Borgmester Jørgen Glenthøj byder de to ministre velkommen på Lindevangskolen

Ministre diskuterer kodning i skolen med lærere på Frederiksberg-skole

Ministrene Merete Riisager og Karen Ellemann var i dag på besøg på Lindevangskolen på Frederiksberg for at se eleverne arbejde med programmering. Undervejs fik de diskuteret med skolens lærere.

Publiceret
En selfie med borgmester Jørgen Glenthøj var i høj kurs i 4. klasse
Birobotten skal kodes til at køre fra 'start' til 'mål' uden at røre andet end tillægsord
To elever overrækker Merete Riisager en 3D-printet figur som gave
Merete Riisager og lærer Lis Zacho ser 0. klasserne programmere Ozobotter
Knap 200 elever var samlet i aulaen for at demonstrere kodning i undervisningen for politikerne
Selv de mindste kan være med. Forskellige farver får robotten til at gøre forskellige ting.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg har selv været afvisende og meget svær at overbevise. Men jeg kan jo se, hvor meget det giver", siger lærer Kathe Pedersen og peger med en fejende håndbevægelse hen mod eleverne i specialklassen 3.x.

De sidder ved et bord i aulaen på Lindevangskolen på Frederiksberg og er i gang med at programmere en biformet robot til at finde vej gennem en bane, hvor den kun må køre over tillægsord.

"Når vi arbejder med robotten kan de koncentrere sig i op til en time, hvor det ellers typisk kniber efter ti minutter. Og så samarbejder de og lytter til hinandens ideer. Det går ellers heller ikke altid så godt", fortæller klassens anden lærer Eva Skovgaard Andersen.

Selv om der ofte arbejdes med kodning i undervisningen på Lindevangskolen, er denne fredag speciel. Knap 200 af skolens i alt 1.200 elever er rykket ud i den imposante aula. Her arbejdes med simpel programmering på mange forskellige niveauer.

Børnehaveklasserne arbejder med 'ozobotter', der kan køre langs farvebaner, eleverne selv tegner med tuscher. Med simple farvekoder kan man få robotten til at køre hurtigere, vende om eller tage en snurretur.

Ved siden af arbejder 2.-4.-klasseelever med et simpelt kodningsprogram, hvor figurerne fra Disney-filmen Frost kan lave geometriske mønstre i isen på skøjter. I den anden side af aulaen programmerer endnu en gruppe indskolingselever julemusik.

Og endelig tegner 5.- og 6.-klasserne simple 3D-julefigurer, som snemænd og grantræer, i programmet Thinkercad. De kan herefter printes på en af skolens fire 3D-printere, der står linet op på rad og række. Der er ikke mange lærere til stede. Det meste instruktion og hjælp varetages af skolens 45 mand høje it-elevpatrulje.

Det hele følges nøje af dagens særlige gæster: undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance), ligestillingsminister Karen Ellemann (Venstre), borgmester Jørgen Glenthøj (Konservative) og Frederiksberg Kommunes undervisningsudvalg.

Ud af klasseværelserne

"Meningen er ikke at profilere skolen eller at lave et show. Vi har haft nogle piger til at arbejde med køn og it, og dem ville de to ministre gerne snakke med. Og så tænkte vi, at når de kommer herud alligevel, så kan vi ligeså godt vise dem, hvad der rører sig i forhold til it i folkeskolen", fortæller skoleleder Jens Hammer.

"Der sker nemlig rigtig meget, men det foregår inde i klasseværelserne bag lukkede døre. Så tanken her er: Lad os få det ud af klasserne og få det samlet ét sted".

Forsamlingen i aulaen bliver dog for en stund nogle gæster færre, da politikere, lærere og journalister går afsides i et mødelokale for at høre pigepanelet fortælle om deres konklusioner på arbejdet med it og køn, samt at diskutere hvordan man udbreder it-kundskaberne til flere lærere.

"Hvordan kloner vi dig, Lis?" spørger Merete Riisager i spøg Lindevangskolens it-vejleder Lis Zacho, der er primus motor på arbejdet med kodning på skolen.

