at vi skal se på elevens sorg som noget, der ikke går over, men at det er en ny livsomstændighed, der følger barnet resten af skoletiden. Derfor anbefaler vi, at man sætter sig ned med eleverne efter tre måneder og evaluerer, hvordan det går med klassekammeraterne og det faglige", fortæller Martin Lytje og tilføjer:

"Hvis der er udfordringer, så kan man finde ud af, hvad man kan gøre ved det og aftale en ny dato om for eksempel seks måneder. Derefter kan man aftale møder måske en gang om året, så vi på den måde bliver ved med at forpligte os til at være opmærksomme på sorgen".

Lærere har brug for hjælp til at håndtere børn i sorg

Udover de mange gode råd til lærerne og skolerne indeholder Sorghandleplan 2.0 også en række refleksionscases, hvor lærere ud fra konkrete eksempler kan diskutere, hvad de mener, er den rigtige måde at håndtere situationen på.

"Der er mange gode eksempler på, hvad børn har oplevet, som man kan tage med på lærermøder, hvor lærergruppe kan diskutere, hvad de gør i den konkrete situation. Der, hvor vi kan blive bedre, er i forhold til elevhandleplanen og på længere sigt hvordan vi husker barnets situation om et eller to år, så vi ikke glemmer det", siger Michala Larsen om refleksionscasene.

Husk at spørge mor og far

Netop de individuelle handleplaner fylder ganske meget i det nye materiale. Det bliver igen og igen understreget, at ingen sorgforløb er ens, og at det derfor er vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn.

"Det nye i Sorghandleplan 2.0 er, at der er en individuel elevhandleplan. Vi er nødt til at se på, hvilke udfordringer det enkelte barn har, så vi kan lave et beredskab, der tager meget bedre hånd om den enkelte elevs situation", siger Martin Lytje.

Børn håndterer sorgen på forskellige måder: Nogle vil gerne hurtigt tilbage til hverdagen og kammeraterne, andre har meget svært ved at vænne sig til den nye livssituation. Derfor laver Michala Larsen individuelle aftaler med eleverne:

"Det er for hele tiden at respektere dem og tage udgangspunkt i den enkelte elev. Så aftaler vi, om det skal være mig eller en anden voksen, de har kontakt med. Og vi har mange særaftaler. En helt alminelig dag kan godt lige pludselig blive meget svær. Hvis vi siger ud i klassen, at eleverne skal huske at spørge mor og far om noget, eller hvis der er et arrangement, hvor alle de andre forældre er med".

"Det kan være konfirmationer og andre mærkedage, som kan være rigtig svære for barnet", siger Michala Larsen og fortæller videre, at hun skriver alle mærkedage i sin personlige kalender, så hun kan være opmærksom på eksempelvis den afdødes fødselsdag eller den dag, far eller mor gik bort.

"Det er vigtigt at være opmærksom uden at være omklamrende. Eleven har også brug for at komme herhen i skolen og have et helle fra det hele og bare have en helt almindelig hverdag med sine kammerater", fortsætter hun.

Ny rapport: Lærerne ikke gode nok til at hjælpe sorgramte børn 

Det er alles største skræk

Udover at lave aftaler med den sorgramte elev forbereder Michala Larsen også resten af klassen på det. Inden for det seneste halve år er der to elever i hendes klasse, der har mistet en forælder. Efter at have orienteret forældrene tog hun en snak med resten af klassen:

"Det er ret voldsomt. Vi lavede nogle aftaler i klassen om, hvordan man tager imod en kammerat, der har mistet sin far. Hvad gør man, hvis man ser, at eleven er ked af det i en pause? Hvordan gør man, hvis man selv synes, at det er en svær situation?"

"Det er et stort ansvar for unge mennesker at skulle forholde sig til", siger hun om situationen i august, hvor klassen kom tilbage fra sommerferie dagen før en af elevernes far skulle begraves.

Sorg er hverken tids- eller fasebestemt 

Hun understreger, at det ikke bare er lærerne og eleverne der skal tænkes ind i handleplanen, men at også hele klassens forældregruppen spiller en vigtig rolle for det berørte barn.

"Eleverne bliver også guidet af deres forældre til, hvordan man kan være en god klassekammerat i sådan en situation. Her er forældrene helt fantastiske. De er mødt op i kirken og har sendt blomster. Nogle har været hjemme ved barnet og give for eksempel biografbilletter til børnene, så de kan tænke på noget andet".

"Jeg tror, det er fordi, at det er alles største skræk i livet. Vi kan ikke lade være med at tænke på, at det kunne være os selv, der stod i den her situation", siger Michala Larsen.

Sorghandleplan 2.0 er udsendt til alle landets skoler men kan også købes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.