Debat

Kan lærere lære?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 7 er forsideog indhold rettet mod, at en skole har fundet ud af, at eleverne fungerer meget bedre, når de har fået motion.

Det er egentlig underligt, for samme viden fik jeg i læreruddannelsen for 30 år siden. I de mellemliggende år har den været brugt også på min arbejdsplads, dog af og til med protester fra ledelsen, idet sagen åbenbart stred imod en forestilling om, at eleverne skulle have mulighed for at fise den af i frikvartererne i stedet for at tvinges ud i den friske luft.

Det er spøjst, når gammel viden hives frem som nytænkning, og det er deprimerende, når de voksne ikke må træffe de voksnes beslutninger. Når nu vi ved, at elever fungerer bedre efter motion/frikvarter med aktivitet, hvorfor så gøre det til et problem? Lad det være standard på alle skoler, og lad os fastholde de gode ting. Ellers har vi ingen nytte af vor viden, men skal begynde forfra hver gang!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler