"Manualer er noget, man kan bruge til brødristere - ikke til undervisning", sagde Thorkild Thejsen ved dagens prisuddeling.

Lærerprofession.dk: "Man kan ikke undervise efter manual"

Bekendtgørelsen på læreruddannelsen minder for meget om en værktøjskasse eller et puslespil - men undervisning kan ikke følge en manual, sagde projektleder Thorkild Thejsen.

Publiceret
"Jeg er glad for en dag som denne, hvor vi med lærerprofession.dk-prisuddelingen demonstrerer, at det faglige niveau på læreruddannelsen er højt. Og så er der også mænd blandt de nominerede i år, sagde uddannelseschef på professionshøjskolen UCC Lis Madsen i sin vekomsttale.
"Trods en meget travl hverdag, er der lærere som laver diplomprojekter på et meget højt niveau, fordi de vil være med til at gøre skolen bedre", sagde rektor Camilla Wang fra professionshøjskolen Absalon.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerprofession-vinder: Vær opmærksom på de elever, som tæller på fingre

Som projektleder af lærerprofession.dk bød fagbladet Folkeskolens tidligere chefredaktør Thorkild Thejsen velkommen til prisuddelingen i en fyldt sal hos Lærerstandens Brandforsikring, hvorefter uddannelseschef Lis Madsen fra Professionshøjskolen UCC fik ordet som repræsentant for ejerkredsen bag lærerprofession.dk.

"Lærerprofession.dk's prisuddeling er en god tradition her i det mørke november. Jeg er rigtig glad for, at der med professionsbachelorprojekterne bliver sat fokus på professionsbachelor-uddannelsernes kvalitet, der har gennem de seneste måneder i medierne været en hed debat om læreuddannelsen og herunder om det faglige niveau", sagde Lis Madsen blandt andet og tilføjede:

"Det er rigtig godt med debat, men det er irriterende, når mange af indlæggende i debatten vidner om manglende viden om, hvad den ny uddannelse kan. Jeg er glad for en dag som denne, hvor vi med lærerprofession.dk-prisuddelingen demonstrerer, at det faglige niveau på læreruddannelsen er højt."

Hun sluttede af med at notere sig, at den bredt sammensatte dommerkomité også i år slår fast, at niveauet i projekterne er meget højt.

"Og så er jeg glad for i år at kunne konstatere at der også i år er flere mænd, der har fået deres projekter nomineret", sagde Lis Madsen. Med henvisning til prisoverrækkelsen sidste år, hvor det kun var projekter med kvindelige forfattere, der blev præmierede.

Lærerprofession-vinder: Idrætslærerne har mange handlemuligheder

Diplomprojekter gør skolen bedre

Rektor Camilla Wang fra professionshøjskolen Absalon tog fat i diplomprojekterne i sin velkomst. Hun var imponeret over, at projekterne bliver skrevet på trods af en meget travl hverdag. 

"Man sætter sig ned og bruger al den tankekraft, som et diplomprojekt kræver - og gør det, fordi projekterne kan være med til at gøre skolen bedre, på trods af travlhed", sagde Camilla Wang.

Lærerprofession-vinder: Vær opmærksom på de elever, som tæller på fingre

 Webredaktør Karen Ravn fra fagbladet Folkeskolen talte i stedet for chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen, der var bortrejst og sagde blandt andet:

"For mig som webredaktør er det en særlig glæde, at lærerprofession.dk og folkeskolen.dk er flettet sammen på den måde, at alle de fantastiske og relevante projekter fra læreruddannelsen og PD-uddannelserne vises både på lærerprofession.dk og indgår i folkeskolen.dk's faglige netværk".

"Jeg ved ikke, om jeg har ret, men jeg har tænkt på, at de mange virkelig gode projekter, som takket være lærerprofession.dk ligger offentlig tilgængeligt, faktisk har været med til at forme, hvad det vil sige at skrive bacheloropgave i læreruddannelsen - for det var der jo ikke nogen, der vidste, hvordan man gjorde for 10 år siden", sagde Karen Ravn.

Censorerne: Plads til forbedringer

Projektleder Thorkild Thejsen ville inden selve fejringen med prisuddeling og boblevand ikke ligefrem dryppe malurt i champagnen, men i hvert fald minde om, at der hvert år udarbejdes 1700 bachelorprojekter fra læreruddannelse og tilsvarende cirka 500 pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet og at censorerne ikke altid er glade.

"Og læreruddannelsens censorer har i år fortalt, at der visse steder er plads til lidt forbedringer - for nu at sige det på jysk. Censorerne melder, at den er gal med fagligheden i læreruddannelsen, og at der er for tynd sammenhæng mellem teori og praksis. Det sidtse har man vist altid sagt", sagde Thorkild Thejsen, der glædede sig over at  flere af de vægtige stemmer i diskussionen om læreruddanelsen var til stede i salen.

Med afsæt i seks års projekthøst på lærerprofession.dk og et kvart århundrede som censor på læreruddannelsen rejste han to spørgsmål:

"Er det vigtigste, at lærerstuderende arbejder med at samle viden om pædagogik, didaktik og fag og at de tilegner sig analyseredskaber, så de er godt klædt på til at gå ud og blive lærere?  Eller er det vigtigste, at de forbereder sig til kandidatstudier på DPU eller andre steder"?

Han kritiserede især bekendtgørelsen på læreruddannelsen og sammenlignede den med en værktøjskasse eller et puslespil med alt for mange løsdele eller brikker, som de studerende selv skal samle og brugte en manual som metafor:

"Men manualer er noget, man kan bruge til brødristere - ikke til undervisning - ikke skolehverdagens samspil mellem børn og voksne, mellem fagenes indhold, elever og lærere" sagde Thorkild Thejsen.

Inviteret var både undervisningsminister Merete Riisager og uddannelsesminister Søren Pind, men Merete Riisager havde sendte en video-hilsen, mens Søren Pind i sidste øjeblik sendte kontorchef Søren Nedergaard.