Målstyring er for alvor slået igennem i det norske skolesystem, hvor ikke bare undervisningen er genstand for målstyring. Også skolelederne bliver målt og vejet på, hvor godt deres elever, lærere og de selv klarer sig på en række parametre. Det fortæller flere eksperter, som folkeskolen.dk har talt med. 

De kritiserer blandt andet det norske skolesystem for at lægge låg på kritikken af folkeskolen. Lektor Simon Malkenes er forfatter til bogen 'Bag facaden i Osloskolen'. Han har undersøgt forholdene på folkeskolerne i Oslo og mener, at mange års stigende fokus på målstyring har ført til lukkethed i den norske skoledebat:

"Som en del af koncernstyringen i Oslo indførte man individuelle resultatkontrakter for skolelederne, hvor de får lønforhøjelse, hvis eleverne leverer gode resultater i tests. Samtidig står der i kontrakterne, at hvis skolelederen er villig til at gennemføre initiativer, som han selv er uenig i, så får han højere løn. Det er et system, hvor man som leder skal gennemføre initiativer, man ikke er enig i", siger Simon Malkenes.

Eksperter advarer mod målstyringsuddannelse til skoleledere 

Det bliver norske skoleledere vurderet på

I resultatkontrakterne står der blandt andet: "Lederkontrakten og evalueringen er ikke genstand for offentligheden eller tilgængelig for andre med mindre det er specifikt aftalt" (folkeskolen.dk's oversættelse), og at der ikke kan søges aktindsigt i resultatkontrakterne. Men fordi de norske myndigheder i kontrakterne henviser til en forkert paragraf i den norske offentlighedslov, har avisen Verdens Gang alligevel fået aktindsigt i kontrakterne.

Af aktindsigten fremgår det blandt andet, at skolelederne får karakter på en skala fra 1 til 5 på en række parametre. De bliver blandt andet målt på, hvor højt niveau eleverne har i læsning og regning og hvor få af eleverne, der modtager specialundervisning. Samtidig fremgår det af kontrakterne, at lederne bliver vurderet på, hvor loyale de er overfor deres arbejdsgiver.

"Systemet har store bivirkninger. Eksempelvis teaching to the test, og at rektorerne ikke deltager i den offentlige debat. De går ikke imod den politiske og administrative ledelse. Der er opstået en tavshedskultur, som vi har haft i Oslo i 15 år", fortæller Simon Malkenes.

Ombudsmanden: Ytringsfriheden trumfer loyalitetspligt 

Borgmester: Det kommer ikke til at ske i Danmark

Ifølge Simon Malkenes er tavshedskulturen i den norske folkeskole for alvor slået igennem, efter at Oslo Kommune siden 2002 har sendt deres skoleledere på efteruddannelse på Handelshøyskolen BI. Fra 2018 skal mellem 100 og 160 skoleledere fra København og Aalborg efteruddannes i skoleledelse med inspiration fra netop uddannelsen i Oslo. Det får nu den danske lektor Niels Jakob Pasgaard, der er forfatter til bogen FAQ om læringsmål, til at advare mod tendenserne fra Norge.

"Der er opstået en tavshedskultur i Oslo, hvor lærerne og lederne ikke tør kritisere de beslutninger, der bliver truffet længere oppe i systemet. Alle skal gøre som de har fået besked på, i stedet for at forholde sig til, om det nu også er det rigtige for lige præcis de elever, de står overfor. Man kan godt frygte, at det samme vil ske herhjemme, hvis den filosofi føres ud i kommunerne", siger Niels Jakob Pasgaard.

Den frygt deler Københavns børne- og ungeborgmester Pia Allerslev (V) dog ikke.

"Vi har en grundlæggende tillidsdagsorden i alle forvaltninger i Københavns Kommune. I det ligger også, at man uanset hvor man er placeret skal have tillid til, at hvis man synes noget kunne gøres bedre eller anderledes, så kan man tage det op med sin nærmeste leder uden at være bange for, at det koster på noget som helst", siger Pia Allerslev (V).

Hun afviser samtidig at der kommer til at være en tavshedskultur i den københavnske folkeskole:

"Det er hverken intentionen eller det, der kommer til at ske i København", siger hun.

"Der opstår en tavshedskultur i skolen" 

Advarer mod tendenser fra Norge

I Aalborg Kommune er læringschef Kristina Kristoffersen heller ikke nervøs for, at der opstår en tavshedskultur på kommunens skoler.

"Vi har læringssamtaler med skoleledelsesteamet, og inden da har de haft samtaler med deres medarbejdere. Det betyder, at de kan bringe lærernes og pædagogernes stemmer ind til os", siger hun.

Det ændrer dog ikke på Simon Malkenes advarsel om, at de norske lærere ikke tør kritisere deres ledere. Han ser en tendens til, at tilliden og debatten kan være under pres i Danmark:

"Skolelederens rolle i et sådant system bliver at kontrollere produktionen, hvor læringsprocesser for børn bliver opfattet som ren instrumental samlebåndsproduktion. Man skal effektivisere produktionen for at få et bedre output. Og hvis læreren kritiserer dette, bliver læreren til et problem, man enten må fjerne eller disciplinere", siger han og henviser til den netop afsluttede sag imod lærer Erik Schmidt, der i 2014 fik en tjenestelig advarsel for at ytre sig kritisk overfor ledelsen på Agedrup Skole i Odense.

"Der opstår en tavshedskultur i skolen"