Ministerie afsætter 10 millioner til maddannelse i folkeskolen

Kommuner kan nu søge en pulje på 10 millioner kroner til projekter, der skal styrke elevernes maddannelse. Målet er blandt andet at højne fokus på mad som en del af den danske kultur.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 12. december er der deadline for kommuner for at ansøge en ny pulje, der skal styrke arbejdet med at højne elevernes maddannelse i folkeskolen.

Puljen er på i alt 10 millioner kroner. Hver ansøgning skal være på minimum 100.000 kroner, og må maksimalt dække 75 procent af udgiften til projektet. Pengene skal være brugt senest ved udgangen af 2019.

Kommuner kan ansøge om penge fra puljen til gennemførelse af konkrete aktiviteter og til udvikling af materialer, redskaber og forløb, der lever op til puljens formål.

Formålet beskrives således: "At styrke såvel maddannelsen og arbejdet med madkultur i folkeskolen, som formidlingen af læring om mad som en del af den danske kultur".

Læs mere

Læs mere om puljen og ansøg om midler her