Debat
0   8

Etik i gaming-kulturen #kysserdudinmormeddenmund

Computerspil og Esport fylder mere og mere i folkeskolen. Her er lidt stof til eftertanke.

Dette indlæg har til formål at sætte fokus på køn, lighed og integritet i computerspilverdenen. Der tages udgangspunkt i en række faktorer, begivenheder og bevægelser fra computerspilverdenen. 

Undervisere er forpligtet til at se på det faglige og dannelsesmæssige perspektiv i computerspil og i gaming-kulturen. En stor del af børn og unge i Danmark spiller computerspil. Computerspil er, ifølge prøvevejledningen for dansk, en del af danskfaget, og Esport og gaming er i stigende grad en del af mange folkeskolers fagudbud. De normer der sættes for retorik og mødet med andre mennesker i gaming-kulturen kan have en afsmittende effekt på kommunikationen og samværet med mennesker i den virkelige verden. Derfor er det vigtigt, at man som underviser, har fokus på den kommunikation, der gør sig gældende blandt eleverne, når der games. Hvis man som skole og underviser vælger at computerspil skal være en del af skoleskemaet, så må man også påtages sig det ansvar, der følger med, når eleverne mødes af en kommunikationsform, der strider mod danske værdier om lighed og ligeværd for alle. Påtal kommunikationen, få eleverne til at reflektere over den måde mennesker mødes på i gaming-kulturen.   

Selvom dette indlæg har fokus på kvindesyn i gaming-kulturen, så anser jeg ikke dette for at være et feministisk opråb, da budskabet i teksten kan overføres til alle områder af lighed. Det være sig køn, seksualitet, religion, etnisk eller social baggrund. 

Det er vigtigt for mig at understrege, at der langt fra er tale om det samlede gamer community, men blot en del af denne, som desværre længe har fået lov til at dominere gamingkulturen, udelukkende, fordi denne gruppe er den højest råbende. And now let’s get down to business.  

Artiklen fortsætter under banneret

Teknologiens udvikling har ført til at langt de fleste i Danmark går rundt med en computer på sig 24/7 - i form af en smartphone. Det har blandt andet medført, at computerspil er gået fra at være en subkultur for nørdede drenge i mørkbelyste kælderrum til at være noget, som mange gør i en eller anden udstrækning. Uanset køn og alder. Ser man på køns- og aldersfordelingen i computerspilverden, så ses der en stor forskel i typen af computerspil, som kvinder og mænd spiller. Imens begge køn underholder sig med casual gaming på smartphones, så er de computerspil, der kræver fordybelse og mange timers hengivenhed fortsat domineret af mænd. Det kan skyldes flere faktorer. Den første, mener jeg, er computerspilsbranchen, som udvikler store spiltitler mod en forholdsvis snæver målgruppe – mænd i alderen 15-30 år – som sætter computerspil med fart over feltet, blood&gore og boldspil i høj kurs. Når størstedelen af kagen går til at udvikle og promovere computerspilserier til denne målgruppe, så efterlader det et meget lille stykke tilbage til andre potentielle målgrupper. Med dette valg siger branchen indirekte til alle andre målgrupper, at der findes to valgmuligheder: Get on the bandwagon and join the excisting male dominated games eller find noget andet at underholde jer selv med. Og til kvinderne lyder beskeden: accepter det middelalderlige kvindesyn, dyrk det og affind jer med, at jeres medspillere af mandligt køn i computerspilverdenen også kan finde på at henvende sig til jer med en retorik, der gør jer til genstand og ejendom uden ret til at beklage jer eller sige fra.  

En anden faktor, mener jeg, er gamerne. Når computerspilsbranchen vælger så kraftigt at prioritere én målgruppe, har det skabt en strømning og overbevisning – blandt en del af gaming-kulturen – hvor kvinder per automatik er andenrangsgamere og i lav kurs. Derfor kan det være en fordel at sidde bag en skærm, idet man ikke kan dømmes på hverken etnicitet, religion, seksualitet eller køn. En ulempe er, at nogle ser netop dette som et frirum, hvor de kan udtrykke sig på måder, de ellers aldrig ville gøre, hvis de stod ansigt til ansigt med andre mennesker.  

Men når en gamer bliver professionel, bliver de offentlige personer, som folk kan gøre til skydeskiver for fordomme. Så er man kvinde og ønsker man at blive en del af gamin-kulturen, så skal man være standhaftig og gøre sig det klart, hvordan man vil takle mødet med nedværdigende retorik. Også i de professionelle rækker ses fordommene, hvor professionelle kvindehold kan blive mødt af herrehold, som nægter at spille imod dem. Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at skele til køn? Hvorfor findes der en kvinde og herre League? Det kan ikke dreje sig om fysiologiske forskelle, der giver mænd og kvinder et ulige udgangspunkt, som det kunne være tilfældet i andre sportsgrene. Det kræver ikke store muskler at være en god gamer.  

