Danske skoleledere tænker skam strategisk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der foregår for lidt strategisk ledelse og for meget pædagogisk og faglig ledelse, lød kritikken, da OECD i 2007 sammenlignede 22 landes måde at udøve skoleledelse på. Det skete i projektet »Improving School Leadership«.

Forskerne Camilla Sløk og Marie Ryberg fra Center for Skoleledelse på Handelshøjskolen i København undrede sig over, at OECD satte strategisk og pædagogisk ledelse op som modsætninger. De har nu interviewet 22 skoleledere for at få uddybet, hvordan de opfatter begrebet strategisk ledelse.

»De ser en tæt sammenhæng mellem strategisk og pædagogisk ledelse. De ved, at de ikke kan nå de pædagogiske mål uden at være strategiske«, sagde lektor Camilla Sløk, da hun for nylig præsenterede resultatet af undersøgelsen på Skolelederforeningens årsmøde.

Et konkret eksempel er skolelederen, der ser, at karaktererne i fysik er for små i hele kommunen og også på hans skole:

»Så begynder jeg at arbejde med ledelsesteamet og siger: 'Hvad kan vi gøre ved det, hvordan er det, vi kan få det i fokus, og hvor er det, vi så skal starte?' Så starter jeg også nogle pædagogiske overvejelser selvfølgelig, men stiller spørgsmålet: 'Der er et mål heroppe, og det skal vi nå, men hvordan kommer vi derhen?'« forklarer han i rapporten.

»Skolelederne er opmærksomme på, at strategi kan bruges til at præge skolens udvikling og drift«, uddybede Camilla Sløk.

Strategisk ledelse sker gennem kommunikation, organisering og netværk.

Kommunikation: Størstedelen af skolelederne har introduceret særlige måder at kommunikere på, så man for eksempel taler til eleverne og hinanden på en positiv og anerkendende måde.

Organisering: Skolelederne ser omorganiseringer og nedsættelse af udvalg som en måde at forankre deres beslutninger blandt lærerne på. Nok er det vigtigt at have en vision og en mission, men man skal også engagere medarbejderne.

Netværk: Det handler om at profilere skolen over for politikere, lokalsamfund og forældre. Nogle ser sig selv som købmænd, der skaber alliancer for at skaffe penge til en ombygning, mens andre søger indflydelse på det politiske niveau. De vil gerne vide, hvor meget der kan flyttes, hvor de ikke skal bruge energi, og hvor de kan påvirke.

»Skoleledere slår sig sammen i alliancer på tværs af skolerne, fordi de ikke oplever, at forvaltningen lytter til dem. I nogle kommuner synes de, at embedsmændene kommer med for mange udspil, mens de i andre savner modspil«, sagde Camilla Sløk på Skolelederforeningens årsmøde.

Camilla Sløk og Marie Ryberg: »Strategisk ledelse i folkeskolen« kan hentes på www.cbs.dk/forskning/institutter_centre/institutter/cefs