Blog
0   4

Ph.d.-projekt på jagt efter læseglæde og fordybelse

Abonner på nyt om Nationalt Videncenter for Læsning i dit personlige nyhedsbrev.


Et nyt ph.d. projekt arbejder med at styrke den engagerede og fordybede læseoplevelse hos eleverne i udskolingen. Nationalt Videncenter for Læsning talte med Kristiane Hauer, der står bag projektet.

Eleverne læser med ørepropper – mens smartphones og laptops ligger slukkede foran dem. De læser under hyggelige rammer med stearinlys, te og småkager, de bliver sendt på fotosafari efter gode læsesteder på skolen og de skiftes til at være hinandens læsecoach og får sparring af bibliotekarer med speciale i ungdomslitteratur.

Alle midler tages i brug for at styrke den engagerede og fordybede læseoplevelse hos eleverne i udskolingen i nyt ph.d.-projekt af Kristiane Hauer, ph.d.-studerende på Københavns Universitet og Professionshøjskolen UCC.

Artiklen fortsætter under banneret

- Målet med undervisningsforløbet ’Romanjagt - jagten på den gode læseoplevelse’ er, at den enkelte elev skal lære at udvælge og læse en roman, som lige netop han eller hun kan fordybe sig i. Men det kræver, at eleven har nogle redskaber til at finde frem til sådan en roman – både indholdsmæssigt og i forhold til sværhedsgrad. Og så kræver det, at eleven ’kender sig selv som læser’. Dvs. at eleven ved, hvordan man bedst selv rammesætter sin læsesituation, så man ikke hele tiden mister opmærksomheden på grund af indre eller ydre forstyrrelser, siger Kristiane Hauer.

Hun ser arbejdet med at opnå en fordybet læseoplevelse som et frugtbart afsæt for i det hele taget at arbejde med at styrke elevernes evne til fordybelse. Derfor handler hendes ph.d.-projekt ikke bare om den fordybede læsning i skolen, også om faglig fordybelse generelt.

- Det står i folkeskolens formålsparagraf, at skolen skal skabe rammer og udvikle arbejdsmetoder for faglig fordybelse. Men hvordan gør man lige det? Det er noget af det, jeg undersøger i forhold til romanlæsning, siger Kristiane Hauer.

Bedst at læse på lærerens stol

Forløbet ’Romanjagt’, som Kristiane Hauer har udviklet på baggrund af teoretisk og empirisk forskning i læsning og opmærksomhed, blev i efteråret 2017 afprøvet på en hel årgang 8. klasser på en omegnsskole til København.

- Eleverne tog godt imod forløbet, fortæller Kristiane Hauer, og gik ind i de noget utraditionelle øvelser, der f.eks. gav mulighed for selv at bestemme, hvor man ville læse inde i klassen. Her kravlede én af eleverne op på et højt skab, mens andre – forståeligt nok – skyndte sig at overtage lærerens stol, for det var den eneste, der var polstret.

- Undervejs i de ca. 4 uger forløbet varede, var lærerne rigtig gode til at samle op og reflektere over øvelserne undervejs, siger Kristiane Hauer. Det gjorde, at der blev opbygget et fælles sprog om læseoplevelse og opmærksomhed i klasserne. Der blev talt om at være offline og online, om gode og dårlige læsesteder og eleverne udvekslede erfaringer af, hvad man gør, når man mister koncentrationen, mens man læser.

Hvordan styrker vi læseglæden?

Ifølge flere nye undersøgelser går det ellers i øjeblikket den gale vej, når det gælder danske børns læsning.

I august 2017 viste resultatet af en kvantitativ undersøgelse af børns læsevaner - den største foretaget i Danmark nogensinde - ’Børns læsning 2017’, at danske piger er begyndt at læse markant mindre; måske – påpegede forskerne bag undersøgelsen – på grund af stigende tidsforbrug på de sociale medier.

I december 2017 blev den internationale undersøgelse af læsekompetence PIRLS 2016 offentliggjort, og afslørede at danske 4. klasse-elever læser dårligere end i 2011, hvor de sidst blev målt.

Hvad Kristiane Hauer især bider mærke i ved PIRLS er, at danske elever (sammen med de svenske) ligger lavest af alle lande, når det gælder læseglæde, samtidig med at det konkluderes, at elever, som er positivt stemt over for læsning generelt, opnår en højere læsescore end elever, der ikke er det.

Det mener Kristiane Hauer bl.a. er en grund til, at man skal tage det alvorligt, når eleverne selv giver udtryk for, at det er kedeligt eller uforståeligt at læse romaner i skolen, sådan som hun oplevede det, da hun begyndte at interviewe 8. klasserne til sit projekt. 

- Rigtig mange elever sagde, at de troede, det ville blive sjovere, at arbejde med romaner i skolen, hvis de selv kunne vælge, hvad de skulle læse. Derfor byggede jeg mit forløb ’Romanjagt’ op omkring elevernes selvstændige romanvalg, men forsøgte også at give dem nogle redskaber til at foretage et kvalificeret valg, så der virkelig var chance for, at den gode læseoplevelse indtraf – bl.a. ved at involvere det lokale folkebibliotek.

Og det så ud til at have en god effekt, fortæller Kristiane Hauer.

- Jeg er ikke nået til vejs ende med mine dataanalyser endnu, men det ser umiddelbart ud til, at det især er en del af de elever, der normalt ikke er så glade for at læse romaner, eller har så meget erfaring med det, som har fået meget ud af forløbet. For dem betød det meget, at få lov til – men også hjælp til – at vælge en bog, som handlede om noget, der interesserede dem. Til gengæld fik en del af de mere trænede læsere nogle nye erfaringer i forhold til læsesituationen. F.eks. at det kunne være en stærkere læseoplevelse at læse uden at høre musik imens, sådan som mange elever ellers gør det.

Men hvis eleverne selv vælger hver deres roman, bliver det så ikke sværere at arbejde litteraturpædagogisk med sådan et forløb? Læreren kan jo ikke læse alle elevernes romaner.

- Det er klart, at man bliver nødt til at gribe litteraturarbejdet anderledes an, siger Kristiane Hauer. Men man kan sagtens arbejde mere analytisk med romanerne også og i den forbindelse lade eleverne præsentere deres roman for klassekammeraterne. På den måde bliver eleverne introduceret for nye bøger, anbefalet af nogle, de kender. Og det er jo ofte den bedste reklame for en bog.

Hun tilføjer:

- Når det så er sagt, så giver det nok generelt mere mening at arbejde analytisk i dybden med de kortere litterære og audiovisuelle genrer i danskfaget. Mens jeg tror, at der netop er et helt særligt potentiale i at arbejde med romaner – og sådan set også biografier og andre længere, sammenhængende fagbøger – når det handler om at styrke læselyst, opbygge gode læsevaner og opøve koncentration, vedholdenhed og fordybelse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
16.636 andre er allerede tilmeldt