Frihed

Vi råder ikke over vores egen frihed.

Sognepræst Marie Høgh skriver et blændende og brændende forsvar for det i Kristeligt Dagblad. Emnet er kærlighedens overflod. Man forbryder sig mod sin moral, når man forelsker sig, og den man er forelsket i, allerede har svoret troskab til en anden. Sådan vil jeg tillade mig at udlægge det. Forsvaret er naturligvis også et angreb mod bornerthed og fordømmelse, altså at lade moralen gå forud for livet. Livet fører én med.

Men andre råder over vores frihed.

På folkeskolen.dk skriver lærer og cand.pæd. Louise Nabe-Nielsen om filosofi i skolen. Hun mener, at filosofi bør have plads i skolen, endda som et fag. Hendes eksempel er, når man i dansk arbejder med Prinsessen på ærten. I stedet for genrekendskab bør man værdsætte og prioritere en undersøgelse af, hvad ordene betyder. Hvad vil det sige, fx, at være en rigtig prinsesse – ikke bare en prinsesse? Med den slags spørgsmål kan man komme nærmere livet og sandheden.

Hvad forbinder sognepræsten og læreren, og hvad adskiller dem?

Man kan ikke argumentere imod levet liv, kun for at livet skal leves. Og man kan ikke argumentere mod omtanke for det fælles, kun for sin naturlige egoisme.

Den franske filosof Jacques Derrida opfatter filosofi som et spørgende fælleskab, samlet om spørgsmålenes mulighed. Og jeg kender ingen, der ikke opfatter kærligheden som det vigtigste. 

Marie og Louises frihed vokser for hvert sekund, du trækker vejret og skænker deres ord og det liv, de har i tankerne, en tanke. Der er en ært på enhver prinsesse og kærlighed er ikke nødvendigvis et udslag af utroskabens ophør.

Kilder

Marie Høgh: Utroskab er ikke nødvendigvis et udslag af kærlighedens ophør, Kristeligt Dagblad, 6.december

Louise Nabe-Nielsen: Prinsessen på ærten – filosofi som fag? Folkeskolen.dk, 6.december