Dorthe Lindmann har brugt meget energi på at give eleverne tryghed til at fortælle, hvis de er kede af det. Men efter sommerferien skal de have en ny lærer.

Jeg vil ikke forlade »mine børn«

Dorthe Lindmann har lige fået at vide, at hun ikke kan fortsætte på Stilling Skole efter sommerferien. Hun og hendes elever er grædefærdige, men hvor gerne han end ville, kan hendes skoleleder intet gøre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hvad skulle du til samtale på kontoret for?« Et par af drengene fra 6.c venter på gangen, da Dorthe Lindmann kommer ud fra en samtale med sin leder. Hun har lige fået at vide, at der nok ikke er plads til hende på skolen efter sommerferien. Hun vil gerne vente med at fortælle det til klassen, til hun er helt sikker. Men det går bare ikke. Tårerne kommer frem i øjnene allerede på vej ned i klassen, og da hun fortæller, at hun næppe kan blive ved som deres klasselærer, står hun pludselig med 24 grædende børn.

»Det gør bare så ondt. Jeg er rigtig, rigtig glad for at være her, og jeg vil ikke slippe mine klasser. Det er jo 'mine børn'«, siger Dorthe Lindmann.

Folkeskolen har fulgt hende, siden hun blev færdig med læreruddannelsen i sommer. Hele vejen har beskeden været, at det går rigtig godt på Stilling Skole, der ligger fire kilometer uden for Skanderborg.

Hun har oplevet en god ledelse, en fantastisk støtte fra kollegerne, søde børn og meget samarbejdsvillige forældre. Der har været udfordringer, men der har hele tiden været hjælp at hente. Men i slutningen af januar fik Dorthe besked om, at hun måske ikke kunne blive fastansat. I dag har hun fået den endelige besked. Skolen skal spare 2,1 million kroner og dermed cirka tre lærerstillinger. Selv om der er flere lærere, der går på pension eller efterløn, er der ikke plads til de løst ansatte, for der fyres lærere i hele kommunen, og skolen er forpligtet til at ansætte de fastansatte lærere først.

»Da jeg underskrev kontrakten i sommer, vidste jeg godt, at det var begrænset til et år, for det var det, skolen kunne få lov til af kommunen. Men de sagde, at jeg sikkert ville blive fastansat i løbet af året, for det var klart intentionen, at jeg skulle følge min 6.c som klasselærer«.

Leder: Det bliver ikke let

Mogens Christensen, konstitueret skoleleder, lægger heller ikke skjul på, at han er drønærgerlig over at skulle lade Dorthe gå.

»Det er pokkers træls. Jeg ville virkelig gerne beholde hende. Jeg har allerede fået de første henvendelser fra forældre, som er vrede og kede af, at de har hørt, hun skal stoppe. Jeg bliver nødt til at tage et møde med forældrene, for det her bliver ikke let«.

Da Dorthe Lindmann begyndte som klasselærer for 6.c, var der en del problemer i klassen. Pigegruppen fungerede ikke sammen. Dorthe begyndte at holde en ugentlig eftermiddagssamtale med pigerne, hvor de kunne snakke om løst og fast. Også drengene har hun talt med i perioder alene, og det er blandt andet det arbejde, klassens forældre fremhæver over for skolelederen.

»Hun har taget hånd om trivslen og tilbudt sig som samtalepartner for pigegruppen og drengegruppen. Hun har på en struktureret måde bearbejdet konflikterne og forbedret trivslen i klassen«, lyder det i et brev fra nogle af forældrene.

Mogens Christensen er heller ikke i tvivl om, at Dorthe har godt fat i både elever og forældre: »Det er så hamrende ærgerligt, for hun har virkelig været inde og løftet den opgave skidegodt«.

I december lagde Dorthe mærke til, at en af pigerne virkede, som om hun havde det rigtig dårligt, og da hun tog fat i pigen efter det ugentlige møde, kom det frem, at hun bevidst gik og sultede sig.

