Blog
2   7

Autonomi er ikke noget, man lærer – det er noget, man gør!

Abonner på nyt om Engelsk-bloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Autonomi på 45 minutter

Når jeg taler med andre lærere om elevautonomi (learner-autonomy), tænker de tit: ”Det må tage lang tid at introducere.” Der er en generel opfattelse af, at børn først skal undervises i autonomi. Mange tror, at det tager måneder, eller ligefrem år, at lære eleverne at være autonome. Men det er langt fra tilfældet. Autonomi er, som de fleste gode ideer, meget simpelt.

I august 2017 blev jeg bedt om at overtage en 8. klasse, som havde haft mange lærerskift j de foregående år, ikke mindst i engelsk. Klassen havde haft vikar i længere perioder, og da ledelsen mente, at der var behov for stabilitet, satte de en gammel rotte (mig!) på klassen i de sidste to skoleår. Klassen består af 22 elever med stor faglig spredning.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg elsker den slags situationer. Og jeg elsker altid den første lektion, hvor jeg fortæller eleverne, hvad jeg forventer af dem:

·         Kvalitet

·         Hårdt arbejde

Til gengæld får eleverne ret til at bestemme:

·         Hvad de vil arbejde med.

·         Hvem de vil arbejde med.

·         Hvordan de vil fremlægge deres arbejde og læring.

Jeg forklarer alle mine klasser, at al den frihed giver mig, læreren, et problem: Når jeg ikke kontrollerer undervisningen, er jeg nødt til at følge med i deres læring. Derfor SKAL alle elever skrive en engelsk logbog. De skal også læse frilæsning (mere om det i mit næste indlæg). Jeg bruger ikke forlagsproducerede lærebøger eller portaler. Heldigvis har jeg kunnet lave aftaler med mine kolleger om, at jeg i stedet får lov til at købe autentiske ungdomsbøger til frilæsning. Og jeg forlanger af eleverne, at al læring skal deles. Vi allokerer 5-6 uger ad gangen til projektarbejde, hvor den 6. uge er til fremlæggelse af projekterne og deres læring for klassen.

Alt dette forklarer jeg klassen på ca. 45 minutter. Jeg sikrer, at alle elever har en logbog (enten digitalt eller et gammeldags kladdehæfte), og så siger jeg: ”Værsgo, lær!” Eleverne har nu ca. 45 minutter til at finde emner/partner(e)/bøger, som de har lyst til at arbejde med. Nogle henvender sig til mig for at få hjælp eller med spørgsmål. Når 90 minutter er gået, har jeg godkendt alle projekter og skrevet dem alle op på tavlen.

Vi gjorde dette den 10. august, og 6 uger senere skulle vi evaluere. Jeg stillede følgende tre spørgsmål:

Now it is time to review the first few weeks with Frank as your English teacher.

1.         What has been good?

2.         What has been less good?

3.         Where did you learn most?

Og deres svar var:

·           Good to have freedom and we could work with interesting things.

·           I could do more than I believed.

·           It was good to have complete autonomy… good… the teacher can/should help some more than others.

·           I have learnt to plan a work schedule.

·           The fact that we could choose increased my motivation… other people's presentations were interesting to see.

·           I felt more motivated.

·           Good that we could choose.

·           It was nice to be allowed to take responsibility and that I was in control.

·           It was good to have a long time to research a topic.

Til spørgsmål nummer 2 ("What has been less good?") var der kun en elev, som syntes, at læreren skulle være ”strengere”, men hun var dog alligevel positiv over for ideen om autonomi.

Spørgsmål nummer 3 ("Where did you learn most?") gav følgende svar:

·           Reading.

·           From my mistakes… from response.

·           Logbook…writing forced me to think…

·           Reading and writing this led me to reflect.

·           Logbook caused me to think about how I was learning and helped me focus.

·           Watching the other presentations.

·           Searching for information…

Jeg har sagt det mange gange før: I det autonome klasseværelse er fokus på læring og ikke på undervisning, så det fjerde spørgsmål var: ”How could you learn more?” Og her svarede de som med én stemme: ”Mere af det samme”.

Det lyder måske for godt til at være sandt, men alle elevsvarene er skrevet direkte af fra tavlen og er 100% de svar, som eleverne gav. Jeg har ikke pyntet på deres kommentarer (de har i øvrigt også godkendt denne artikel). Jeg arbejder hårdt og pumper så meget energi ind i mine timer, som jeg kan. Autonomi er ikke bare noget, der sker af sig selv. Som lærer skaber jeg sammen med eleverne en stemning og ”attitude”, der siger: ”Læring er det, vi er her for!”

Formålet med denne blog er at vise, at autonomi ikke er raketvidenskab. Eleverne har ikke behov for at bruge lang tid på at lære autonomi – det kan klares på 45 minutter. Læreren skal dog i de efterfølgende timer fokusere på at moderere motivationen.

Autonomi er i sig selv meget nemt, og 14-årige elever behøver ikke at lære det; de skal bare have mulighed for at gøre det.

 

I kommende blogs vil jeg skrive om:

 

Frilæsning

Brug af logbøger

Formidlingskompetencer

Forældrekommunikation

Motivation


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.144 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.673 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.072 andre er allerede tilmeldt