Blog
0   19

Trivselsligningen: Skal børn og voksne absolut trives i folkeskolen?

Abonner på nyt om Tænketanken Sophia i dit personlige nyhedsbrev.


Et indlæg om trivsel, hvor jeg diskuterer relevansen af trivsel for folkeskolen og udvikler en ligning for trivsel!

Af Jens Skou Olsen

Artiklen fortsætter under banneret

For nylig har en diskussion om trivsel rejst sig i de sociale medier. Nogle mener, at trivsel er en forudsætning for at kunne tilegne sig noget som helst. Over alt andet må trivsel vel anses for at være altafgørende, førend en diskussion om læring kan give mening!

Andre finder ikke, at trivsel er en forudsætning. Det påpeges her, at det er en umulig præmis at bruge trivsel som parameter for undervisning og læring. Trivselsbegrebet er umuligt at styre ud fra - og hvem definerer, hvornår man trives nok til at lære? Styringsparameteret må snarere være at efterleve skolens formål, og i Folkeskolens to formålsparagraffer er ordet trivsel heller ikke at finde nogen steder.

Hvad skal vi mene om trivsel – er det vigtigt, at vi trives, og handler det også om de voksne, det vil sige lærere, ledere, pedeller, sekretærer, forældre? Undervisningsminister Merete Riisager er ikke i tvivl. Trivsel er sammen med faglighed selve kerneydelsen:

Når forældre skal vælge skole, så kigger de på, om lærerne er dygtige, og om eleverne trives. Det er virkelig ikke raketvidenskab, men i folkeskolen må man ikke glemme, at dette er kerneydelsen. Derfor er det også vigtigt, at man ikke lægger for meget detailstyring ned over folkeskolen – for så risikerer man netop at miste fokus på det, som er vigtigst for forældrene. (Politiken 6. nov. 2017)

Har Riisager ret? Eller er trivsel blot et overvintret rundkredspædagogisk vildspor, der slet ikke formår at gøre børnene startklar til at kunne gøre sig gældende i en flydende, hyperplastisk, konkurrencestyret, kompleks og dermed uforudsigelig verden?

Her er mit bud:

Trivsel er ikke blot en forudsætning for Folkeskolen, det er selve det store mål bag ved og neden under alle de andre mål. Trivsel er selve det kit, der holder alt det andet sammen og i balance. Trivsel er den muld, hvori alt andet gror.

Uden trivsel kan børn og voksne være nok så dygtige og performe nok så godt – det vil ikke hjælpe dem til et ordentligt liv. Hvad får mig til at skrive dette? Det gør selve det lille ord "trivsel", og der er en dyb pointe i, at dette ord netop ikke fremgår af Folkeskolens formålsparagraf. Trivsel er nemlig et ord, vi kun har behov for at bruge, når vi ikke trives!

Ordbog over det Moderne Danske Sprog skriver, at trivsel handler om at "være i sund og god fysisk vækst, at udvikle sig godt. At føle sig godt tilpas, at finde sig til rette. At udfolde sig." Ordets oprindelse finder vi i de Islandske Sagaer og den Ældre og Yngre Edda, hvor det staves "þrífast" og betyder "lykke, velfærd". På engelsk siger vi "thrive", og det er igen forbundet med "prosper", som handler om håbet, om opfyldelsen af lykke.

Og jeg bliver helt glad, da det her da må være det smukkest tænkelige grundfjeld for vores Folkeskole – og ikke bare for børnene! For os alle sammen: børn, lærere, ledere, forældre, pedeller sekretærer, skraldemanden og postbudet. Sund og god fysisk vækst, udvikle sig godt, føle sig godt tilpas, finde sig til rette, udfolde sig, håb, lykke. Sammen med hinanden og med alting. Mit hjerte, hvad vil du mere?

Trivsel er vores såvel personlige som sociale verdens grundtone. Sådan vil vi helst være til, det er denne grundtone, vi umærkeligt søger hen mod; og vi kan mærke det med det samme, når mislyde forstyrrer denne vores trivselsgrundtone. Når vi trives, er vi ikke optagede af, at vi trives. Så har vi det bare godt, vi swinger med verden, og det er godt at være til. Vi kan bedst forstå ordet negativt – det vil som før nævnt sige, først blive opmærksom på trivsel, når vi ikke trives. Så nu kan jeg præsentere min trivselsligning:

Trivsel = fraværet af (fravær af trivsel)

Men hvad så med udfordringerne, modgangen, sorgen, vreden? Dette er Folkeskolens store dannelsesopgave: at vi bliver i stand til at trives med udfordringerne, modgangen, sorgen, vreden. At vende sorg til glæde, modgang til medgang, fiasko til sejr. I denne dannelsesproces vokser små mennesker sig store – og for mange af os sker det det først sent i livet!

Da livet flyder over også med udfordringer, modgang, sorg, savn og vrede, så vil dét at kunne trives i modgangen netop være at finde sig til rette i livet.

Det er denne livskunnen eller livskunst, som må være Folkeskolens credo.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