Forskningsprojektet er foregået gennem et samarbejde mellem:

• Forsknings- og udviklingsafdelingen på Center for Autisme iHerlev ved chefpsykolog Lennart Pedersen, ph.d. Jens Christiansenog autoriseret psykolog Sarah Parlar.
• Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitetved seniorforsker og professor i statistik Peter Allerup,videnskabelig assistent Sara Kirkegaard, samt Pernille Harreschouog Iben Rasmussen, begge stud.pæd. pæd. psych.

• Elever med autisme, der tidligere blev visiteret til etspecialtilbud, var karakteriseret ved en sværere grad af kognitivevanskeligheder og/eller sværere grad af autisme sammenlignet med deelever med autisme, som gik i almene klasser. I og med den nyeinklusionslovs mål om, at flere børn skal overflyttes fraspecialtilbud til almenklassen, og at færre nye elever tilbydes etspecialiseret tilbud, betyder det, at en større andel af børn medautisme, som har meget større udfordringer end tidligere, nu skalforsøges inkluderet i de almene klasser.
• Børn med autisme trives bedre i de specialiserede skoletilbud,hvor de i højere grad føler sig som en del af 'fællesskabet', endeleverne med autisme gør i den almene klasse
• De specialiserede tilbud har hjulpet gruppen af elever medsværere autisme, så de har fået samme muligheder for at fortsættemed uddannelse eller beskæftigelse, som de elever med mildere gradaf autisme, som gik i den almene klasse.
• De specialiserede tilbud er bedre til at indretteundervisningen efter elevens individuelle behov end den almeneklasse, hvilket styrker elevens følelse af at være en del affællesskabet
• At føle sig 'inkluderet' handler mere om, hvorvidt man følersig som en del af fællesskabet, har venner, ikke bliver mobbet, atder er andre 'som en selv', føler sig forstået med sin autisme, ogikke om hvorvidt man går i en almen klasse eller etspecialtilbud.

Oplevelsen af at være inkluderet er ikke er betinget af, at maner elev i en almen klasse. Man kan som elev både føle siginkluderet henholdsvis marginaliseret i den almene klasse såvel somi et specialtilbud. Det fandt forskerne fra Center for Autisme iHerlev ud af gennem interview med seks unge med autisme og deresmødre. Interviewene afdækkede en række faktorer, som synes atoptimere mulighederne for at føle sig inkluderet:

• at omgivelserne forstår de særlige behov, man har(autismediagnosen).
• at man kan møde andre som én selv (for eksempel andre med enautismediagnose).
• at der foregår et konstruktivt samarbejde mellem skole,forældre og andre instanser.
• at eleven tilbydes en støtte, som er målrettet hans ellerhendes særlige behov (det kan være i form af støtte i den almeneklasse eller i et specialtilbud).
• Et mindre antal af elever/eller flere voksne i klassen og enindividuel tilpasning af undervisningen fremmer elevens oplevelseaf at være en del af fællesskabet.
• Når eleven har oplevet sig inkluderet, og når elevensstyrkeområder er blevet anerkendt, har det samtidigt haft enpositiv betydning for læringen.
• I interviewene blev det også klart, at det har en særligpositiv betydning for elevens oplevede inklusion, at der iskolemiljøet er en specifik person, som kan være med til atformidle forståelsen mellem elevens perspektiv og omgivelsernesditto. Det kan være en forælder, en lærer, en pædagog eller enanden, som i det daglige er til rådighed for eleven og kan formidleforståelsen og kommunikationen mellem eleven og omgivelserne.

Analysen peger også på en række risikofaktorer, som kan skubbeeleven i retning af en oplevet marginalisering eller segregationfra samværet med andre:

• Det at have autisme er i sig selv en risikofaktor for at kommetil at føle sig marginaliseret. Det være sig grundet mangeskoleskift på grund af problemer med at falde til i en klasse,mange sygdomsperioder eller udvikling af en komorbid psykisklidelse som angst og depression.
• Når autismediagnosen er stillet, kan den blokere for enidentificering af andre særlige behov hos barnet. For eksempel atspecifikke indlæringsvanskeligheder ikke erkendes, men tilskrivesbarnets autisme.
• I interviewene tales der også om risikoen ved, at omgivelserne(skolen) tolker autismediagnosen alt for firkantet og overserelevens specifikke karakteristika (styrker, svagheder ellerbehov).
• En særlig risiko synes at være forbundet til udskolingsperiodeni almenklassen, hvor det sociale samvær mellem eleverne er langtmere komplekst at navigere i.

At være elev i et specialtilbud har også sine risikofaktorer,som kan fremme oplevelsen af marginalisering. Her peger analysen pådet forhold, at mange elever i specialtilbud har en længeretransport til og fra skole, hvor de kører med bus eller taxi sammenmed andre børn med særlige behov. Samværet med børn, som man ikkegår i klasse med, og som kan været præget af en udadvendt ogforstyrret adfærd, være med til, at eleven føler sigmarginaliseret, og måske ligefrem medvirker til, at eleven vægrersig mod at gå i skole.