Lærer: Projektopgaven uegnet til små elever
Skolerådet ønsker, at lærerne blandt andet skal basere deres vurderinger af eleverne på projektforløb. Men lærer Jens Holm Møller mener ikke, at projekter egner sig til de mindre klasser.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Elevens alsidige udvikling skal prioriteres lige så højt som faglig udvikling, mener Skolerådets formandskab, der er en slags vismænd, som rådgiver undervisningsministeren om grundskolen.
I deres beretning for 2010 anbefaler de, at der indføres trin- og slutmål for elevernes alsidige udvikling på 3., 6. og 8. klassetrin, så målene for progressionen bliver tydelige. Lærerne skal blandt andet basere deres vurderinger af eleverne på projektforløb på de tre klassetrin.
Projektopgaverne kan indeholde både humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk/musiske elementer, og bedømmelsen bør indeholde en evaluering af både den faglige del af opgaven og de alsidige kompetencer, der anvendes i løsningen af opgaven.
»Projektarbejde hænger tæt sammen med den alsidige udvikling. I dag er opgaven en meget væsentlig del af folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, men eleverne skal ikke først lære projektkompetencer her«, sagde en af vismændene, skoleleder Grethe Andersen fra Vester Mariendal Skole i Aalborg, da beretningen blev offentliggjort i februar.
»Hvis vi gør det godt, bliver eleverne dygtige til at anvende viden kreativt og innovativt, de bliver dygtige til at samarbejde, se egne og andres styrkesider, de bliver gode til at anvende it og til at søge, sortere og anvende viden. Ja, de får et grundlag for at blive ved at lære resten af livet«, tilføjede Grethe Andersen.
Urimeligt krav til små elever
Lærer Jens Holm Møller fra Beder Skole er ikke i tvivl om, at der følger mange kvaliteter med projektopgaven. Alligevel advarer han mod Skolerådets forslag.
»I de mindre klasser kan eleverne overskue at sætte sig ind i et emne og skaffe sig viden om det. Men det kræver abstrakt tænkning at formulere de kritiske spørgsmål, man skal tage udgangspunkt i, når man arbejder i projekter. Vi øver os i 7. årgang, og dér synes eleverne, at det er svært«.
Først i 16-års-alderen bliver de i stand til at tænke abstrakt, påpeger Jens Holm Møller.
»Hvis Skolerådet vil have os mere væk fra katederundervisning, så gerne for min skyld. Men det skal ikke være for at vurdere eleverne, men fordi vi tror på, at de lærer mere af det«.
Skolerådets formandskab anbefaler også, at både kvalitetsrapporter og elevplaner indeholder refleksioner om arbejdet med elevernes alsidige udvikling, og hvilke resultater det fører til.
Læs beretningen på skoleraadet.dk
