Blog
0   5

Gode resultater, det skal fejres

Abonner på nyt om Loma - Lokal Mad i dit personlige nyhedsbrev.


Loma netværk, aktører og andre der har interesse i at høre om hvordan det så er gået med Loma-projektet her ved afslutningen, var mødt op ved Nordea-Fonden i Heerings Gaard. Alle var vi blandt andet spændte på at høre Eva-evalueringsinstitutets eksterne evaluering af Loma-projektet, præsenteret af Thea Nørgaard Dupont, specialkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut.

Konferencesalen summede  af spænding, gensynsglæde og stolthed, da skoleledere, lærere, køkkenledere, elever, projektmedlemmer, forskere og andre med interesse i Loma var mødt op til Loma-slutkonference mandag d. 27. November. Konferencen blev afholdt i Heerings Gaard, København hos Nordea-fonden, der har støttet Loma projektet fra 2015-2017.

Der blev budt velkommen ved Nordea-Fondens direktør Henrik Lehmann Andersen, der genkaldte sig minder om sin egen tid med mad i skolen og dermed gjorde det tydeligt, hvor vigtige indsatser som Loma er, for at ruste vores børn og unge til et sundt og godt liv. Derefter var der premiere på en ny Loma-sang, der med linien ’Glæden ved at spise sammen - dække bord i fryd og gammen, se at vi kan vokse sammen - det er Loma år på år’  gav bolden op til de efterfølgende oplæg.

Artiklen fortsætter under banneret

Forskningschef, Thomas Illum fra UCL, Afdeling for Pædagogik og Samfund introducerede Loma som en helhedsorienteret indsats, der kan bidrage til dannelse og trivsel i folkeskolen i forhold til flere forskellige domæner. 

Herefter fremlagde Eva rapport for ’Evaluering af projekt  Loma- et projekt, der integrerer tilberedning af sund skolemad i undervisningen i folkeskolen’. Evalueringen viser, at lokal skolemad gavner fællesskab, øger elevernes koncentration og glæden ved at gå i skole. Det sker når skolemad er tænkt som en integreret del af  skoledagen, hvor eleverne planlægger, producerer og serverer mad for deres kammerater som element i flere fag. Evalueringen viser også at Loma har en udpræget positiv virkning på relationerne mellem elev-elev og elev-lærer, samt på relationerne og det tværprofessionelle arbejde mellem lærere, pædagoger og køkkenledere. Man kan læse den samlede evaluering på  https://www.eva.dk/grundskole/evaluering-projektet-loma

I det næste indlæg på konferencen redegjorde professor og sundhedschef, Bjarne Bruun Jensen, fra Steno Diabetes Center for, hvorfor elevernes aktive deltagelse og indflydelse er forudsætningen for at opnå fremme af sundhed, læring og trivsel med en Loma-tænkning. Debat om skolemad i nationalt perspektiv

I debatten efter frokost blev der sat fokus på om Loma kan være model for skolemad på nationalt plan i Danmark? Flere deltagere efterlyste en indsats i forhold til, hvordan vi får politisk opmærksomhed omkring behovet for skolemad og det fælles måltid som en del af den dannelsesmæssige og sundhedsfaglige del af folkeskolen? Der blev argumenteret for, at en fælles indsats er nødvendig både på kommunalt og statsligt niveau. Herunder en særskilt indsats for bedre faciliteter på skolerne i form af køkkener, der passer til produktion af mad til fælles måltider. Endvidere,  en indsats i forhold til de spiseområder, der har vist sigt at have stor betydning for at fremme socialt fællesskab på skolen, ifølge Eva’s evaluering.

Der var opfordring til at sætte en bevægelse i gang, hvor både skoler og skolebestyrelser, der vil tage medansvar for børn og unges mad i skolen, kan få mulighed for at sætte det i værk med innovative og fleksible løsninger. Løsninger der både kan omfatte madpakker hjemmefra og skolens tilbud om et dagligt lødigt måltid mad, tilberedt af elever og køkkenmedarbejdere som element i undervisningen i flere fag.

Men har deltagelse i Loma også en effekt for børn og unge på længere sigt? Sofia Hartig, tidligere elev på Nymarkskolen i Svendborg og nu elev i 3.g, sagde i sit indlæg i panelet:

”Det at have været en del af Loma på Nymarkskolen har gjort at jeg fik viden om lokale råvarer i vores område, og det har betydning for mine valg af fødevarer nu i forhold til sundhed og miljø”.

Sofia gav endvidere udtryk for, at det havde haft stor betydning for det sociale fællesskab for hende og hendes kammerater at have været en del af Loma. Så selvom man ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget generelt om langtidseffekter af Loma, så gav Sofia´s udtalelser konferencens deltagere en fornemmelse af hvad det kan blive til.

Loma og faget madkundskab

Det blev på konferencen klart at ’mad til de mange’ i skolen ikke er en opgave som madkundskabsfaget kan eller skal løse, der skal andre aktører på banen i et tæt samarbejde med lærere, skoleledelse, elever og forældre. Madkundskabsfaget kan bidrage til Loma-undervisning, men er ikke en forudsætning for at eleverne får et fagligt og socialt udbytte. Andre fag som dansk, matematik og idræt kan i ligeså høj grad bidrage med relevante Fælles Mål, fordi eleverne opnår mål indenfor en række kompetenceområder når de deltager i en tvær- eller flerfaglig Loma undervisning. I praksis har det vist sig nyttigt både for elever og undervisere, at elever i indskoling har deltaget Loma inden de får faget madkundskab i 5. klasse. Fordi eleverne har opnået kendskab til mange begreber indenfor mad og sundhed og har fået konkrete erfaringer med tilberedning. På den måde medvirker Loma som en støtte til madkundskabsundervisningen, der ofte fremstilles som et  trængt fag med få timer og mange mål.  

Eksempler på Loma undervisning kan ses i casebeskrivelser, der ligger på http://lomaskole.dk/ - flere beskrivelser følger i de kommende uger.

Konferencen markerede både en afslutning og en ny begyndelse idet deltagerne i Loma projektet nu er i gang med at etablere et ’Netværk for Loma-skoler’, hvor de vil fortsætte samarbejdet og den fælles udvikling. Hvis det har interesse at følge med i dette kan man tilmelde sig Loma nyhedsbrevet på http://lomaskole.dk/

Alle oplæg vil være tilgængelige fra d. 29. November på http://lomaskole.dk/

For mere info: Rikke Thrane rvth@ucl.dk og Dorte Ruge doru@ucl.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
4.142 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julequizzen

Juletrae

Så er det december, og Folkeskolen.dk har sat nogle kasser vin og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en adventsquiz. Der kommer nye spørgsmål hver søndag i advent, så følg med og forøg dine vinderchancer.

Tricks