Rasmus Korsgaard er pædagog og hver fredag underviser han udskolingselever i musik. Eleverne både spiller musik, holder oplæg for hinaden og quizzer om de kendte musikere.

Spiseforstyrrelser, alkoholmisbrug og den amerikanske drøm ind i musikundervisningen

På Skolen Ved Bülowsvej skal eleverne ikke bare lære akkorder, og musikken skal ikke bare spilles. Musik er grundlaget for at snakke med de unge om nogle af de emner, man ikke normalt beskæftiger sig med i undervisningen.

Publiceret

Understøttende undervisning

er læringsaktiviteter, som liggerudover folkeskolens faste fag og emner. Aktiviteterne iunderstøttende undervisning skal:
  • understøtte den faglige undervisning og/ eller
  • styrke eleverne personligt med læringsparathed, socialekompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel.

Eleverne får i understøttende undervisning mulighed for fagligfordybelse og for at arbejde bredt med deres evner oginteresser. 

Kilde: Undervisningsministeriet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For Rasmus Korsgaard er musik ikke bare musik. I hvert fald ikke i skolen. Han er pædagog og underviser hver fredag et hold udskolingselever fra Skolen Ved Bülowsvej på Frederiksberg i musik som valgfag. Her på skolen handler musik lige så meget om følelser og kan være en anledning til at tale om emner, man ikke nødvendigvis bruger særlig meget tid på i undervisningen normalt.

Valgfaget på Skolen Ved Bülowsvej handler ikke bare om at spille musik. Her bliver eleverne hørt i deres viden om nogle af historiens allerstørste musikere, der da også pryder væggene i det lillebitte musiklokale oppe under loftet på fritidsklubben Tempeltræet. Blandt mange andre hænger Nirvanas ikoniske forsanger Kurt Cobain, 00'ernes store danske popkonger Nik & Jay, guitarsoloernes førstemand Jimi Hendrix og de eksperimenterende tegneseriemusikere fra Gorillaz og betragter eleverne, mens de har undervisning.

Plakaterne er ikke bare til pynt. De giver ikke bare indtrykket af, at man er i et rigtigt musiklokale. De bliver brugt direkte i undervisningen.

"Hvem er det deroppe?", spørg Rasmus Korsgaard ud i lokalet, mens han peger på en lille plakat over døren.

"Det er Beatles", lyder svaret straks fra flere af eleverne.

"Og hvem af det der går forrest?", lyder så det opfølgende spørgsmål.

"Det er John Lennon. Det var ham der lavede musikken sammen med Paul McCartney. Det er ham med de bare tæer", lyder svaret om det ikoniske albumcover fra 1969-pladen Abbey Road.

Sådan starter alle timerne i den understøttende undervisning i musik på Skolen Ved Bülowsvej. Med en lille velkomstquiz. Herefter indtager eleverne for alvor hovedrollen. Hver uge skal en af eleverne nemlig holde et oplæg om en af sine favoritkunstnere. I dag er det den amerikanske østkystrapper Nas, klassen skal høre om. Udover de faktuelle informationer om kunstnernavne og gennembrudsalbummet Illmatic, giver kunstneroplæggene også anledning til at tale med eleverne om eksempelvis den amerikanske drøm, om race og ulighed.

"Det er vigtigt at få øvet oplæg i skolesammenhænge, så man bliver god til at tale foran andre, og det er en meget bekvemmelig måde at gøre det på, fordi næsten alle har et forhold til musik. Ofte kan man snakke fra hjertet, frit fra leveren, hvis man har en smule facts om kunstneren. Det handler lige så meget om, at man skal fortælle, hvorfor man kan lide et nummer og forklare sine følelser omkring nummeret. Så det er en fed måde at øve uformelle oplæg på", fortæller Rasmus Korsgaard.

 

Frederiksbergskole får innovationspris

Alkohol, stoffer og medier

Efter oplægget og en snak om nogle af de emner, der knytter sig til Nas og hans musik, tager undervisningen form af mere traditionel musikundervisning. Nu skal eleverne spille. I en stor symfoni af alverdens instrumenter bliver gæsterne på Skolen Ved Bülowsvej vidner til en intimkoncert med skolens 8.-9. klasseelever. De spiller Amy Winehouses hitsingle "You Know I'm No Good". Udover at eleverne lærer at spille på guitar, trommer, saxofon, violin og keyboard, er den engelske soulsangerinde en glimrende anledning til at tale om nogle af livets skyggesider.

"Netop med hende kan man krydre det med alle mulige snakke om spiseforstyrrelser, alkoholvaner, stoffer, medierne og presset fra det ydre. Vi kan snakke om, hvad det gør ved personer. Det har været mega cool at arbejde med hende. Vi har selvfølgelig også set den dokumentarfilm der er lavet med hende og snakket om den. Og mange af børnene var meget berørte", fortæller Rasmus Korsgaard.

Få en kunstner til at undervise 

Ansvar til eleverne

Ved starten af hvert forløb udvælger Rasmus Korsgaard et antal sange, som passer til, hvor mange elever der er på holdet. Herefter er det eleverne selv, der vælger, hvilket nummer de helst vil lære at spille.

Når nummeret er valgt - i denne omgang altså et Amy Winehouse-nummer - bliver eleverne inddelt i grupper, og de bruger to undervisningsgange á fire lektioner på at lære deres instrument og nummeret at kende. For at give eleverne mest mulig tid til at øve sig på instrumentet, rykker nogle af grupperne ud af det intime musiklokale og øver et andet sted i huset.

"Det tog nogle år at udvikle, hvordan det ville fungere bedst. I starten var det lidt presset som underviser at skulle løbe rundt til mange forskellige rum og følge med i, hvad der foregik. Der er blevet lagt mere og mere ansvar over på de deltagende børn om at skulle hjælpe hinanden. Det fungerer mega godt", siger Rasmus Korsgaard.

Den understøttende undervisning i musik er altså i lige så høj grad undervisning i samarbejde og i at give plads til hinanden.

Skole har fundet succesopskrift til de praktisk/musiske-fag 

Riisager: Det kræver rigtig meget af fagpersonen

Det er da også en tydeligt begejstret undervisningsminister, der denne fredag eftermiddag er på besøg for at overvære undervisningen.

"Det er enormt stærkt at eleverne kan udfordre sig selv i de her udskolingsår gennem musikken. Det kræver rigtig meget af en fagperson at kunne det her. Både at kunne lære eleverne at spille på et instrument, at spille sammen og at forstå musikken. Det går op i en højere enhed", siger Merete Riisager, da der også brugte anledningen til at mumle med på teksten.

Undervisningsministeren var på besøg på skolen for sammen med BUPL-formand Elisa Bergmann at se, hvordan skolen bruger pædagoger i den understøttende undervisning. På Skolen Ved Bülowsvej er det nemlig kun pædagoger, der varetager den understøttende undervisning. De har dog alle en særlig kompetence indenfor deres felt. Det gælder også for Rasmus Korsgaard, der selv har været praktiserende musiker i mange år.

Censorrapport: Bekymrende få nyuddannede musiklærere 

"Når man har musik, så har pædagogikken et genstandsfelt. Man lærer sig selv at kende og hinanden at kende, men gennem musikken. Det er interessant hvordan pædagoger kan bringe et genstandsfelt ind i pædagogikken, og så lære ungerne om fællesskab, vedholdenhed eller hvad det nu kan være", siger Merete Riisager.

Powered by Labrador CMS