En plakat med fem hovedpunkter i et godt skole-hjem-samarbejde er en del af den nye forskningsbaserede videnspakke fra Undervisningsministeriet til skolerne.

Håndsrækning fra ministeriet til skole-hjem-samarbejdet og vejen videre efter 9.

I dag kommer nummer to og tre af de såkaldte Viden Om-pakker fra Undervisningsministeriet, der er en slags forskningsbaseret håndsrækning til hverdagen. Der er hjælp at hente til skole-hjem-samarbejdet og til en god overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser.

Publiceret

Viden Om beståraf:

  • Et vidensnotat med en indføring i aktuel forskning indenfortemaet
  • Et udviklings- og selvevalueringsredskab, der kan igangsætte ensystematisk refleksions- og udviklingsproces inden for det aktuelletema på den enkelte i skole
  • En plakat med hovedpointer fra forskningen
  • Film, speeddrawing og præsentation til Viden OmSkole-hjem-samarbejde og Viden Om Overgange mellem grundskole ogungdomsuddannelse offentliggøres i starten af 2018 på emu.dk
  • Den første Viden Om kom i oktober og handler om pædagogisk ledelse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Viden Om-pakkerne er udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut i samarbejde med skoler, lærere og pædagoger. Hver pakke består af et vidensnotat, der gennemgår den aktuelle forskningsviden om feltet, et udviklings- og selvevalueringsredskab til at sætte gang i diskussionen på lærerværelset og i teamene og en plakat med den vigtigste viden på feltet. Senere følger også film.

Videnspakken om overgange henvender sig både til lærerne i folkeskolens ældste klasser, UU-vejlederne og til dem, der tager imod de unge på ungdomsuddannelserne. Forskningen i pakkens vidensnotat peger på, at udsatte, uafklarede eller fagligt udfordrede unge har et særligt behov for støtte i overgangen, og at individuelle samtaler med en vejleder er det vejledningstiltag, der har størst betydning for udsatte elever.

Individuel vejledning eller i grupper?

Men selvom eleverne er glade for den individuelle vejledning, peges der i flere studier på, at vejlederen i nogle tilfælde kan komme til at dominere de individuelle samtaler. Derfor er det vigtigt, at vejlederen ikke bliver for styrende. Og gruppevejledning har blandt andet den fordel, at det er muligt at facilitere samtaler og diskussioner mellem eleverne. Særligt er det værdifuldt, når vejlederen tilrettelægger gruppevejledningen, så det bliver et refleksionsrum, hvor eleverne kan dele erfaringer og hente inspiration hos hinanden.

Vidensnotatet siger også, at det har positiv betydning for elevernes overgangsproces, når vejledning har fokus på, at eleverne skal lære noget om sig selv i relation til ungdomsuddannelse og job frem for alene at skulle vælge ungdomsuddannelse. Et vigtigt element i vejledningen er, at den også understøtter forældrenes interesse for deres børns videre skolegang og uddannelsesvalg. Vejledningen skal også give information om uddannelsesvalg til forældre, der ikke af sig selv opsøger denne viden.

Videnspakker skal bringe forskningen ud i skolen 

En del af den nye videnspakke er et redskab for lærere og vejledere til at analysere og arbejde med deres fælles praksis i forhold til at skabe en god overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse, blandt andet i forhold til fordelingen af opgaverne mellem vejledere og lærere og sikring af, at vejledningen tilpasses den enkelte elevs behov.

Forældrene er en resurse

Viden Om-pakken om skole-hjem-samarbejde baserer sig på et stort antal studier, som viser, at forældres interesse for og opbakning til deres barns skolegang har positiv betydning for barnets læring og udvikling. Forældre kan påvirke elevens skolegang - både i forhold til fremmøde til undervisningen, motivation, fagligt udbytte og relation til de andre i skolen.  Notatet giver fem hoved-guidelines:

1. Se samarbejdet som et partnerskab mellem skole og hjem: Et godt skole-hjem-samarbejde bygger på ligeværdige og tillidsfulde relationer, hvor forældrene anskues som en resurse i barnets opvækst. Skolen og forældrene har forskellige roller, som må være klart definerede.

 2. Lær af forældrenes viden, og sæt en klar retning for samarbejdet: Det er vigtigt, at skolen inddrager forældre­nes viden og perspektiver og samtidig forbliver en faglig autoritet i forhold til elevens læring.

3. Konkretisér forældrenes rolle: Det har betydning, at skolen tydeligt formidler til forældrene, hvad de som forældre kan bidrage med, og giver dem konkrete ideer til, hvordan de kan støtte barnets læring.

 4. Differentiér samarbejdet med forældrene: Forældrene skal tilbydes forskellige deltagelsesmuligheder. Det kan skolerne gøre ved at variere samarbejdsformerne og tilpasse dem til forældrenes forudsætninger og behov.

5. Ledelsen prioriterer samarbejdet strategisk og i hverdagen: Det er vigtigt, at skolen har en fælles strategi for samarbejdet, og at ledelsen signalerer klart til lærerne og pædagogerne, at samarbejdet har høj prioriteret.

Også til skole-hjem-samarbejdet ligger et redskab klar til en møderække, hvor lærere og pædagoger omkring en klasse kan arbejde med deres samarbejde med forældrene - beskrive det, analysere det og fastlægge en ny praksis.

Læs mere

Viden Om på Eva.dk

Viden Om skole-hjem-samarbejde på emu.dk

Viden Om Overgange på emu.dk