»Det er vigtigt at have stor åbenhed om kriterierne for afskedigelserne«, mener Anders Balle.

Skoleledere skal rydde op inden sparerunder

Skolens drift skal kunne fungere - og den faglige dækning skal være i orden, siger Skolelederforeningens formand, Anders Balle. Lederen skal ikke bruge en nedskæringsrunde til at slippe af med problemansatte.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når kommunerne skal spare, og der skal fyres lærere, kan det åbne op for muligheden for, at skolelederen kan slippe af med en besværlig lærer. Men sparerunder skal ikke bruges til at rydde op blandt skolens medarbejdere, mener Skolelederforeningens formand Anders Balle.

»Som leder skal man være forsigtig med at bruge sådan en lejlighed til at rydde op og få de dårlige lærere ud. Hvis der er en lærer, der ikke skal være der, så må man klare det på anden vis og på et tidligere tidspunkt. Ellers bliver der alt for stor utryghed og usikkerhed om, hvad der foregår. Og de, der bliver afskediget, har svært ved at komme ovenpå igen«, siger han.

Når skolerne skal spare, kan det ikke undgås, at det går ud over undervisningen, mener Anders Balle.

»Det er undervisningstimerne, vi har at gøre med, det er her, pengene ligger, og det er der besparelsen kan foretages«.

Der kan selvfølgelig også hentes noget andre steder, som for eksempel på lærernes efteruddannelse, men det er slet ikke noget, der fylder i forhold til undervisningstimetallet.

»Det er ikke mit indtryk, at det er der, man henter ret meget, for så er der hurtigt ikke noget tilbage«.

Når der skal skæres i undervisningstimetallet, ser skolelederne på forhold som tolærerordninger, elevernes samlede timetal, muligheden for at ændre på klassekvotienten og for at læse klasser sammen.

Ingen formelle objektive kriterier

Når det står klart, at der skal fyres lærere, er det op til ansættelsesmyndigheden - kommunen eller den enkelte skoleleder - at definere nogle kriterier for, hvordan man beslutter, hvem der skal vælges fra. Der findes ingen formelle objektive kriterier. Den lokale lærerkreds har ikke krav på at se eller godkende kriterierne, beslutningen ligger alene hos ansættelsesmyndigheden.

»Men vi står bedst ved at have så stor åbenhed som muligt omkring det«, siger Anders Balle.

Det helt afgørende kriterium, når der skal fyres lærere, er, at man skal have det nødvendige personale for at kunne drive skolen.

»Det vil sige, at den faglige dækning skal være i orden. Man skal kunne gennemføre de aktiviteter, der nu engang er, man skal for eksempel have både mandlige og kvindelige idrætslærere, man skal have musik- og fysiklærere, og man skal kunne dække de forskellige fag. Hvis der inden for en faggruppe er overskud af lærere, så er det jo naturligt der, man skærer. Hvis man har for mange matematiklærere, så er det en af dem, der må stå for«.

En læreruddannelse er et objektivt kriterium, som Anders Balle mener bliver vægtet højt af skolelederne, og i en fyringssituation ville han selv starte med at se på de ikke-læreruddannede.

»Og så ville jeg vurdere den enkelte medarbejders faglige kvalitet i forhold til den faglige dækning. Det er klart, at hvis man ikke har en læreruddannelse, så har man formodentlig heller ikke særlig gode forudsætninger for at dække de fag, der skal dækkes. Men det kommer an på, om vedkommende har erhvervet sig nogle kompetencer på anden vis«.

Hverken nyuddannede, ældre eller andre grupper af lærere har særlig grund til at føle sig truet, mener Anders Balle, som glæder sig over, at princippet om »sidst ind, først ud« ikke længere findes.

I princippet kan en fyring ramme alle, men en skoleleder vil også forholde sig til, at tjenestemænd er dyrere at fyre end overenskomstansatte, og at en fyring er dyrere, jo længere en lærer har været ansat.

Åbenhed om kriterier

Fyrede lærere kan stå med et ønske om at få en begrundelse for, hvorfor det netop blev dem. Men det er svært at svare generelt på, om det er en god idé at give individuelle og personlige begrundelser, mener Anders Balle.

»Man kan jo risikere at få en begrundelse, man i virkeligheden ikke ønskede at få. Jeg har hørt om skoleledere, der har været i gang med at give meget konkrete, personlige begrundelser, som man måske slet ikke ønsker at få«.

I de tilfælde er det bedre med en generel begrundelse om, at der ikke er mere arbejde, mener Anders Balle.

»Det kan for eksempel være, hvis det handler om uduelighed. Den begrundelse tror jeg ikke, der er nogen, der er tjent med at gå derfra med. Uduelige lærere skal afskediges på et andet tidspunkt«, siger Anders Balle.