Anmeldelse Læremidler
0   17

Skolehistorisk pragtværk om skolebøger

At lærebøger og praktiseret pædagogik hænger sammen, bliver tydeligt, når man dykker ned i "Norsk lærebokhistorie". Og det bør man unde sig selv at gøre.

Norsk lærebokhistorie

Fakta


Titel
Norsk lærebokhistorie

Forfatter
Dagrun Skjelbred, Norunn Askeland, Eva Maagerø, Bente Aamotsbakken

Pris
499

Sider
592

Forlag
Universitetsforlaget

Kan vi få løgnen, latteren og letsindigheden fjernet? Spørgsmålet stilles i en henvendelse i 1864 til det norske uddannelsesdirektorat af en indremissionsk menighed. Det, der diskuteres, er anvendelsen af en moderne læsebog, en ABC, og bølgerne gik højt. Baggrunden var vedtagelsen af en ny lov om skolen i 1860, der definerede, hvilke fag skolen skulle rumme. Hvor skolen tidligere havde baseret sig på kristendomskundskab, læsning, skrivning og sang, skulle der nu nye fag ind i skolen: historie, geografi og naturfag. Katekismus og den særlige spørge- og svar-metodik, der hørte til her, skulle erstattes af nye fag og nye måder at undervise på.

Artiklen fortsætter under banneret

Læsebogen - ABC'en - blev det moderne svar. Gode læsebøger skulle indeholde "et brugbart stof for allmendannelsen" og knytte skolens verden til barnets verden gennem de nye fag ved at berette om køer og grise, fiskeri og skibsfart. Og gennem fortællinger om "den ulydige Lars" og "den hjelpsomme og gudsfryktige Lena". Lærebøger skulle åbne for dialoger mellem lærer og elever om forholdet mellem mennesker og kønnene imellem. Sange og viser var der også. Kampen om almendannelsen var hård. Fronten stod mellem indremission, grundtvigianere og tidlige repræsentanter for videnskaben. Spidsformuleret i 1860 under en stortingsdebat handlede det om, at skolen ikke blot skulle handle om ”religionskundskab og religiøst liv, men også om borgerlig kundskab og borgerligt liv”.

Det er lærerig læsning. Skolen og dens lærebøger er konfliktstof, og nogle af konflikterne strækker sig over mange, mange år. Måske er det et grundvilkår at diskutere dannelse, men også køn diskuteredes for 150 år siden. Regnebøger er målrettet med særlige udgaver til henholdsvis drenge og piger, fordi ”oppgaverne i de fleste regnebøker nesten utelukkende” var hentet fra drengenes verden. Den moderne regnebog for pigerne hentede derimod sit stof fra emner som bærplukning, bagning og æggene fra hønsehuset.

I en dansk sammenhæng er det interessant, at den første ABC skrevet af en kvinde udkom i 1879, og at den var skrevet af Hedevig Rosing, der var uddannet som lærer i Danmark som en af de fire første kvindelige lærere her i landet. Hedevig Rosing var særlig optaget af specialundervisning og interesseret i undervisning af døve børn, hvorfor hun som den eneste skandinav deltog i en international døvelærerkongres i Milano i 1880. Her mødte hun formodentlig den senere verdensberømte Maria Montessori, der også interesserede sig for undervisning af elever i særlige omstændigheder.   

Springer man frem i tiden til kapitlet om lærebøger i arbejdsskolen fra 1939 til 1974, altså pædagogisk inspireret af blandt andre John Dewey og hans syn på læring som aktiv tilegnelse, ses det tydeligt, hvordan lærebogen og pædagogikken hænger sammen: Nu kommer der arbejdsopgaver til eleverne i bøgerne. Man skal gøre noget for at lære.

At Thorbjørn Egner, der skrev "Dyrene i Hakkebakkeskoven" og "Folk og røvere i Kardemommeby", også stod bag et meget udbredt læsebogssystem udgivet i perioden 1950-1972 baseret på moderne reformpædagogiske principper og med nybrydende anvendelse af illustrationer, er overraskende læsning ledsaget af gode illustrationer i den kendte streg. Et spændende træk i hele det omfattende værk er at følge, hvordan lærebøger går fra at være meget enkle og tekstbaserede til - når teknologien gør det muligt - også at bruge illustrationer, først som enkle tryk og siden mere og mere og flere og flere og med et bevidst samspil mellem tekst og illustrationer, der skal udfordre elevernes læreproces.

"Norsk lærebokhistorie" er opbygget kronologisk og inddelt i fem kapitler, der dækker perioden fra 1739 til 2013. Hvert kapitel har udgangspunkt i en særlig pædagogisk tematik startende med "omgangsskole, "fastskolen", "folkeskolen", arbeidsskolen og afsluttende med "fellesskolen". Dertil kommer to tematiske kapitler, et om lærebøger i de praktiske og æstetiske fag og et om lærebøger skrevet på samisk. Bogen afsluttes med det opsamlende kapitel "Linjer i lærebogshistorie", hvor ordningen er tematisk, for eksempel om barndomssyn og fremstillingsformer og sprog.

"Norsk lærebokhistorie" er et fantastisk værk, der fortjener at blive læst også af danske skole- og uddannelsesfolk, særligt i en tid, hvor den klassiske papirbog måske er under afvikling eller i hvert fald under pres fra digitale læremidler.  Andreas Austlids "ABC" udkom første gang i 1888 og blev fornyet og genoptrykt til et sidste oplag i 1939. 51 år altså. Det forventer ingen vel af de nye digitale materialer?

"Norsk lærebokhistorie" er næsten uendelig tyk og tung, og den er dejlig læsning. Side efter side bliver man klogere. Orker man ikke at læse, kigger man billeder, for bogen er fuld af smukke illustrationer, og man frydes, som forhåbentlig mange generationer af elever i den norske skole også har gjort det.

Bogen skaber også et savn. Hvorfor findes der ikke en tilsvarende om den danske skoles lærebogshistorie?


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