Norge: Ung mand får 1,3 millioner i erstatning for mobning i skoletiden

Ulstein Kommune i Vestnorge er blevet dømt til at betale 1,3 millioner kroner i erstatning til en ung mand, der lider af posttraumatisk stress som følge af både fysisk vold og psykisk mobning, da han gik i grundskolen. Dommen konkluderer, at det er vold og trusler om vold på skolen og på vej til og fra skole, der er årsag til hans posttraumatiske stress-lidelse. Kommunen er også dømt til at betale sagens omkostninger, skriver utdanningsnytt.no

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Utdanningsnytt.no: Elev får 1,3 millioner etter å ha blitt mobbet på skolen