Hvordan er man en god lærer?

Den 18. september i år piplede en nyhed frem blandt flere fagforeninger: omtrent hver anden offentligt ansatte af 25 adspurgte lønmodtagerorganisationers medlemmer arbejder over gratis for at nå deres arbejde, eller for at gøre det godt nok. Den nyhed er selvfølgelig ikke en nyhed blandt medlemmerne selv. For lærerne har dette længe været virkelighed, men indførelsen af arbejdstidsreglerne i 2014 gjorde denne tilgang til arbejdet kompleks. Nu var der afsat eksakt timeantal til undervisning og forberedelse, hvor sidstnævnte hidtil havde været en del af lærernes selvbestemmelse. Samtidig med indførelsen af de nye arbejdstidsregler søsattes som bekendt den nye folkeskolereform med nye krav. Men måske var problemet ikke at møde de nye krav på den afsatte tid? I min kandidatafhandling fra 2015 tematiserede de tre lærere, jeg interviewede, noget helt andet, der rimede dårligt på arbejdstidsregler: det ekstra element i lærergerningen, som ikke kan sættes på formel, og ikke kan rettes ind efter faste arbejdstider. Dette ekstra element kommer til udtryk som et engagement, en faglig stolthed, en vilje til at se børnene, til at tage en snak efter timen med en elev der ikke trives, til at gå ind i børnenes univers.

De nye arbejdsvilkår stillede og stiller fortsat krav til lærernes tilpasningsevne – for hvordan er man en god lærer, når de rammer og forudsætninger, man hidtil har arbejdet under, og vurderet sig selv efter, ændres så markant?

De skarpt opridsede ydre krav udgør pejlemærker for, hvad man udefra ønsker, at ’den gode lærer’ gør. Men spørgsmålet er, hvordan de spiller sammen med lærernes egne forventninger til, hvornår de opfatter sig selv som gode lærere.

PhD indenfor work-life balance, Anders Raastrup Kristensen, pointerer, at forestillingerne om, hvad der forventes af os, ofte opstår hos os selv. Dette gælder også forestillingen om ansvar, der som konsekvens bliver svær for medarbejderen at fralægge sig – Raastrup Kristensen benævner det ’den indre arbejdsgiver’. Det er i høj grad blevet op til lærerne selv at løse denne konflikt: Du kan gøre, som der dikteres, dvs. leve op til kravene fra Folkeskolereformen på den med Lov 409 afsatte tid, og dermed være en god lærer ud fra de præmisser. Dette efterlader dog ikke nødvendigvis plads til at være en god lærer efter lærernes egne præmisser. Det bliver derfor umådeligt svært for lærerne at regulere deres adfærd ud fra, hvad de vurderer er ønskeligt: Er jeg en god lærer, når jeg følger målene, eller når jeg følger min egen opfattelse af, hvad en god lærer gør?

Ifølge forhenværende chef for arbejdsmiljøafdelingen i Danmarks Lærerforening, Laurits Lynge, kan følelsen af afmagt resultere i følgende reaktion:

”Nogle læreres reaktion kan være at indrette sig fuldstændigt efter de nye regler ”jamen fint, jeg skal være her 8-16, fortæl mig hvad jeg skal lave” ”Og jeg går hjem kl. 16. Og så må jeg jo starte i morgen med at fortælle, at jeg ikke er forberedt. Så kan vi jo se en film. ”

Blandt de tre lærere, jeg interviewede, var der også en lyst til ’opgivende trods’ at spore, men deres måde at løse problematikken med ikke at kunne være den lærer, de ønskede at være under de nye rammer, blev at trodse arbejdstidsreglerne. Lærerne handlede altså imod de givne rammer, og fortsatte dermed arbejdsindsatsen med samme kraft som før indførelsen af arbejdstidsreglerne. Forskellen ligger i det daglige dilemma, det er overladt til lærerne at løse. Engagement er en størrelse, der ikke uden videre kan indrettes efter en ændring af arbejdsvilkår.  Det lod til – i hvert fald for de tre lærere, jeg interviewede – at det daglige dilemma mellem at indrette sig efter de nye arbejdsvilkår på den ene side, og at lægge så meget engagement i arbejdet uagtet tidsforbruget på den anden side, var en belastende faktor i sig selv. Ikke at kunne se sig selv i øjnene eller stå inde for sin faglighed blev hurtigt konsekvensen, hvis arbejdstidsreglerne fulgtes, mens ’overtrædelsen’ af arbejdstidsreglerne kunne ses som et rebelsk, men stille oprør: Et oprør mod forsøget på at sætte en kasse ned over en udefinerbar størrelse, der for ganske mange lærere er altafgørende for at kunne definere sig som en god lærer: engagementet.

Kilder:

Information: ”Offentligt ansatte bruger fritid på at gøre jobbet godt nok”,  18/9-2017

Raastrup Kristensen, Anders: ”Det grænseløse arbejdsliv – at lede de selvledende medarbejdere”, Gyldendal, 1. udgave, 1. oplag, 2011

Stampe, Trine: ”Det er ikke dig, der er noget galt med – en kandidatafhandling om de nye arbejdstidsreglers indvirkning på den gode lærer”, 2015 (Hele kandidatafhandlingen kan rekvireres på mail trinestampe@hotmail.com)