"Det er rigtig fint, at der findes ildsjæle, men vi har 1.300 folkeskoler i Danmark. Det er fedt, når der sker noget på 10 procent af skolerne, men det ville altså være bedre, hvis det skete på alle sammen. Hvordan sørger vi for det?"

Lis Zacho svarer, at teamsamarbejde og videndelingsmiljøer er en meget stor del af nøglen. Og så skal man lade være med at blive forpustet over, hvor stor hele it- og programmeringspakken er, tilføjer hun.

"Vi må starte med det hjørne, vi kan overskue og så tage den derfra. Og hvis man så samarbejder, så kan man lære med og fra hinanden", siger Lis Zacho.

Efteruddannelse skal kunne bruges på mandag

Skoleleder Jens Hammer understreger, at man kan købe nok så meget dyrt udstyr, men hvis ikke lærerne har de grundlæggende forudsætninger for at bruge det, så bliver det ikke brugt.

"Så hvis man vil rykke på dagsordenen, så bliver man nødt til at tænke i at afsætte midler til at efteruddanne folk. For lærerne vil gerne. Men det kræver tid. Og tag en som Pia", siger skolelederen og peger på en af skolens børnehaveklasseledere.

"Hun er en ung kvinde, men hun er jo slet ikke vokset op med teknologi på samme måde som børn i dag er. Det vil sige, at det kræver en masse for hende og endnu mere for de ældre lærere, for man føler at fundamentet er stærkt nok til, at man tør kaste sig ud i det".

Pia Lopdrup fortæller, at hun to gange har fået et kursus af Lis Zacho sidste år, og at det har givet hende mod på selv at kaste sig ud i flere eksperimenter med simpel kodning i år, da hun fik stukket 40 ozobotter i hånden, også selvom der ikke var tid til dybdegående instruktion.

"Og her har vi nogle kodeord: Få mod på - og så få nogen til at gå med en, når man har taget springet, så man ikke er alene", siger Lis Zacho.

Ifølge Merete Riisager er man nødt til at gentænke efteruddannelse, når det kommer til it-dagsordenen. Udviklingen går nemlig så hurtigt, og efterslæbet er så stort, at det ikke kan klares ved at sende folk på kursus.

"Man er nødt til at tænke det digitalt og decentralt. Der skal være nogle fyrtårne og der skal laves nogle undervisningsmaterialer, så efteruddannelsen kan ske løbende ude på skolerne", siger hun.

Jens Hammer erklærer sig enig:

"Når vi laver pædagogiske arrangementer om fredagen, så skal man kunne bruge det mandag", siger han.

Jeg er ikke ildsjæl - jeg er lærer

Arrangementet er slut, og de 45 it-patruljeelever er i gang med at sætte borde på plads og rulle kabler og forlængerledninger sirligt sammen.

"Skriv, at de har bestukket os med sodavand", siger en af dem, Dante, med et grin og fortæller, at han har store planer med, hvad han skal bruge sine it-kundskaber til.

"Verdensherredømmet ved hjælp af hacking og fake news. Det gik meget fint for Rusland i hvert fald".

Lis Zacho gør status: Et godt arrangement på børnenes præmisser med nysgerrige politikere.

"Jeg håber, de går herfra med en større forståelse for vores virkelighed. Teknologien udfordrer os, og tempoet på udviklingen kommer kun til at stige. Vi kan ikke bare gøre mere af det, vi plejer, og som har vist sig utilstrækkeligt. Det er at svigte børnene, hvis ikke teknologibruget i skolen afspejler brugen i det samfund, vi skal ruste dem til at indgå i", siger hun.

Hun er dog ikke meget for tanken om, at udviklingen kommer til at afhænge af enkelte fyrtårne ude på de enkelte skoler.

"De bliver ved med at kalde mig en ildsjæl. Jeg er bare lærer og vil gøre mit arbejde godt. Vi er nødt til at tænke i team, hvor man ikke er gode til det hele, men hvor man hver især kan byde ind med noget. Og så har vi brug for fleksibilitet og tid".

Powered by Labrador CMS