Debat

Innovative unge? Eller en ny generation af konkurrencestaten

De nationale teste har vi stadig i folkeskolen, men hvorfor når vores mål er at danne innovoative elever med tro på egne evner?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Innovative unge? Eller en ny generation af konkurrencestaten

 

Jeg begyndte at læse til folkeskolelærer i august 2017, og jeg elsker det. Dog har jeg observeret flere problemer med folkeskolen, end jeg ellers havde tænkt, inden jeg begyndte på uddannelsen.

Min første uge i praktik vækkede min interesse for et bestemt emne, som jeg på ingen måde er begejstret overfor, nemlig de nationale test. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Da jeg kun er 21 år, så kan jeg selv huske de nationale test i folkeskolen, og de var præget af en frygt for, om man var god nok. Jeg oplevede, at jeg som elev lagde et stort pres på mig selv. Nogen var færdige efter en halv time, mens andre sad i 2 timer, og var helt tappede for kræfter, når computeren endelig havde fundet frem til ens niveau.

I december 2017 kom jeg så ud på en folkeskole igen, denne gang som studerende, i min første uge var der nationale test i dansk, engelsk og matematik.

Jeg så frem til at observere den danske nationale test i 6.klasse, og jeg havde i min naivitet tænkt, at testen var blevet bedre. Jeg måtte dog tværtimod konstatere, at der ikke var nogen forskel på prøven, og elevernes reaktion var genkendelig, fra da jeg selv gik i folkeskolen. ”Er jeg ikke snart færdig?”, ”jeg kan ikke mere” og ”mit hoved kan ikke tænke mere”. Det var blot få af reaktionerne fra nogen af eleverne under testen. Jeg kunne dog godt forstå elevernes reaktion, når man i 6.klasse kan få en opgave om at opdele rangereretoucherechangere til tre ord, hvorfor skal de dog kunne gøre det? 

Jeg stod skræmmende tilbage, og kunne ikke lade være med at tænke på, at hvis vores vision er at skabe en folkeskole, hvor eleverne skal udvikle erkendelse, fantasi samt få tillid til egne muligheder, hvorfor har vi så denne test? Den gør jo lige det modsatte. Javel, det er et middel til at evaluere eleverne, men kan det virkelig passe, at vi ikke kan gøre det på en mere fantasifuld måde, hvor eleverne gerne vil deltage i det, uden at være bange for at fejle?

Ydermere skal vi danne en folkeskole, som er præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Dette kan jeg heller ikke se i de nationale teste. Visionerne, som er nævnt, ligger op til en innovativ skole, som brænder for at gøre folkeskolen interessant og udfordrende for eleverne, hvorimod de nationale teste ligger op til en konkurrencepræget folkeskole, hvor man lærer eleverne, at diverse teste er det eneste, som er vigtigt i statens uddannelsessystem og for deres egen fremtid.   Er det virkelig den folkeskole vi ønsker at have?