Debat

Hvilket mål skal styrer undervisningen?

Mange lærere er kritiske over for den målstyrede undervisning. Samtidig er elverne blevet mindre glade for at gå i skole. De to oplagte grunde er skolereformen og den manglende forberedelsestid. Men hvad med motivationen?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Målstyret undervisning er det store buzzword inden for undervisning i øjeblikket. Det er der gode grunde til. Hvis eleverne, forældrene og læren ved, hvad der er målet med undervisningen, kan det skabe fokus og give synlige læreprocesser. Dette ligger der også en del forskning bag, hvilket gør målstyret undervisning til det, man kalder en evidens baseret metode. I en stor undersøgelse fra DLF stiller omkring 80% af lærerne sig kritiske over for målstyret undervisning. I undersøgelsen ligger en del af forklaringen i den manglende forberedelsestid.

Jeg vil gerne argumentere for en anden faktor, der kan spille en stor rolle for effektiviteten i undervisningen, det er motivation. Motivation er både en individuel og fælles lyst og vilje til at opnå noget. Den kan hele tiden skabes og vurderes at have en stor betydning læringskurven i undervisningen. Motivation bliver skabt af mange forskellige komponenter.

Problemet er at fokus i undervisningen ofte ender med at være på vidensmotivationen. Hvilket vil sige, at eleverne skal motiveres af det læringsmål der er stillet op, hvilket ofte er meget kokret. Der er flere ting, der motiverer os. Mette Pless der forsker i motivation beskriver således:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

” Når vi taler om motivation og om at få elever motiveret, så taler vi ofte i termer af vidensmotivation. Vi skal have eleverne motiveret af det faglige stof. Og hvis man ikke kan det, hvad er så på spil? Der kan være mange veje til at få eleven til at bide på det faglige stof. Der er mange elementer i spil for at skabe et motiverende læringsmiljø”(Folkeskolen.dk)

Forskergruppen som Mette Pless er en del af peger på fem typer af motiverende faktorer: ”Vidensmotivation, præstationsmotivation, mestringsmotivation, relationsmotivation og involveringsmotivation.” (Folkeskolen.dk)

Der er altså flere måder at motivere mennesker på end at opnå viden.

Mere konkret går Dorte Ågård fra Århus Universitet til værks. Hun har skrevet en Phd. om motivation, og giver i en artikel til folkeskolen.dk en række råd til, hvordan man kan skabe motivation i undervisningen. Disse råd er anvisninger, der krydser de før nævnte kategorier. Her har jeg udvalgt nogle af hendes punkter, som bliver udfordret af målstyret undervisning

1.Sørg for, at alle elever får succesoplevelser, store eller små. Hjælp alle elever til at finde noget fagligt, de er gode til.

I forhold til målstyret undervisningen vil det kræve at målene bliver differentieret, eller kan opnås på flere måder.  Har læren et konkret mål og stof, der skal læres på samme måde og inden for samme tid, er der stor sandsynlighed for at man taber nogle elever på vejen.

2.Giv eleverne valgmuligheder: Lad dem vælge mellem forskellige opgaver og forskelligt stof.

Igen bliver den målstyrede undervisning udfordret, da forskelligt stof også vil kræve forskellige mål og der med stille store krav til forberedelsen, som der næsten ikke er efter reformen.

3 Læg stor vægt på at opbygge et tillidsfuldt og varmt forhold til hver enkelt elev, så de oplever, at de hører til. Brug kollegerne, når det er svært at have gode relationer til de udfordrende elever.

Dette punkt kan også stille store krav til den målstyret undervisning. Når læringsmålet er et fagligt stof, bliver der så tid til at opbygge den gode relation?

På den ene side har den målstyrede undervisning en styrke i at være evidensbaseret og god til skabe konkret, reproducerbar og synlig læring. På den anden side er der store udfordringer for lærerne i at motivere eleverne, og vi risikerer at skabe skoletrætte elever og misse andre vigtige typer af læring.

Derfor foreslår jeg, at vi diskuterer hvilke mål læreren arbejder med. 

Kunne et læringsmål være et spørgsmål? Noget der er svært at google? Som fx: Hvordan ser en solstråle ud? Hvad gør rimet ved et digt? Hvad er forskellen på krig og terror? Hvorfor findes der forskellige alfabeter i verden?

Her er der jo et læringsmål i form af et svar på spørgsmålet, og dermed også en fælles retning og synlighed i læringen. Der er mange måder at arbejde med spørgsmålene på og undervisningen kan differentieres. På den måde kan man give mulighed for succesoplevelser til elever på mange forskellige niveauer, og give dem valgmuligheder i undervisningen.

Overskriften ”Hvilke mål skal styre undervisningen?” har en dobbelt betydning, fordi den både vil foreslå muligheden for at lade reelle spørgsmål styre undervisningen, og argumentere for at der skal være mange forskellige læringsmål i folkeskolen.

deltagelse.nu   

ª

Powered by Labrador CMS