Debat

Dannelsens instrumenter

Et væsentlig element i dannelsen opnås på en "gammeldags" måde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dannelsens instrumenter

I forbindelse med min deltagelse i tv programmet ”pisk eller gulerod”  blev min undervisning af fagkonsulenten beskrevet som formel eller endnu værre instrumentel:

Instrumentel; jeg kan ikke lide lyden af ordet, smag på det - man kan næsten fornemme tandlægens… eller torturbødlens - kolde metalinstrumenter. Det er et meget værdiladet ord, som jeg ikke synes hører hjemme i et forsøg på objektivt at beskrive undervisning. Men hvis det betyder, at eleverne også skal kunne de relevante matematiske teknikker til gavns, vil jeg leve rigtig godt med at være instrumentel. Jeg vil endda gerne være det instrument, den kniv, der bortskærer store dele af ”gulerodsundervisningen” i folkeskolen. Og det ser ud til, at jeg har fået en ganske magtfuld allieret i det stykke. Jeg blev således stærkt meget opmuntret over undervisningsministerens artikel den 28. december 2017 i Jyllandsposten.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

(Her gengivet på ministeriets hjemmeside: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/indlaeg-og-taler-af-m/2017/171228-faglighed-og-viden-er-evigt-moderne)

På ret kort plads får ministeren sagt en række forløsende ting:

Et overdrevent fokus på på ”innovative kompetencer” gør faktisk mennesker mindre selvstændige og originale. I stedet skal vi have fordybelse, flid og hårdt arbejde. Børn skal opfordres til at øve sig. Viden skal igen i højsædet, og der skal være plads til at undre sig. På den måde får vi dygtige, myndige og kritisk tænkende borgere. Nogle af disse borgere vil senere opfinde ting, vi slet ikke kan forestille os. De vil være moderne, netop fordi de fik faglighed, da de gik i skole. Jo mere verden forandrer sig, jo mere har vi som borgere brug dyb og omfattende viden. Og det kræver fordybelse at forstå komplicerede emner.

Og endelig med et direkte citat:

“Første skridt er at finde respekten for fagligheden, for kundskaberne og for videnskaben frem igen. Uden faglighed ingen originalitet, ingen opfindelser, sprængte rammer og ingen fornyelse.”

Jeg fornemmer, at jeg kan blive rørende enig med ministeren i, at dannelsen til myndige selvstændige – OG KREATIVE - borgere ikke udelukkende, men bestemt også kræver noget meget instrumentelt i form omfattende paratviden og solid beherskelse af f.eks. matematiske teknikker.

Powered by Labrador CMS