Sydslesvig
0   10

45 lærerstillinger i fare i Sydslesvig

Skoleforeningen i Sydslesvig mener som arbejdsgiver, at lærerne kan undervise fire-fem lektioner mere om ugen. "Vi er ikke enige i de tal", siger formand for Dansk Lærerforening i Sydslesvig, Niels A. Nielsen. Parterne mødes 6. december for at forhandle.

45 stillinger er i fare for at blive nedlagt. Lærerne skal undervise 4-5 lektioner mere om ugen, skoler kan lægges sammen og klassekvotienten kan hæves.

Artiklen fortsætter under banneret

De ubehagelige løsninger findes, men Skoleforeningen i Sydslesvig og Dansk Lærerforening i Sydslesvig er slet ikke enige om de tal, der ligger til grund for en større sparerunde, som er meldt ud fra Skoleforeningen, der driver skole i Sydslesvig.

Skoleforeningen har meldt ud, at der over de kommende fire år formentlig skal nedlægges 45 stillinger, men foreningen håber, at det kan ske ved naturlig afgang. Skoleforeningen vil gerne have lærerne til at undervise mere og er kommet frem til at 4-5 lektioner mere om ugen er rimeligt.

Dette er formand for Dansk Lærerforening i Sydslesvig, Kreds 163,  Niels A. Nielsen ikke enig i.

"Vi har set på tallene, og vi kan ikke komme frem til, at lærerne skal kunne undervise 4-5 lektioner mere om ugen. Vi har blandt andet talt med kredse i Sønderjylland, hvilket bestyrker os i, at Skoleforeningen har arbejdet med et for højt undervisningstimetal i folkeskolen i Danmark i sine sammenligninger", siger Niels A. Nielsen.

Dansk Skoleforening og Sydslesvig

 Dansk Skoleforening for Sydslesvig står bag driften af omkring 46 danske skoler og 57  danske børnehaver og vuggestuer i Sydslesvig med cirka 5.600 elever og 2500 børn i dagtilbud. I Flensborg og Slesvig by findes danske gymnasier (Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen)

Skoleforeningen blev oprettet den 5. maj 1920 under navnet Dansk Skoleforening for Flensborg og Omegn. Formålet var at opbygge et dansk skolevæsen od dermed at sikre dansk skolegang for børn af dansksindede forældre. Før 1920 var det i Tyskland ikke tilladt at undervise på dansk.  Dansk Skoleforening modtager penge fra både Tyskland og Danmark. Kilde: Dansk Skoleforening

 

 

Baggrunden for de dystre udsigter er ifølge Skoleforeningen, at indtægterne fra både Tyskland og Danmark stiger langsommere end udgifterne. Dansk Skoleforening fungerer reelt som en slags kommune, der sørger for institutionsdriften for dagstilbudsbørn og elever i Sydslesvig. 

Skoleforeningen: Vi skeler til lov 409

 Direktør Lars Kofoed-Jensen fra Skoleforeningen siger til folkeskolen.dk:

 "Groft sagt skal Skoleforeningen sørge for driften fra vuggestue til studenterhue, og vi kan alts se, at vores indtægter fra det offentlige i Danmark og Tyskland stiger langsommere end udgifterne", siger han.  

Direktøren Lars Kofoed-Jensen siger til folkeskolen.dk, at han har skelet til udmøntningen i Danmark af Lov 409 om lærernes arbejdstid, selv om han på ingen måde ønsker "fuld udrulning" af Lov 409 med eksempelvis fuld tilstedeværelse på skolerne.

"Vi mener dog, at lærerne hos os kan undervise 4-5 lektioner mere om ugen,  men vi vil gerne se på de tal  sammen med lærerkredsen igen, siger Lars Kofoed-Jensen. 

nedlæggelse af 45 stillinger  

På hjemmesiden hos Dansk Lærerforening i Sydslesvig kan man under Fagligt Nyt med overskriften "Skoleforeningen  vil spare lærerstillinger" blandt andet læse følgende om følgende om udspillet fra Skoleforeningen Direktør Lars Kofoed-Jensen har i går (medio nov., red) meddelte  Driftsrådet, at man agter at reducerelærerstaben med 45 stillinger over de næste 4 år.På gymnasieområdet skal der nedlægges 15 stillinger. Der vil derfor blive iværksat en slagsansættelsesstop.  Det er planen, at stillingerne  nedlægges i forbindelse med naturlig afgang. Du kan læse mere om den bebudede sparerunde på hjemmesiden her.

DLF: Lad jer ikke inspirere af Danmark

Formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen mener, at det er en rigtig dårlig ide, at Skoleforeningen lader sig inspirere af noget, der ikke fungerer ret godt.  
"Det er en rigtig dårlig ide, at en arbejdsgiver kigger på Danmark og kigger på Lov 409 og på flere undervisningstimer til lærerne som et mål i sig selv. Det, der er sket i Danmark er, at man har indført arbejdstidsregler med lov og nægter at forhandle. Det har givet en enorm stor mistillid", siger Gordon Ørskov Madsen og remser nogle af de problemer, som han ser i folkeskolen, op:  

"Der er svigtende opbakning til folkeskolen. Både fra lærernes og forældres side. Der er flere forældre, der sætter deres børn i privatskole. Andelen af lærere med en læreruddannelse falder. Der er flere forældre, der sætter deres børn i privatskolen", siger han. 

Formand Niels A. Nielsen fra Dansk Lærerforeninger siger, man aldrig tidligere har oplevet en besparelse i en størrelsesorden, hvor der hvert år i fire år skulle forsvinde 10-12 lærere fra staben.

Kreds 163, som Dansk Lærerforening i Sydslesvig også hedder, har aftalt at mødes med Skoleforeningen den  6. december.

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