Lærer-elev & Lærer-Lærer relationen.

Målet med denne artikel er at belyse det Relationelle aspekt – i dets egenskab, som bærende for det positive læringsmiljø, kvaliteten af undervisningen og for effekten af de pædagogiske og kommunikative interventioner.

I Professor John Hatties effekthieraki er en af de interventioner, der har størst effekt (1,57) på elevernes læring, når de professionelle omkring børnegruppen taler sammen og arbejder sammen omkring børnegruppen såvel fagligt som socialt. Dette sker blandt andet i Professionelle læringsfællesskaber, hvor hele barnet ses og mødes og hvor de professionelle i samspil deler erfaringer, informationer og ideer. I disse sammenhænge og i disse fællesskaber er opmærksomheden på det Relationelle samspil og den Relationelle tillid afgørende for succes, da samarbejdet ellers risikerer at blive reduceret til et mekanisk praksisfællesskab, hvor fokus er på "to do" lister frem for udviklingsskabende dialog. Derfor er det nødvendigt, at man i samarbejdet mellem ligestillede professionelle i skolen, har fokus på Relationens karakter og styrke.

Relationens karakter er her udtryk for, at de professionelle, sammen og hver for sig, gør sig bevidst om, hvilket indhold de ligger i det Relationelle samspil. Dette indhold kan for eksempel være tillid, trivsel, deling af sociale informationer, udveksling af didaktiske ideer og muligheder, egne svagheder og styrker og så videre. Alt dette vil være udtryk for en stærk relationel karakter. Modsætningen hertil er den Relationelle karakter, hvor samspillet reduceres til fælles praktisk opgaveløsning, hvor den enkelte ikke bringer sig selv i spil i relationen. Dette sidste eksempel vil medføre en risiko for en afpersonalisering af det personlige og professionelle samspil.

I bogen Synlig Læring for lærere (Hattie, 2013), der bygger på Metasyntesen Visible Learning, påpeger Hattie, at det er helt afgørende, at eleverne oplever at høre til i et fællesskab med ligestillede og, at de, hvis de ikke høre til et sådant fællesskab, har risiko for at udvikle disintegration og lavere præsteren. I forlængelse heraf påpeger Hattie, at det er skolens opgave og ansvar, at skabe miljøer, der bygger på fællesskab og socialt tilhørsforholdet, hvor den enkelte elev opnår følelsen af at høre til og opnår en følelse af tryghed i skolen.

Lærernes og Pædagogernes ansvar i denne forbindelse er åbenlys. De professionelle omkring børnegruppen må være bevidste om betydningen af det Relationelle samspil mellem børnene. Dette kan gøres gennem kooperative arbejdsformer, som makkerlæsning og arbejde med læringsmakkere. Det kan også gøres gennem fokus på det enkelte barns ressourcer for fællesskabet, hvilket bygger på den anskuelse, at de professionelle voksne, i den asymmetriske relation med barnet/eleven må støtte barnet til at blive kontaktbar adressat i det sociale system, og til at opnå en synlig og meningsfuld adresse i fællesskabet, som de andre elever (psykiske systemer) finder det attraktivt at kontakte – nu for kort, at vende retur i systemteorien.

I Den Relationelle Skole, er det bydende nødvendigt, at læreren er karakteren af sin autoritet bevidst. Alene med denne bevidsthed kan læreren skabe, udvikle og vedligeholde de Relationelle strukturer som er bærende for Den Relationelle Skole. Professor Lars Qvortrup skriver i artiklen: Autoritetens Professionalisering (2009) om den strukturelle, den personlige og den faglige autoritet.

I forhold til Den Relationelle Skole er det centralt, at læreren er stærk i sin faglige autoritet, der består i, at hun er faglig kompetent, møder velforberedt, er åben overfor input i sin faglighed og har fagligt overskud til at lytte og forholde sig til såvel den enkelte elev, som den samlede elevgruppe. Alle forhold, der skaber tryghed hos hendes elever og styrker det fællesskab hun indgår i, sammen med eleverne i hendes klasserum. Ligeledes er lærerens personlige autoritet central i Den Relationelle Skole. I Den Relationelle Skole indgår læreren i skolens fællesskab, som et menneske blandt mennesker. Dette betyder, at lærerens personlige autoritet også er vigtig. En autoritet, der bygger på lærerens evne og parathed til at være menneske, at vise sig selv som person – og ikke mindst at møde de andre, i det sociale system som skolen er, som et menneske blandt mennesker.

Netop dette er hvad Den Relationelle Skole kan. Den kan løfte den opgave, som K.E. Løgstrup beskriver med ordene:

Skolens opgave er at lære mennesket at være menneske blandt mennesker.

K. E. Løgstrup

Referencer

Albrechtsen T. R. S. (2013), Professionelle læringsfællesskaber

- teamsamarbejde og undervisningsudvikling, Dafolo

Hattie J. (2013), Synlig Læring for lærere, Dafolo

Hattie J. (2013), https://visible-learning.org/hattie-ranking-influences-effect-sizes-learning-achievement/

Qvortrup L. (2009), Autoritetens Professionalisering, Information 08/2009