Engelskfaget repræsenterer ifølge censorerne et eksempel på, at samlet karaktergivning på basis af to delprøver i fag på læreruddannelsen er et problem.

I den seneste censorrapport skriver censorformand i engelsk ved læreruddannelsen, Karsten Gramkow, Aalborg:

"Det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng mellem højere karakterer og ændringer i eksamens form og indhold; i øjeblikket gives kun én samlet karakter for den studerendes præstation, og det betyder for eksempel, at en dårlig skriftlig præstation med den nye eksamensform i LU15 (revision af uddannelsen i 2015, red.) relativt let kan 'skjules' bag en hæderlig mundtlig præstation".

Læreruddannelsen: Censorer bedømmer opgaver uden for deres fag

Karsten Gramkow forklarer, at den samlede karakter for de to delprøver (skriftlig og mundtlig) blev indført med 2013-læreruddannelsen, men to år senere blev eksamen ændret, så de studerendes skriftlige niveau ikke længere prøves ved en selvstændig prøvehandling. De studerende prøves kun ved en medbedømmelse af den synopsis, der er udfærdiget som grundlag for samtalen ved den mundtlige delprøve. Altså bedømmes en tekst, der kan være udfærdiget i gruppe eller af en anden person end den studerende selv.

Karakterniveuaet stiger

Fra 2016 til 2017 steg karaktergennemsnittet i engelsk fra 7,05 til 7,22. Det tilskriver censorformandskabet blandt andet den ovenfor omtalte "uigennemsigtighed" ved prøveformen.

Den øgede vægtning af rene undervisningskompetencer, der er fælles for alle fag i læreruddannelsen, medfører ifølge censorerne, at de studerendes egenfærdighed og faglige indsigt i f.eks. engelskfaget er truet. Det højere karaktergennemsnit kan altså dække over, at de studerende til eksamen i højere grad end tidligere opfylder de undervisningsmæssige kompetencekrav, men kan samtidig være udtryk for, at deres eventuelle faglige mangler ikke opdages med den nye eksamensform-