»Alle min alarmklokker ringede. Jeg har selv været igennem noget af det samme mange år tilbage, så jeg vidste, at det ikke bare var noget, vi kunne se lidt an. Jeg fortalte hende om mine egne oplevelser, og det fik hendes skuldre til at falde lidt ned«.

Om aftenen ringede hun til forældrene, som også havde en mistanke, og gennem den næste tid forsøgte de sammen at hjælpe pigen. Men alligevel eskalerede problemet, og Dorthe meddelte klassen, at pigen ikke ville komme i skole i et stykke tid.

»Det var rigtig svært at gå i 6.c. Når man spurgte, kunne de godt forklare, hvad anoreksi var. Men derfra og så til at kunne sætte det i sammenhæng med den pige, de kendte ... De kunne ikke forstå, hvorfor hun havde det sådan«.

Dorthe har løbende været i kontakt med pigens forældre, som også er indforstået med, at hun fortæller om forløbet i Folkeskolen, og i januar måtte hun så fortælle klassen, at pigen var blevet indlagt. Det chokerede kammeraterne voldsomt, og der var brug for en masse snakke.

»Selv om jeg normalt yder en stor indsats for ikke at tage arbejdet med hjem, så må jeg erkende, at det her har fyldt utroligt meget i mit hoved også uden for arbejdstid. Selvfølgelig er det hårdt at tale om, og vi har grædt utroligt meget i december måned«.

Børnene skriver sms'er til pigen og chatter med hende på Facebook, og nogle har besøgt hende, når hun har været hjemme.

»Jeg har rigtig svært ved tanken om, at hun skal komme tilbage til en helt ny lærer efter sommerferien. Ikke fordi jeg tænker, at en anden vil gøre det dårligt. Men set fra hendes side så har hun fået sagt alt det her til mig, og så kommer hun tilbage til en, som ikke ved så meget, og som måske ikke kender hende overhovedet«.

Ikke længere jobgaranti for nyuddannede

Dorthe er fortrøstningsfuld i forhold til at finde en anden stilling. Hun har tænkt sig at søge i en stor radius af Silkeborg, hvor hun bor.

»Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad jeg skulle lave, hvis jeg ikke skulle være lærer. Lige nu er jeg bare lidt ved siden af mig selv. Nogle gange reagerer min krop, som om der ikke er helt kontakt til den, og så bliver jeg pludselig rigtig ked af det. Det er mine børn. Jeg vil se dem blive konfirmeret, have dem med til eksamen i 9. klasse. Det er kommet bag på mig, hvor meget jeg holder af dem«.

Dorthe undrer sig over, hvor hurtigt situationen har ændret sig. Da hun begyndte på første semester, var der en holdkammerat i dansk, der spurgte til, hvordan det så ud med job bagefter, og læreren fortalte, at alle fjerdeårsstuderende havde et arbejde inden sidste eksamen.

»Vi har hele tiden tænkt, at et job, det fik vi nemt. Vi hørte mere om dem, der ikke ville være lærere i længden. Men sådan ser det ikke ud længere. Og der er ikke noget, jeg hellere ville end at blive på Stilling Skole«.

Community for nye lærere

På folkeskolen.dk's community for lærerstuderende og nyuddannede kan du læse mere om Dorthe Lindmann og Kresten Dahlmands oplevelser. Her kan du også finde det seneste blogindlæg fra lærerstuderende, nyuddannede, undervisere og politikere eller deltage i debatten. Du kan også få gode tip til jobsøgningen. Alt sammen på www.folkeskolen.dk/nylærer

»Det er pokkers træls. Jeg ville virkelig gerne beholde hende. Jeg har allerede fået de første henvendelser fra forældre, som er vrede og kede af, at de har hørt, hun skal stoppe. Jeg bliver nødt til at tage et møde med forældrene, for det her bliver ikke let«. Konstitueret skoleleder Mogens Christensen
Powered by Labrador CMS