Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I et interview om læreruddannelsen i Folkeskolen 24. november 2017 viderebringer forskningschef på UCC Martin Bayer en række oplysninger om uddannelsen, som jeg gerne vil give et andet billede af.
For det første optages der langt flere nye studerende end de 2.196, som Martin Bayer angiver. I 2017-18 forventes optaget at blive cirka 3.700 nye lærerstuderende (sommer- og vinterstart). Det er flere end i »Guldalderen« før 2012-13. Med de nye optagelsessamtaler og flere læreruddannelsessteder, der tilbyder vinterstart, optages langt flere studerende løbende. Man kan derfor ikke regne med årets KOT-tal, når man opgør optaget. I øvrigt er selv årets KOT langt højere end Martin Bayers tal, nemlig knap 2.700.
Som bonusinfo er det værd at nævne, at de studerendes karaktersnit ved optagelsen er steget fra 6,2 i 2012 til 6,9 i 2017. I samme periode er andelen af studerende med et karaktergennemsnit på 7 eller derover steget fra cirka 34 til 53 procent. Der er altså over 50 procent flere studerende, der er dygtigere end gennemsnittet af deres studenterårgang, i dag end for fem år siden. Og de studerende er dygtigere, det kan vores undervisere bekræfte, ligesom det afspejles i, at de studerendes karakterer i det afsluttende bachelorprojekt er højere end tidligere.
For det andet formidler Martin Bayer et billede af, at det er nyt, at medarbejdere, der forsker, også skal undervise lærerstuderende. Professionshøjskolerne har den klare fælles holdning, at forskning ikke er et mål i sig selv, men et middel til bedre uddannelser og bedre praksis i professionerne. Også når det gælder læreruddannelsen. Det understøttes for eksempel af organiseringer, hvor uddannelse og forskning lever side om side under samme ledelse, og hvor undervisere forsker, og forskere underviser. Det er så vigtig en ambition for os, at vi årligt i fællesskab følger udviklingen, i forhold til hvordan vores forskning omsættes i uddannelserne gennem undervisning, lærebøger, studerendes bachelorprojekter med videre. Problemet er ikke manglende sammenhæng, men den meget lille pose penge, vi har til forskning og udvikling.
Annonce:
For det tredje taler Martin Bayer om, at »vi gerne vil udvikle nogle praksisnære faglige discipliner« (i forskningen). I Danske Professionshøjskoler har vi netop indsamlet og skabt overblik over de syv professionshøjskolers forskningsprioriteringer inden for folkeskoleområdet. De er kendetegnet ved at være både relevante og tæt på folkeskolens praksis. Og nok så vigtigt - langt det meste af forskningen sker i tæt samarbejde med kommuner og skoler. Vi kan helt sikkert gøre det endnu bedre, men allerede nu er der qua professionshøjskolernes forskningsret og -pligt skabt mere praksisrelevant pædagogisk forskning, end da den kun foregik på universiteterne.
For det fjerde vil Martin Bayer gerne have mere praksisnærhed ind i læreruddannelsen. Det var en meget stor politisk ambition med den nye læreruddannelse fra 2013, at den skulle være mere rettet mod folkeskolen. Det har ledere og undervisere i uddannelsen knoklet med at realisere, og da Teknologisk Institut midtvejsevaluerede den nye læreruddannelse, lød en af konklusionerne: »Professionshøjskolerne har ændret læreruddannelsen, så den relaterer sig mere til de udfordringer, der er i folkeskolen. De nyuddannede lærere bliver i højere grad klædt på til at håndtere de udfordringer, de vil møde i klasseværelset«. Også her har vi fortsat ambitioner, men vi er stolte af det markante ryk i retning af meget mere folkeskole i læreruddannelsen, som allerede er sket.
Det er godt med diskussioner om læreruddannelsens kvalitet, men det er særdeles uheldigt, når den foregår på et skævt grundlag.
