Blog
0   13

Så sig dog noget, elev!

Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg har tidligere ytret mig her på bloggen om, hvor frustrerende det er, når eleverne ikke tør sige noget højt i klassen. Faktisk har jeg ved flere lejligheder udtalt, at det nok er det allermest udfordrende ved at være engelsklærer overhovedet. Læs med i ugens indlæg og få mit bud på, hvad der kan være en løsning – i hvert fald for en stund.

Jeg har faktisk kun kortene på dansk, så når eleverne får dem udleveret i engelskundervisningen, skal de naturligvis først oversætte dem til engelsk.

 

Som I ved, underviser jeg kun i udskolingen, og jeg kører altid forløb, som netop også tilgodeser den kulturelle og samfundsmæssige dimension i faget. Det kunne fx være Black America, India’s Girl Brides, Apartheid in South Africa, Australia’s Stolen Generation etc. Men jeg oplever ikke ligefrem, at forløb, hvor man udover at skulle forholde sig til et fremmed sprog, også skal forholde sig til et fagligt kompliceret emne, ligefrem gør det nemmere for mine tilbageholdende (og ofte også svage elever) at åbne munden i undervisningen.   

Glem de forkromede tanker for en stund

Artiklen fortsætter under banneret

Så hvad gør man så? Man glemmer sine forkromede tanker om historie, politik og samfund for en stund og laver en samtaleøvelse, der udelukkende har det formål at få eleverne til at tale engelsk. Ind imellem synes jeg faktisk selv, det kan være befriende med en lektion, der ikke er bundet op på et bestemt emne, men hvor det bare handler om at bruge sproget. Og mine elever har det tydeligvis på samme måde. 

Eleverne får udleveret nogle kort med hver otte-ti tilfældige navneord på og skal så i par eller små grupper føre en samtale, hvor de skiftes til at inddrage et ord fra deres kort. Det bliver ofte nogle meget underholdende samtaler, og det bedste af det hele er, at eleverne er nødt til at tænke på engelsk for at kunne inddrage deres ord. Øvelsen er god både til stærke og svage elever, for der er ingen krav om, hvor lange sætninger de skal lave, men stærke elever skal naturligvis opfordres til at bygge lidt mere på.

Tal engelsk uden at sige en masse klogt

Som lærere må vi ind imellem sænke ambitionsniveauet for at få alle med. Det betyder bestemt ikke, at vi skal stoppe med at undervise i komplekse politiske, historiske og kulturelle begivenheder i engelsktalende lande, men engang imellem er det rart bare at få lov til at tale uden samtidig at skulle tænke på at sige en masse klogt. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.475 andre er allerede tilmeldt