Her er netop tale om en sport, der kunne være foregangssport og forbillede for andre, og vise, at mænd og kvinder sagtens kan betragtes som ligeværdige. Og det ærgrer mig, fordi lige præcis denne sportsgren ville kunne tage teten på lighedsområdet og vise mange andre sportsgrene og ikke mindst alle de unge gamere, at her er der tale om et community, som værdsætter og prioriterer lighed for alle. Et community, hvor der er plads til alle på lige vilkår, og spørger du mig, så er det i høj grad et dannelsesmæssigt perspektiv, som ikke blot gaming-kulturen kan, men også resten af verden har brug for at tage til sig. Det ville være et positivt bidrag til den kollektive dannelse i et samfundsmæssigt perspektiv. Tænk sig, hvis gaming-kulturen kunne bryste sig af dette, efter i mange årtier at have været en lukket, nørdet undergrundskultur.

I 2014 opstod en bevægelse under hashtagget #gamergate, da sexisme og kvindehad i gaming-kulturen nåede kogepunktet i USA, og det spredtes hurtigt til store dele af verden.  

Hvad er #gamergate? Spørger du måske. Og det er et godt spørgsmål. På trods af, at langt størstedelen af alle unge i Danmark spiller computerspil i en eller anden udstrækning, og at vi i Danmark gerne vil bryste os af, at være foregangsland, når det drejer sig om lighed på alle mulige områder, så er danskernes fokus på netop sexisme og kvindehad i gaming-kulturen svær at få øje på, og de danske mediers sparsomme dækning af #gamergate kontroversen ganske enkelt sørgelig. #gamergate er en kontrovers, der relaterer sig til kvindehad i gamin-kulturen. Kontroversen begyndte i USA med at spiludvikleren Zoë Quinn blev udsat for karaktermord, der angreb hendes integritet med udgangspunkt i hendes køn. 

Grunden til, at jeg skriver, at #gamergate ER en kontrovers og ikke VAR en kontrovers, er fordi den fortsat er virkelighed for en række af de kvinder, som deltog i den. Selvom mange – fortrinsvis mænd – sikkert vil påstå, at #gamergate hører fortiden til, så vil jeg vove at påstå, at dette ikke er tilfældet, så længe kvinder – både de, der deltog aktivt debatten, og dem, der i dag ønsker at være en del af gaming-kulturen – fortsat udsættes for chikane, såsom kønsdiskriminerende retorik på gaming forums, for dødstrusler, for face-to-face konfrontationer og i nogle tilfælde den dag i dag fortsat må have livvagter ansat – JA, man skulle næsten tro, at det var løgn, men det et det desværre ikke. Og det, der kan gøre mig virkelig frustreret, er, at der som tidligere nævnt, kun er tale om en del af gaming-kulturen, så hvorfor pokker står resten så ikke sammen og siger fra?!? Det er ikke nok, at langt størstedelen af de mandlige gamere lader være med at være nogle idioter over for kvindelige gamere. Ordsproget: ”Den der tier samtykker” står og blinker for mit indre øje rettet mod alle de mænd, der efter min mening, burde komme på banen. 

Når kvinder spiller mandespil er et udtryk, der bidrager en ond cirkel - så længe, der kun er et fåtal af kvinder i gaming-kulturen, så kan de nemt blive anset for at være noget særligt - noget, der ikke rigtig hører til - men så længe at kvinder opfattes netop sådan, så kan det være en årsag til, at der sker et stort frafald af kvinder i kulturen – hvis de da overhovedet bevæger sig derind - fordi de ikke kan finde deres plads på lige fod med mændene.  

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvad det mon er for nogle mænd, der kan finde på at bruge nedværdigende retorik over for kvinder, blot fordi de kan gemme sig bag en skærm. Hvordan mon de agerer i den virkelige verden? Mon de taler sådan til de kvinder de har en personlig relation til? – Deres mor, søster, kæreste? Det afføder endnu flere spørgsmål hos mig: Hvad kompenserer de mænd for? Hvad er de bange for?  

Jeg undrer mig ligeledes over, om de ting, de skriver, herunder trusler om vold, voldtægt og mord, er noget, som mandlige gamere ville kunne få sig selv til at sige til kvinder face-to-face. Eller om de vælger denne kujon-agtige løsning, som Internettets anonymitetsmuligheder giver, fordi deres egoer og selvværd er så skrøbelige, at de ikke ville kunne håndtere at tabe til en kvinde. Hvorfor ville det være så forfærdeligt, hvis det skete? Så er vi tilbage til princippet om lighed for alle, og princippet om, at kvinder og mænd er lige.  

Kære mandsperson, som ikke kan finde ud af at tale til mig, som var jeg et menneske på lige fod med dig. Er du sød at stoppe op? Giv en tanke til kvinderne i dit liv. Sæt dem i mit sted. Ville du nogensinde tale til dem på samme måde, som du taler til mig? Kysser du din mor med den mund?! 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.196 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.819 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.361 andre er allerede tilmeldt