Elever fra 7.g på Pilegårdsskolen i Tårnby præsenterer deres animationsfilm for hinanden på Matematikkens Dag

Vinderne fra Matematikkens Dag er fundet

Omkring 400 skoler deltog i Matematikkens Dag i november. I år handlede det om programmering og koder. Eleverne skulle producere en animationsfilm, og de ni vindende klasser er nu fundet. Danmarks Matematiklærerforening står for konkurrencen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er vindere fra indskoling, mellemtrin og udskoling. Fra indskolingen vandt 3.a fra Nordregårdsskolen i Kastrup, 2. pladsen gik 3. klasse på Skovvejens Skole, afdeling Knabstrup, Mørkøv og 3. pladsen fik 3.b på N. Kochs Skole i Aarhus.

Matematik med sved på panden

Bedste bevægelsesfilm af et tændstikmenneske på mellemtrinnet vandt 5.b på Bramsnæsvigskolen i Kirke Hyllinge, andenpræmien går til 5. klasse på Borbjerg Skole i Holstebro og tredjepræmien til 6.a på Skelgårdsskolen i Kastrup.

I udskolingen var det 9.a fra Hældagerskolen i Vejle, der vandt for bedste animation, der ved hjælp af animerede tegninger, tekst og lyd forklarer et begreb eller en formel i geometri. 2. præmien går til 8. klasse på Herstedvester Skole i Albertslund og 3. pladsen til 9.XY fra Hendriksholm Skole i Rødovre.

9. klasse laver dokumentar fra Matematikkens Dag

 

Læs mere

Læs mere på dk.mat