Debat

Regeringens hånlige inklusionslogik

Der ligger en hånlig mangel på logik bag regeringens beslutning om at øge tilskuddet til friskolerne for at styrke inklusionen her - på sigt - mens den halter her og nu i folkeskolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da Folketinget stillede folkeskolen over for kravet om inklusion – at såkaldt ekskluderede elever med særlige problemer skulle tilbage til folkeskolen fra specialskolerne – hed det sig, at pengene ville følge eleven. Eleverne kom, men pengene udeblev i vidt omfang.

Regeringen har nu besluttet sig for at øge tilskuddet til friskolerne, så de på sigt kan modtage flere elever med særlige problemer. Så det vil de gøre. Måske.

For som formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, konstaterer over for Ritzau, har friskolen med den øgede bevilling fået »større mulighed for at løfte en opgave, hvis et forældrepar henvender sig med et barn med særlige behov«, men den kan også »være nødt til at sige nej til at optage en elev, fordi eleven har så særlige vanskeligheder, at det kræver ekstra økonomiske ressourcer«.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Og så kan folkeskolen beholde eleven og udgiften!

Regeringen fastslår med sin hånlige logik: Vi har ikke taget noget fra folkeskolen! Det havde ikke desto mindre givet mere mening, løftet opgaven bedre, at have tilført midler dér, hvor eleverne allerede er, men midlerne utilstrækkelige, frem for hvor de måske kommer.

Med beslutningen øger regeringen desuden asymmetrien mellem folkeskolen og friskolen på førstnævntes bekostning, så sidstnævnte kommer til at stå stærkere i kampen om eleverne.